Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A - Alarmblæsen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alarmblæsen — Allegori. 15
Alarmblcefen, hær-blåster (i.in.). Egi. gl. n
Alarmere, *skræme, *uroe ; kalle til våpen
ringe med storm-klokken, la’ stor-trom
men gå.
Alarmtromme, stoi’tioinine ; storm-klokke
Albino (Kate<r)lak, Hvidling"; dog ilk
hos Molb.); *lys-ræd, lys-sky (pers.).
Albue, albßge (o’-o’). Gl. n. oldo^i, «In
bogi. Bevcege i el. med Albuerne, ål
daze (o’-o’). LM fZer ikkje å. seg, o
En har ikke Albu-Rum. Dv. ålbågs
kreke (o’-o’-i’), in , -lekkje (y), o : Krum
ningen paa den indre Side af Albuen
også »handar-krikenc. Mk. kri’k(i) O|
kri’k. »I krok og krike. Øiekrig. Molb
Album, »stam*-bok (t. Stammbuch, eg
Wttebog, Sl«sgtebog), ininne.dl26(e (H
P. 8,), minne-bok (1.M.)? Sy. minnes
bok. A. ved Univers., inskrivnings-bok
H. P
. S.
Aldeles, kvik(i’), grejnlege. Jeg mener
Du sijpd Klokkeren kvit ihjcrl. Asbj. Jfr
Ganfie.
Alder, alder, m. ; (Alderdom), alder, gamal
skap, m., gamaldom, m. Misforhold i
A., mis-ældre, n. Gl. n. miseldri.
Alderdom, *alderdom, alder, m. ; (Oldtid,
efter t. Alterthum), old-tid, (i) gamle
dager. Nise Tegn til A., skåre(o) på
korni. Eg. om Gjeder, som med Alde
ren faa flere Skurer paa Hornene". Jfr.
æventyret om Haren, som havde bæret
gift". Jfr. Oldtid.
Aldersforfijel, alders-skjel (-skil), n. Al
derdoms-Slovhed, -Svaghed, er-ældre,
n. Han er komen i «rlelcire, o: er ud
levet, affcelbig — han er Vr.^arn2i.
Aldrende, til års, *21612(6), *tilkomen (jfr.
naar Aarene tilkomme"), *til alders,
aldrig, 2i6ro^(n’). Gl. n. aldradr. Sy.
aldrig. A. Udfeende, alders-svep(i), m.
A Mand, fttltttbc, kal’, m., *kjærring.
Jfr. Gubbe, Olding.
Alen. aln, f. (æln, al). Maale med A.,
*alne.
Alene, *ålejne (alejne) ; (uden Selflab), *e^n
saman; (uden F^lge), Hsl(v)^ne (1.1N.).
»Han kom s.-ejne« ; jfr. s.-annan, >tre6^e,i,
-I^<)l6e o. s. v.); (uden Hjcrlft), *s^l(v).
«Barnet gjæng 8j»i«. Ganske alene,
mo(de)r ålejne. Sv. moders allena ; t.
mutter allem. Boere a,, være med seg
sj«l(v). Jfr. Sands og Samling.
Alenvis: Noget, forn foelges a., alne
kram, n.
Alf (Skovaand). *alv («elv, e). Kvindelig
A., alv-kone (o-å), *ælve-k., æ.-kvinne.
Jfr. «Ive-lolk, o: Ellefolk. Bv. elivor.
Mk. *2iv-el6, *.^uBt (2..d133tr, «elve
blåst, *trol-blåster, *drauge-drev), d • visse
Hudsygdomme; *alv-kule (= *sn’.d2i’,
-neste), o: Haarboller i Indvoldene
ftaa Dyr; *alv-næver, f. (*ælve-n., ælv-n.,
«1-n., ælve-bælte), 3: Tr^fie-Lav ( en
Mosart"); *alv-skå’t (o), a.-skåten, om
Sam^eb el. Benskade hos Dyr; *ælve
kong, -land, -lejk, -kora, o:
fortryllende Pulverkorn". Se vore folke
viser. Jfr. Elle- og Elve-.
Alfa og Omega, a og « (F. H.), ophav
(begynnelse) og ende, det første og det
siste.
Alfabet, bokstav-rad, -række, -følge H. D.),
adc (Fr. H., O. V.). »Af runer, græske
og lat. bogst., dannede I/IKI2 et adc»;
«Patrik dannede et irsk adc». Fr. H.
Alfabetisi: i a< Orden, efter bokstav-følgen,
-rækken, efter abc, abc-, i bokstav-orden,
i abc-følgen, -orden?
Alfarvei, alman-vej, *ålman-væg (oftest
*alman-væg, e), *ålmænnings-væg, *lands
væg, kongs-væg. Sy. kungsvåg. D.
kongevej.
Algebra, dollztav-re^nin^; b.-tal. H. P
. S.
Algebraist, dokstavtallix (efter H. P
. S.),
med bokstaver (t. d. ligning).
Alger, tang-slag, sjo-græs. Se Tarer (Tar
rer). Jfr. Tang.
Alibi (eg. andensteds), lravNre^e ( Vevise
alibi«).
Alimentationsbidrag(til Fallent,tilGjcrlbs
fange, til ucegte Barn), kost-penger, un
derhåld(ning]spenger, opfostrings-hjselp
(H. D.s forslag; By. uppfostringshjælp),
foster-l«n (Molb.). Gl. n. fostrlaun,
„Godtgjørelse for Ens Underholdning".
Alkali, lut-salt Mold.), plante-s. (Molb.V
Jfr. Potafie.
Alke, alke, f. Spidsnoebbet A. (Uria Troile,,
Lomvie, Langvie), langve, m. (I Edda:
langve).
Ilkemi o. s. v., se Alkymi 0. f. v.
Altemille (Alchem.), h (Alchemilla vulgaris),
mari-kåpe, f., *kåpe-gras, n., mari-stak’r
m., muru’st2li’, 8kaklle(o), f.; jfr. L^ve
fob; 2. (Alchemilla alpina), koppa-gras
(Dr. Sch.), fælle-stak’ (Dr. Sch.).
Alkohol, va(t)nfri vi» ånd (H. C. Ørst.,.
Nolb., H. D.); vin.zn6 el. og ild-ånd
(om den stærkeste, reneste spiritus).
H. P
. S.
«kove, se afTuffe.
flftjmt, gul’-maken (bedre: gul’-making),
gul’-makerkunst.
lll»|«ttff,gul’-maker-;løndoms-ful’?gåte-fur.
llkymift, gul’-maker.
[Harm, se Alarm.
Alle, løvgang (Øhlenschl.), lund. Linde-,
Birke-A., linde-, bj«rke-gang? -lundv
væ’g-lund (e). I.m.
Allegori, lignelse, liknelse, n., likna(d), m.fr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
