Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A - Apostasi ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 29
ikke tysk), slag-tilfælle : hjærne-, hjærte-,
lunge-, nerveslag.
Apostasi, frafal’, avfal, tros-frafal, tros
nægtelse, -avsigelse, -avsværgelse.
Stpøftat, frafallen (fra troen), Fn6-ni6inss
(Fr. H., H. D.), tros fornægter, tros
svigter. H. P
. S. Gl. n. gudnidingr,
«Gudsforncrgter". Apostasi blev da gud
nidingskap som i gl. n.
Apostel, bud, sendebud, utsending, *av
sending, ru. ; tros-bud (som Ansgar, «Nor
dens A.«: o: stifter av nordens kirke),
kirkefader. Apoftlernes Gjerninger, også
apostel-sage. H. D.
UtyøftdfieftCtt, tvi-fettingen, m. Brnge
Sfyøjilertteå Heste, *ride tvi-føttingen.
Apofteriorifl (a posteriori, bagfra, @rfa
ring§=), *ved rejnsle, ved oplevelse, op
levet (f. e. kunskap).
Apoftolist (for apoftelifl), apostel-, kirke-.
A. Fleore, o: kirke-fædre.
Apostrof, bok-teddel? (»Bogt»ddel«. P.Syv);
avkort-tegn. (Kort, jfr. tidskort, o: kor
ting, avk. Styøftrøfe (forn Salefigur),
henvendelse, tiltale.
Apostrofere, vende sig til, tiltale; korte,
avkorte.
Apotch)eose, «Forgudelse", gudblivelse? gud
*værting, o: gudvord»en«.
Styotljjef, råds-handel el. -værk? (råd for
noget, o : Lcegemiddel) ; helsebot. Forslag
av H. D.
Apoteker, råds-handler ? sykevare-h. ? syke
råd-h.?; (f^>otbtå) plaster-sm&rer (Lerche,
Prok.).
St^otelcrfttflCr, lækedom, læke-råd, *dokter
saker.
St^^aitøge, liv-©jre (Lm.), årpenger. Jfr.
tære-penger. Av panis, 0: Br^d; altså
eg. bredpenger.
Apparatler) (Redfiaber, Tilbehør), greje(r)
(fiske-g.; »medgågnoggrejer«r), rej(d)e(r);
tilfang, redskap, *don (sv. åkdon, sko
don osv.), doning (Vcerktpi); tøj, *ty
(f. e. skrivetej, ildtøj), *buna(d), m.,
*b«rna(d), gagn (o), tarvend(e), n., vælde,
n., stel’, n. (thestel, kaffestel), stelling, f.,
hjælpe-rede (et, Fr. H.; sv^ hjalpreda),
tilhejrsle, f. Jfr. Tilbehør.
Apparatkasse, reo^lcap^kiste. n. Id3en.
Apparition, Utseen6e.
Appel, 1. på-anke (loven om Kristiania
byret); på-ankelse (A. Ørsted), in-ank
(n)ing (F. H.), in-anke (n. Dagbl.). Der
til inanker og inankede, o : Appellant og
Apftellat. 2. in»te (for hærfolk), stævne;
trommeslag, lurgang? SlllN A., slå
stævne? slå (tromme) til m»te. Efter
Appellen, efter trommen el. lurgangen?
o: efter sammentromningen.
SfypeltttftflttS, over-domstol (loven om Kri
stiania byret).
Appellabel, på-ankelig el. in-ankelig.
Appellant, in-anker, på-anker.
Appellat, (den) instævnte.
Appellationsret, over-ret.
Appellativ, sam-namn (Lm.), fælles-navn.
Appellere (Dom), in-anlle for, til, intale
for (Fr. H.), klage for, til; på-anke,
henskyte (til den el. den domstol) ; in
skyte (sig el. sin sak) for el. under (kon
gen, paven osv.). A. til ®tt, ta en til
vitne; (til Mresfplelsen, Publikum), på
kalle, vende sig til, *skyte til.
2typclft(E»tttng, anke-stævning. Lm.
Appendix, *tillæg, tilgift.
stj)pctit, lyst; matlyst; mathu’g, m., låst(o),
m., mat-låst (o), m. (gl. n. losti), mat
hjarte, n., *hung(e)r, skjæsse, f., mathu
(J. Moe, Asbj.), matlyst (H. D.). Han
havde ingen Madhu, sagde han". Asbj.
©tør! A., grå’l, m., grådighet, *mat
grål. Have A., *skjæsse, *hungre (ikke
* sulte, som vil sige pinlig hunger).
Som har A.; med god A., mat-lysten
(mad-1. H. D.), *mat-hæppen, *m.-kjær,
*m.-tidig, *m.-raust (eg. tapsier i at for
syne fig")/ m.-vis (o: dygtig til at for
syne sig"), *tid’ på mat. Mots. uden A.,
mat-lej, mat-led (H. D.), *mat-beten (i).
Jfr. d.^ Madlede (H. D.).
Stypetttlig, inbydende, lokkende, smakelig,
*skjæssen, *forkun. Se Lcrkker.
Applaudere, klappe til, for; tilrope; op
mode. Lm.
Applaus, klap’, hånd-k., god-lå’t. Lm.
Jfr. Bifald.
Applicere. til-læmpe (på), henføre (til).
A. fig, lægge sig efter, 1. vin’ på.
ftypHfattOtt, tillæmp(n)ing.
Applitatur, finger-sætning. H. P
. S., Meyer.
Apportere, hente (om hunde).
Appretere, lage (jfr. Berede): sætte glans
på, glætte (d: g»re glat, blank). Sv.
glatta.
Appretur, glans, t^’3> (H. P
. S.), xlZet
ting? (av papir).
Approbere, vedtake), god-kænne, samtykke,
stadfæste, slå fast. Jfr. Billige.
Stpprødje, lape-grav.
Appropriere, tilegne sig. Jfr. Knneftere.
St^røjintOtlott, tilnærmelse.
Approximativ, tilnærmelsesvis (langt ord
med 3 s’er), omtrentlig (H. I).), tilnær
melig (H. P
. 8., i likhet med fornær
melig);
April, fare- el. græs-måned (dansk), krikla,
f. , kvena (i), f.
Stpriøri, på forhånd, forfra (f#r »Erfarin
geh«).
Apriorifl (f. E. Erkjendelse), tanke-, ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
