Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A - Anseelig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24 Anseelig — Anslaa til.
ssm bedft, bære prisen. — Sttttfcct, *verd
(y), om>v^rd, *gjæv, mZe’t, MNtele^, n«lt
(haurd), vel-v^rd (Lm.) ; *kjend. »Han
er kj. fere ejn dugande man«. Han æ
mykje naur’e. (©Ottt Folk scetter Pris
paa), *gjæv, *gild, *gauv. Jfr. For
trcrffelig, Fortrinlig, Upfterlig, Kostbar.
Vel a., vel likt. Ilde a., ille likt.
$<m Wtnbft a., *være minste man.
^øift a., heg-verd, *høg-værdig? mæ’t,
ov-mæ’t? ©tt a. Mant», *ejn gjøle man.
Jfr. Mand, anseet.
Anseelig, stor, *røseleg (J. Lie), *staut,
*spræk, *gj«leleg, *gjøle (ejn g. man),
*bærleg; æret, *mætande, *mæteleg,
*mæ’t, gild, gjæv, hel, *hejl (en hel
kar, en hel flok’) ; (prcegtig, herlig),
*drust (jfr. dru’s, 1) dr^i; 2) runbbaan=
det), *høg-sæt’(e), somen, (some, m.,
Hceder,Mre); (betydelig, dygtig), ver(d)
na (y): e^n v. man’; (som tåger fig godt
ud), *3veipeleA, Lveple^ (i), *staut, syn
leg (jfr. usynleg, o : «anseelig) ; (pkEgtig,
smuk), sjåleg, *prud, *bærleg. Meget
ans., ov-svepleg (i). Jfr. 2Kanbbafttg;
Prcrgtig, Fornem, ©torlaben ; gortræffe;
lig, ypperlig, Udmcrrket; Dygtig. Den
anseligste Mand, *høgste mannen, mots.
*minste m.
Anseelse st. Ansehen), 1. agtelse, ver(d)
na(d) (v), m., v«r(d)n (y), f. (sv. vord
nad), ære, f., pris, m., ord, navnkundig
het, mæte, f., mæting, f., *gildskap,
gjævlejk, m., gjævskap, m. (jfr. *hæv
skap); (Vcrrdighed), ære; (ved Omfang),
ruv, n., røjne, n., re’s (i’), n. ; (bet at
agte noget), v«r(d)ning (v), f. Stor A.,
høgd, f. («kome op i negdi*). — A.
som cerligt Menneste, ære. — En Pers.
Of liden A., småmænne, n. (gl. n. små
menni). — Komme til A., komme til
M2N3. Jfr. kome op i h&gdi, k. til ære.
Kommen til stor A., høg-sæt’(e). 2.
Persons St., perfonl. Hensyn, *vild,
mannemon (u), m., d: gorfljel $aa Folk.
Jfr. Partiflhed. 3. jfr. Übfeenbe, ÜboorteS.
Anseende, utvortes, utseende, syn, n. D’er
bæ’re i ryne æn i syne.
Ansigt (jfr. t. 2lngeft#t, Slnfic^t), an(d)let
(i), n. (gl. d. anlat, -læt, -led, antlat;
sv. anlete; gl. n. andlit, t. Nntlitz),
åsyn, f., opsyn, n., *augne-lag, svn, f.
• (o: Aasyn); (i svagende Tale), blæse (e),
f. (jfr. Fjces). Det kom midt i syni på
meg. Du ser mest ud fom Lig i Synet,
bu faar loegge dig" (sa’ kjærringen). Asbj.
A. (ifcrr fraftpdende), n^lm, m. Godt
A., *godt augne-lag. Lige i Ansigtet,
like i syne(t). — Ansigt til Ansigt, *an(d)
synes (*ans anlet). — Med godt A. (fom
har et gobt A.), *vorsleg. 2Heb langt,
bredt, rundt A. (1., b., r. i Ansifitet),
*lang-lejt, *brej(d)-lejt, *rund-lejt. Med
lidet A., *små-lejt, *små-brugden, små
bråten (o), mots. *grov-lejt, stor-lejt, stor
slagen, stor-slægjen (e), o: som har et
grovt el. bredt A. — Opfvulmet el. ryd
lig i A. ( af en Opvarmelse el. Strå
bads"), *homen. — Ansigtets Form,
anlets-skap, m. — Ansigtcts Udtryt.
*hjælm, m. Det synes på neimen, kvat
hjartat er. — Naturlig Hudfarve i A.,
vo’rs-let (i), m. (mots. en tilfeldig rødme
el. blekhet).
Anslgtsfarve, vor-leH (i), m., ham-let, dåm,
m., dæme, n.
Ansigtstroek, *anlets-lag, opsyn, f. (n.)7
åsyn, f., vo’r, m., sveIp, m. (med hens.
til en vis liknet), anlets-drag, drag. B. B.
Ansigtsudtryk, v«’l,m., *hjælm. Miner,
llbfeenbe.
Ansiaffe (t. anschaffen), lægge sig til, fl
sig (mat, pænger) ; le^e, låne, tjene op
m. m.; *rå(de) til. A. (for Betaling),
*kaupe (kjøjpe, kjepe), *koste (k. op ejt
hus, k. seg klæder). Jfr. Forsyne, Skaffe.
Let at a., sma-1<03t2(6) : Det var ikkje s.
Opofrelse for at a., tilkosting, f. A—t,
*til-kosta(d). Jfr. Bekoste.
Austreven (vel, ilde), likt, set (vel, ille),
omtalt; som har godt. vondt, låkt ord
på sig. Jfr. vel, ille låten, o: v., i. om
talt ; rost, lastet.
$nffrtg, skrik, m., rop, n., varsels-r.,
-skrik, varsel, n. dJjtfte A., brå ved,
brå ’ti(-dde).
Anstudt, skade-sku(d)t? naen-s, (B. 13.),
skam-s. ; såret.
3tttffttC (nyere ord efter t. anschauen), se på,
skue, skade (o), skade (Fr. Bfd.). Sv.
skada, åskåda.
Anskuelig (t. anschaulich), klar (inl^en^e,
t. einleuchtend), t^6eli^, levende.
3v. 23ka6!i3.
Anstuelfe (t. Anschauung), «vn, ;
SVN3-M2te ; indre SYN (med Sjcelens indre
Sands).
Anslag, 1. (Plan), råd, f., optænkt r.,
len-r., ætling, f. Lægge råd, oplagde
råder«. Daarligt A., forråd, f. Fuld
Of A., *mang-rådig, mang-foldig. Have
A. igjoere, *bryggje på. 2. (af Plakat),
lyse-brev, n., opslag. Give A. PllN,
*stere, *styre, vise (en hen) til. 3. værd
sættelse. Han gjør store A. og kommer
ingen Vei, jfr. han stæmner h»gt og
hamnar lågt.
Anstaa til, sætte til (f. e. 100 spe), værd
sætte til, regne for, skjote på (»skjot
på, kor mykje de’ skulle koste«). A«
slaaet hglit, *dyr-lagd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
