Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A - Anspore ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anspore — Anstrængeise 25
Anspore, spore, kveikje(-te), tilskynde,
ægge, støre(-de), mane (ar), opmane.
Lm. Jfr. Opmuntre.
Ansporelse, vekkelse, kve^kinss, f., kve^k,
m., «e^else, oprnaninss. I>m.
Anspcrnde fig (f. E. for at synge el. tale
HM), dræmbe(e) seg, krejste seg, naukre
seg, late sess til, m»de seg. Se An
strcrnge, Angribe.
Anspcendelse, dlZemde, f., dllemdinss, 1.,
krejsting, nauker, m. ; *røjning, rensle, f.
Se Stnfirængelfe.
Anstalt (Forberedelse), tilstelling, tillaging,
stel’, n., rejding, f., redsle, f. ; (Ind
tetning), stiftelse, værk, hus, gård, sæte :
Lære-værk, lære-sæte? lærdoms-sæte,
skule-stel’, n., o: Lcere-, Dannelses
2lnftalt; foster-hus? o: Pleieanstalt (jfr.
Spieiebug, Molb.) ; gale-hus, sins-sykehus,
o: Daareanstalt; bad, bade-hus, bade
stel? bade-gård (H. D.), o. Badeanstalt.
arbejds-, ber’gings- (2: Rednings-) gård?
Allerede Molb. uttaler sig mot »dette
rent tydske Ord«, Anstalt. Likeså H. D.
A. til Forsprgelse af gamle Folk, alders
ly (H. D.), alders-hvile. Jfr. børne-ly
(bedre: barne-). Anstalter (Vasen), stel,
n. Fortrcrffelige A., *si,Kle grejer. F?ie,
gj^re Anstalter, gøre ve^, g. mve^, stelle
til, *sjå til at. Jfr. Foranstaltning, Ind
retning.
AnftaltMllger, tul’, m., tulling, m. ; uro, f.
(jfr. Perpendikkel); jfr. trætte-kop’, -kolle,
f., -bøtte (y), f. Jfr. Agitator, Fusentast.
Anftaltmageri, jfr. mZete-^il^rin^, o: unø=
btge Paafund, Fjas, unyttig Straben".
Anstand, 1. vZer6i^Qet, s^inineli^liet, s^me,
f. Med god A., *snål? 2. utsettelse.
op-SNttelse, frist. Jfr. Henstand.
Anstllll (t. anftehen), *hove (gl. n. linefa,
BV. uofvas), "°3Viue seg, sømme sig, klæde,
stå, passe sig (for) ; (behage), tækkjast
(meg, deg) ; like. Det anstaar ham vel,
det står, sømmer, klæV (ham vel). Se
Passe. Det a. (behager) mig, jeg liker
det, synes om det.
Anstifte, stifte, avsted-komme, valde, valde
(ar). Jfr. Foraarsage.
Anstifter, *ophavs-man, ophav (o : Aarsag),
n. ; skuld, f. »D’er han, som er slculdi
til det«.
Anstilte, smitte (ar), l^n^e (—de).
Anstille (Mst i Brug efter 1750), 1. fore
tage, gere, halde. A. Prove, gøre,
fore-tage prøve, røjne —de). A. sig,
skrømte, gjære seg (framand, bljug, fin,
blid), fore-give, late som, vise sig som,
*læst. Se Affektere, goregtøe, Lade som,
Skjule. 2. Anstille. I. Lampe: @iøre
fast Tilbud af et vist Parti Varer til en
bestemt Pris", Jfr. Anbud.
Anstryge, stauke (-strauk, øver, på), smørje
(v ; smøre) på.
Stttftrcenge (t. anftrengen), 1. (vcrre svoeit),
*røjne, r. på, *frejste, *naukre, *møde>
*lejte på, ta(ke) at, ta’ på, ta’, *arme ut.
Jfr. Slngribe. 2. (holde til stroengt Ar
beide), strængje gde), møde ( de),
nøjte, trøjte —te), *drive, *mase. ve)
ha trøjt ha» for Isende. Nøjte folket
sit, o : være *sinken, *årke-s. med sine
arbejdsfolk (o). Eg vil ikkje trøjte hesten
mejr. Se og Besvcere; Forcere. Der
anftrcrnger, *det kostar på, d. *fle^stal,
d. *l^ner (meg, deg), det *lejtar på,
d. ta’r på, d. tar (svært, ikke stort osv.).
Anftr. sig, *ta(ke) i, *trøjte seg, *hjælpe
seg, *åtake seg, *arne seg, *late seg til,
*nøjte seg, *koste seg, *naukre seg
(nåkre, 0), møde seg, *kave, stræve (ar),
strete (i), ar ( f. S. med at boere tunge
Byrder") (strejte ; gl. u. strita, sv. streta ;
dv. stre’t (i), n.), tsevie (e), ar, *bale,
*slæpe, *træle; (uden Fremgang; jfr.
Kludre), *fitle, *fatle, *fjatre, Gratie (dv.
fitl, bratl, n.). A< fig meget, take seg
nær, sene (i— Vel egtl. strcekke
©enerne". A. sig for meget, over
Evne, lorta(ke) seg, fortryte seg.
A. sig tjberttg, å-ta(ke) seg. A.
sig lcrnge, vedholdende, traute(ar). Jfr.
Str«be og Atodstand. A. sig for at faa
nogct frem, *dræmbe seg, *krejste seg»
Mk. «det leitar på å kjejse og raute«,
eller: »d’er inkje skjæmt å skjena (ski
eig raute i sen’*. Mk. og stretar (i’),
stret-hest, -mær’ (i spøk) ; stret-arbejd, n. ;
stretsam. Anstroengende, sle’tsam, i (L.
Er.), *strid, *bråksam, *frejstesam, *ame
sam, *mødal, *mødeleg, *møden, *møde
sam, *masen, stretsam (i’), *stræng (ar
bejd); (tung og langvarig), *trautal.
Anftrcengt indtil Udmattelfe, tl^t’.
A. Gang, ta’n, n.
Anftroengelfe, ta’k, n. (me have taket
tyngste taket; jfr. s foB)> *å-tak (gl. n.
åtak), *ov-tak, bejte, n., rensle, f.,
røjning, f., trøjting, f., tævling (e), f.,
*nøjting, *pænting, e (jfr. ©Hb), ån’(o),
f. (d’er ån’, som alt skal vinne), slite, f.,
møde, f. (gl. n. mæda, sy. moda; jfr.
Besvcer og Mpie), *møding, *dræmbing
(e), dræmbe, f., nauker, m. Dobbelt A.,
tvi’tl^tinss, f. Haaro A», 3plZLNss’ta’K, n.
Idelig A., brå’k, n., blakinss, KM’K, n.,
rna’s, n., stræv, n., træ’l, n., slæ’p, n.,
træling, f. Lang A., traute, m. Vold
som A., spark, n., spænne, n., spæn
ning, f., *ita’k, *åta’k, uta’k, spræng,
m., sprængs-ri’, f., (det gik på sprængen;
læse på spræng), brå’t, o’ (fiske på bråt) ;
jfr. dovud blat. j^delcegge ved voldsom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
