Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A - Auditorium ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38 —
Auditorium, Q«reB2l, IZere32l.
Audityr, nser-dominer (H. V.3 for3i2F?),
nZerm2N3-dom2r. I^rn.
Au fait, kænt med, hjemme i, inne i.
Augur, valseis-inan. H. D.
Angnrium, fussle-v2rsel (R. Møller hos
Molb.).
August, høst-måned.
Auktion, kapkøp (L. Kof.), over-bud,
(-byding)? hammer-sal(g) el. -slag (H.
P
. S.), Q»mmerlc«p, op-rop, n., n^
bud (mots. lav-, ned- el. under-dud,
o: Licitation). A.s-Katalog, lcapll^pz
liste.
Auktionarftns), kapk«p-hålder (-leder,
-styrer), Q2lninel-82e^ei? (efter H. P
. S.),
oproper? efter *oprop.
Anktionere, sælje ved oprop, s. ved kap
k»p?
Anrsrll, morgen-r«den, morgon-rå(d)e(o), m.
Austultant, tilhører.
Auflultation, Ivt(n)inss (H. P. S.), ly(d)ing,
f.? etter-lydna, m.?
Slttf^tCtCr, tilsyn, ledelse, (ejne) ; varsler.
Fr. H. Heldige A., gode voner. Jfr.
Udsigt. Under — A., under (ens) til
syn, under — øjne.
Austeritet, strængt alvor, strænghet; græt
tenhet, surhet, morskhet. Jfr. Barskhed.
Auftrallys, sydlys ; mots. Boreallys, nordlys.
Aut(h)e«ti, ægthet ; Belv-N^tnet. H. P. S.
Autenticitet, ægthet, troværdighet ; rets
gyldighet.
Antentifl, fra første hånd; troværdig, til
forlatelig, pålitelig.
Autentisere, godtgere ægtheden, pålitelig
heten (av noget).
Autobiograf, selvhistoriker? forfatter av
selvlevnet.
Antobiografl, selvlevnet, selvlevnets-løp ?
Mk. Selvfiildrer og Selvfiildring.
Autochtvner, første inbyggere, første iboere
(infødde, infødinger?); oldfolket (Fr.Bfd.),
odels-folket (Fr. Bfd.) ; jord-søn (H.P.S.),
j.-fød(n)ing? For »fødning« jfr. hjem
fød(n)ing, hejmfød., sjøl(v)fød.
Antodafs, liZetter-iet ; kætter-brand.
Autodidakt, selv-lærd (-lært); selv-lærling
(Molb.). Sy. sjelflard. H. D.
Autograf (Kopiermafiine), selvskriver. H.P.S.
SUttOgraftff, egenhændig, selvskriftlig. H.P.S.
SttttOflrapijUlU (=J)^a), egenhændig skrivelse;
egenskrift? (navngivne personers) hand
skrift, egenhændig skrift, selvskrift el.
BelveAen nandskr. H. P
. S.
Autokrat, selvrider? (en) selvrådende ? selv
herre? selv-styrer? (Selv,,herjker", Molb.,
H. D., unordisk), enevålds-herre, ene
styrer, ene-herre.
Autokrati, 3elv-Bt7re, 3i»l(v)st7le (1.M.),
selv-vælde (dertil selvvældig), selvmyn-
dighet, magt-fulkommenhet, selvråde?
(ikke selvrldighet). Jfr. Selvstcrndighed ;
(Folkets) Selvstyre.
Autokratisk, ene-rådende^selvstyrende, selv
myndig.
Automat (Mafline), gangværk, manne-værk?
(o: Mandsmafline, Mennestemafiine) ;
hjulværks-mænneske(o : Mafiinmennesie ?),
kunst-mænneske?, -man?
Autonomi, selv-styre, selvvælde (H. D.),
selvråde, sjøl-ræde, f., selv-lovgivning
(H. P. S.) ; sædelig frihet. Jfr. Autokrati,
Selvstcrndighed.
Autonomisi, fri, selv-rådende ; efter selv
given lov.
Autopsi, selvsyn (Molb,, Mag. Joh. Lange),
øje-syn (L. K. D.), selv-skue. Antop
fiens Sandhed, oplevelsens sanhet.
Autopt, vitne.
Slutopttff, ved selvsyn; som øje-vitne.
Autor, ophavs-man; bokskriver (O. Vig),
bokman (G. A. Kr.?). Se Forfatter.
Autorifation, -fering, fulmagt; godkæn
nelse, stadfæstelse, hjemling (Molb.), lov
hjemmel, hævd (H. D.).
Autorisere, god-kænne (Lm.), hjemle (H.
D.), lov-li., Ic>v-NNv6e, NNv6e? krone?
(*kryne), stemple, give myndighet (til),
gøre gyldig; gi fulmagt el. myndighet,
in- el. tilsette. Jfr. Stemple, Justere;
2lnfætte. A. ved Hjcelp as Bane, vane
hævde? (jfr. Slendrian). A—t, god
kænt, vedtagen; stemplet, hjemlet (H. D.),
avhjemlet, lovhjemlet.
Autoritet, værdighet, *age (jfr. Respekt);
gyldighet, hævd (Ord ttteb A., Form,
som har A., o: hævd), lov-hævd(H.D.);
(en) størrelse; høvding; navn, navnkun
6i3net, *in2^t (»han hæv’ magt til å for
bjode det«, o: A. til —); hjemmel (H.
D.). A. for en Sandhed, Paastand,
hjemmel ; hjemmels-man, vigt (Lm.) ;
vægt, vægt-navn? »Han er vor hjem
melc. »Jeg bruker ham som h.«. «Peke
ut en h.«? »Han er min n^enimelslnan».
En A. (i et Fag, paa et Sted), en stør
relse, en storhet? 9lutortteterne (i en
By), «øvrigheten», myndigheterne, magt
haverne; førerne, høvdingerne ; lN2?terne,
(l SpFg) stormagterne i byen el. bygden,
o : de 2Ræøttge i Byen (jfr. Myndighed),
størrelser(ne) (storheterne?). Jfr. Mand,
anfeet.
21Ittoritetétro, blind-tro, navne-tro, menings
tvang.
9(utumna(, høst-, efterårs-.
Auxilicrr (-iair), niZelpe- (nZer, m2N3li2p).
JtiJOnce, forsprang; fræmsteg; vinning, for
tjeneste, overskud (på en handel), forskud,
utlæg (for fremmed regning), Viere i A.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
