Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A - Allegretto ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—
16
billed, sin’-b., «forblommet» tale (t. Ver
bliimt). Jfr. Lignelse, Forblommet.
Allegretto, noget fort lit livlig, kvikt,
raskt og let.
Allegro, rask, kvik, livlig, glad. Jfr.
Munter, Rast.
Allehaande, alle slags, »mse(y) ; *alle-handa
( nyt Ord"). Jfr. Forstjellig. Allehaande
(et), mangt, mangt og meget; noget av
hvert, mange slag.
Allehelgensdag, nelsein^y), f., -lieisse
mæsse (*helgjemis’, hel’mæs)(e).
Aller-, ballel-, *alra- (*-best, *-mest, *-stær
kaste).
Allerede, *2ile.reX<i)e ( sjeldent"), *2lt.
Allerhelst, *i visse.
Allesteds, •al’-stadJ *alle stader.
Alleuegue, over-alt, allesteds. Jfr. Alle
steds
Allillnce, *samlag, *lag; sambund? sam
hald (Lm.), »forcbund; fostbroderskap ?
Of. og defensiv A., samværn. H. D.
Trippel-, Kvadrupel-A., treris-, fir(e>
riks-sambund ? tremans-, firemans-lag? jfr.
kammer
Alliere sig, samdin6e sig? Allierer, sam
bunden (Lm.). Jfr *lags-man, sam-fælle
(Lin). De Allierede, de sam-bundne
(Lin), Jfr. Bundsforvandte.
Alligevel, *like vel (*lel), *like ful’t, *kor
som er, *æn-då, *a (me fan’ <le^ a’ , o :
vi fant dem dog). Jfr. Dog.
Allike (Corvus Monedula), *kaie. F»r bedre :
*kå. Sy. kaia. D. Kllll
Alliteration, bokstav-rim, stav-r.
Allodial, odels-; lens-fri.
Allodium, odels-gods? lensfrit jorde-gods,
selvejer-jord ; fliarve>^c><is, fri-arv. H.P
. S.
ftftoftttiott, tiltale, henvendelse? (hejtide
lig), ( (særlig pavernes til kardinalerne i
kirkesaker).
Allonge-Paryk, lokke-paryk. H. P
. S.
Jfr. Paryt
yiUopatf helbreder ved ulikt (ulikt med
ulikt); ulik-læke el. -dokter?
Siflopati QHKøOp.), helbredelse ved ulikt.
Jfr. Hompopat og Allopat.
Stttottta, uvedkommende (ting).
Alllldere til, tyde på, slå på (den stræng),
»gi at forstå», la’ k. Jfr. Vin! (som er
tysk); Antydning.
Allnsion (Hentydning"), finger-pek; *spej
(d)ing, fant-ord, *snej-ord. Jfr. Vinl,
Vinlen.
Alluvial, opzkMet.
Alluvium, op3kvllet lan6, op3kvlle6e jol6’
la^, nv6annelser? til3kvllet sfr.
Opskylle.
Alm, alm, in. (Zelm, Km), Elmetrce.
INllter, fozter mo(6e)r. H. v.
AlMllNak, alinanak, l. (alnak), ver-dok, f.,
ars-dok (H. P. S.), prim-stav? A. «t
Ijænge paa Boeggen, dag-tavle (i likhet
med timetavle) Forslag af H. D.
Almandvei, se Alfarvei.
Almengyldighed, ålmænnelig gildskap. Lm.
Almenheden (Folket, Menigmand), *almæn
ningen (Alm.), (*mejnige man), mængden.
Almindelig, almen, alman-, ålmæn, *ål
insennele^,. ålmænnings, *ål-gjængeleg
(Lm.), livermans, vanlig, *man-jamn
(bare i n. : infamt). De» alm. Mand,
almuen, *ålmænningen. Det Alminde»
liges Tarv, samfundets, *ålmænningens,
det heles tarv. A Udredsel, "ålingen
nings-tol’. A. (Adv.), *ålmænt. Almin
deligt (paa be fieste Steder), *vidaste.
Jfr. *vide, vidt, o : paa mange Steder
Almindelighed, *ålmænskap ( lidet bru
geligt").
Alminding (F«lleseie), almænning, ålmæn
ning, m., ål-mark, f. (ål-mærkje, n.).
Almisse, fattig-hjælp, gave (til de fattige),
ålmåse, f. (o’-o’), (ålmos, omose, ©lmesu);
*sæle-gåve, s.-bot, f.
Almue, ålmuge, m. Mk. : *være ålmugen
lik, a: verre ligesaa god som de fleste
Andre".
Alnemaal, aln, f., *alne-mål, tome-stok’, m.
Alopecarns genicalatus, knæbojet ræve
hale. Sar.
Alsine media, jfr. Fuglegrces
Alskens, *alskyns ("alskjens). Jfr. *«mse.
Altan, fram-skåt(o), n.? skåt(o), n., "ut
skat, d: Udbygning paa et Hus-, tram’
(Lm.), ut-pal’ ? ut-sval ? ut-træv ? (uttapå
trZev?), NHi’3val? (H. P
. S.); hjæl’, m,
fram-spring? ut-spring (Aftenbl.), omgang
(H. D.). Jfr. Galleri, Veranda, Hpie
loftsbro (i danske viser), Balkon.
Alter, altar, h. , osser-dc»lH (oner-3ten), kirke
bord. Alterets Beklcedning, alter-skrud.
H. D. Mk. gå til altars, *21ta13-kolk,
*alt2rB-32n^ (o: Communion).
Alterlltion, omskifte, n., ændring; sins
r»rel3e, Zer^reise; kvæk’, m., kvæp’, m.
Alterere, ændre ; ærgre ; kvække (-te). A—
skræmt, vet-skræmt, op-skr., *livræd.
Alterkalk (Bcrger), kalk, m. Gl. n. kalkr.
Alternativ (Vilkaar at voelge imellem),
kår(o), n., fri-val(g)? el. kår-val(g) (H.
D.), val(g) (tvi-v., tre-v.), enten — eller,
ejt av tvo (Lm.), val(g)-æmne, I : Gjenst.
for Valg; skifte-val(g) Q. Kok). Han
sætte det kåret føre meg, o : gav mig
Valget mell. be to Ting. Tvi-, tre-fåldigt
val(g). Flere Alternativer, flere kår,
fl. ting-til vals, o: til Valg 31 (Adj.),
(alternerende), skiftevis; *vmis; ymisleg.
A. Forslag, valfri. A. Votering, tvi
r^sting? enten — eller - avrusting? arr.
om et av tvo. A. Linit, ral(g)fri linje,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
