Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A - Antirevolution ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28 Antirevolution—Apoplexi.
Antirevolntioncer (Stemning, Virksomhed)
mot omstat, omvæltnings-fiendsk, -stridig.
Slttttroijoltft, kongs-fiende, -hater, konge-f.,
ukongelig-sinnet ?
Antiseptitum, middel mot rå’t (råd for
rå’t).
Antissorbutisi, jfr. ©ijør&ug.
Antifvcilll, samlags-stridig, samfunds
fiendsk.
Antistrofe, motgang? sva_-s.? gen-sang?
motstæv ?
Antithese, motLNtning.
Antiunionist (mell. Stat og Stat), samril^
el. -lag3-tiende ? «.-motstander? ; (mellem
Religionsparti og Rel.ft ), «amtros-iiende
el. -motstander.
Antracit (-thra-), glans-kul’.
AntriBCUS (-thri-), sylvestris, se Chæro
phyll. sylv.
Antrceffe, finne, råke (på), møte.
Antroet, skrud. Jfr. Dragt, Draperi.
Antvorde (n. t. antworden), ovcrgive.
Antyde, tvde på, peke på, lafte) forstå,
gi(ve) at forstå, la’ sig mærke med,
klunke på (Lm.), orde på (Lm.). A.
ved Tegn, teikne (tekne, cc), ar.
Antydning, Knseipek; tille^6)inL, f., til
visning (Lm.; jfr. Vink), snæv (e), m.
(6ej hadde fænget ejn snæv utav det,
o: be havde faaet Nys" om det); (Tegn
. til), spor, snæv (L. Er.). Jfr. 2tnftrøg.
A. ved Tegn, tejkning, f. (tekning, ee).
Spottende A., ne^in^, f., sne>or6, n.
Antcende, tænde, tændre (ar), tandre (ar)
t. i, uti, *kvejke. Se Tcende. A. sig,
tandrast. Antcrndes, fatte ild (*fata),
*fatne, fænge, fængje(-de). Antcrndt,
i-låga’(o), lågande(o).
Antoendelig, fængelig (Molb.). Let a..
eld-fe’m(i). I.m.
Antcrndelse, tændring, f., tandring, f.
Anvende, tillempe, ivZel!iBXtte, sætte i VNrll,
bruke, ta i bruk, late til, nette, v (gl. n.
nyte, o: benytte; sv. nyttja), hellige (h.
en time til) ; (opofre), koste (ar), læggje
(-lagde). Han hæve kosta m«ket (y) på
seg, på det. Læggje penger på jordi,
.1. arbejd på, l. halvt imot. A. (Tid,
Penge paa), sætte in på, sætte i. A.
paa sig selv, *take til seg; (bruge),
«have, bruke. *Have mjelk til suvl«.
Anvendt, tillempet; «tillaten (0: ikke
sparet). Vel, ilde a., vel, ille faren
(1.m.). Boere vel, ilde a., fare vel, ille.
Anvendelig, tjenlig, brukelig.
Anvendelse, tillempning, iværksættelse ;
bruk. God A., nytte, bate.
Anvise it. llNweisen), påvise, *lite (rid:
han litte meg den rå(d)a) ; henvise til
(et værelse), tilstå (penge), tillate (skriftlig)
, udbetalt. A. (®n) Plads, bænkje. Lm.
A. (En) Veien, sætje (ejn) på væ’gen
(e’). I^m.
Anvisning, påvisning, henvisning; utt^l
lings-fulmagt, -tillatelse, -lov? *sNtel (e),
seddel, penge-seddel ? -kort? brev på
noget (1.m.; jfr. Vexel, o: Penge-Anvis
ntng); syning, f.? føre-visning ? (y) (o:
noget, som forevises); vejledning, til
vising (Lm.), lede-tråd ( Seitfaben" ?) ;
(eJorftrift), fere-sægn (y-e), f. A. til
ttbfictaltttg, ful-magt? Egil. påvisning,
neml. av, hvor pengerne er at få. Altså :
påvis(n)ing? til-visning? fore-visning ?
(o: papir, som forevises). Jfr. tilsætte,
tilsZettel3e for anscrtte, Ans.e (d. Fædrel.).
Ancemi, blodløshet, -fattigdom.
Apargia autumnalis, *hå-blom, f&r-blom
*såne-b., *svæve. Også gul’-borst og
haust-fivel.
Aparte, underlig, for sig selv, rar, særr
*ser(s) (cc): »få sers mat*. Give En
noget a., sere (ar). A. Mad, sær-kost.
M. Ham.
Apati, likegyldighet, utidighet, uoplagthet,
dvale (ånds-). Jfr. Flegma. Se Sympati.
Aplltifl, kåld-sinnig, .slap..3innet (H. D.),
sløv, likeglad, likegyldig, kænslelosr’
Jfr. Sl^V.
Wptp% se Dyspepsi.
2C)per§U, oversyn, overslag, utkast.
Aphelium (Afel.), sol-fjærne, n., (største)
fjærnhet fra solen.
Aphorismer, se Aforismer.
Apiri, røjnselløshet? («Uerfarenhed").
Aplomb (eg. efter blyet, lodret), like (lodret)
stilling; like-vægt; overlegenhet; god
3håldning«, støhet, fasthet. Jfr. Fyndv
klem, salvelse.
Styobifttff, (SSté^eb), øjensynlig, uimot
sigelig, avgørende, avgjort, uryggelig,
grun-muret.
Apogoeum, jord-fjærne, n. (fjærnhet fra
jorden).
2fyof(l(t)pfe, åpenbaring.
llpokalyptifk, Rpendaring3-medQaldig, -hjem
let; -venlig; gåte-ful’.
Apoklltastasis, ti!dalle-vendel3e (til Udgangs-
Punltet) ; omløp, ringløp ; (alt det skap
tes) endelige frelse el. oprejsning.
Apokryfist, tvilsom; (understutken’, usegte.
A. Søger, tvilsomme b., halv-ægte b.?
Jfr. Kanonist.
2tpo(oget(=tft), forsvarer; talsman, sakfører.
Apologetik, folsvai3-IZere (H. P. S.), -skrift.
Apologi, forsvar, forsvarsskrift. Mk. rede
el. retfærdig-gørelse.
Apoplektisk, slag-, av slag, av rørelse ;
Bl2g-r«t (H. P. S.), lam, nåmen (o).
Gl. n. numinn. Bv. * nummen.
2ty»plejt/, slag, n., rørelse (alene dansk,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
