- Project Runeberg -  Unorsk og norsk, eller Fremmedords avløsning /
41

(1881) [MARC] Author: Knud Knudsen - Tema: Dictionaries
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aa - Aager ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

41
kasser Aar,
figurlige Betydning af Tvang el. Trcrl
dom er Ordet for bet meste anseet for
fremmed".
U«ger, åker(*-\ n., ulovlig rente, synde-r. ;
for hej rente (om æn ikke ulovlig), over
gift (i bibelen; jfr. Molb.)- Gl. n. okr,
st. ocker, n. t. Wokkr, t. Wucher.
Nagerkllrl, pante-låner, p.-jøde, *flåer, blod
suger, igle, åker-kar(o’), mM *h*rjar,
*skinnar (her = flåer).
Aagerrente, åker-rente(o’), f.
flagre, akre(o’). Bv. ockra. Jfr. Nager.
A«kande(Vandlilie, Nymphæa), nykkjeblom,
kå’lblom(o’), vas-blom, kjønne(tj.)-b., IN.,
punge, f., *vas’-rose, nykkje-blåkke(o),
f., åbor-blom, -gra’s, n., *nyk’-gul’.
Mk. kål-blækkje, f., *kll-blad (kol-b. el.
kole-b., o’), om bladene. Om roten:
kål-stok’(o’). Sy. nakros, nåckblad.
Aaletifte, 31 ilår (at fange ål i), Aaleknbe,
Aaleruse. Aaletine, fle-tejne.
Aalekrage,- Slarv, se S^ravn.
Uand(Sjcel), and, f., ande, m. ; (aanbeligt
Voesen), ande, m. (oftest ånd), vætte, m.
Jfr. Djcrvel, Doemon, Voette. Ond Slanb,
puke, m. (gl. n. piiki, sy. puke. Jfr.
eng. puck, d. Potter). Folle-Aanden,
folke-hugen. Opgive A., *sålast (sælast),
andast.
Aande, and, f., tæv(e), m., ve’r, n., vind,
m., ande, m. Drage 3tanbeitr *dra(ge)
andi, *6. vinden. Snappe efter A.,
*ta(ke) etter andi, *ta’ etter vinden,
*ta(ke) vinden. Xait A. (Seiret), tape
vinden , *misse tæven (teven) , *misse
pusten. Aanden er synlig i Kulde,
*det er and-bært. Jfr. Hals.
Aande, at, tæve(e), ar. Jfr. Puste.
Aandedrcet, ande-drag, n., and, f., ande
dråt’, m., ande-ta’k, n., ande, f., *ve’r,
*vind, *pust(en), tæv(e), m., tæft. B. B.
aSefttOCrligt A., anda(r)-tak, n. Heftigt
A., våmb-kast, n. Jfr. Mave, Vom.
©ibfte A., and-lå’t, n. Hertil *andast,
sælast (opgive Aanden). Netage En
Aandedrcettet, *kjøve, *ta’ tæven. «DH
tok frå meg tæven*. Jfr. Trangbrystighed.
Hindre A., kvæve (-de). Holde A.,
*halde andi. Tabe A. (tabe Veiret),
tape vinden, misse tæven (pusten) ; *kikje,
"°llilcne. Bv. *kikna. vv. kik- el. kikje-
n«3te.
Aandelig, *andeleg (el. andleg).
Aandellls, *andsloppen, *andpusten ; ånde
laus («Fisken er det, som åndelaust liver».
Landstad 370). Se Stakaandet.
Stanberttm (^ufterum), *ande-rum.
Aanderyr, Aandehul, *ande-r«jr, f.; (paa
Hvaler), blåster (blåstr), m. ; blåster
hål(o), n.
Aandeftrym, ande-strejm, m.
Aandeverdenen, *and-liejmen.
Aandlys, and-laus ( ltbet brugeligt").
Aandrig. kve’k(i’), Lm. ; tanllerilc.
Aandsbedrift, se Bedrift.
Aandsbeflcegtet, an63.fr«n6e. .f^lle. H. D.
Aandsfornoegter, ånds-nægter? Jfr. gud
nægter, Atheist.
Aandsfortcerelse , ånds-tærelse? sjiele-slit.
H. D.
Aandsforvirret, Aandsforvirring, 8e For
virret. Forvirring.
StanbgfJjrig^eb, se Fyrighed.
Aandsgaver, se Hoved og Begavelse.
Aandshllbitns. andai-buna(d). Lm.
AandsNlervcerelfe, snar-rådighet, råd-snar
het, r^-snilbet, ra<i-vi’Bnet’ Som har
A., *rådig, *snar-r., *snar-råd’, *råd-vi’s,
*Bnar-t»nllt. Mangel paa A., *iH6.1»5
-het, ra6l^Be, f., rK6-ville, f., sen-tænkhet?
Mk. og *B^nt2enllt og sejn-rådig, -råd’,
*hugvil’ . Dv. sentænkthet osv. ?
Aandsretning, hug-stæmne, f., oplag, n~
(det, en er *oplagt til). Se Retning.
Allndssloegtssab, se Slcegtstab.
2lanbs|i)jotjcb, se Slpvheo.
Aandssmidighed, se Smidig.
Aandsftorhed, hug-storhet ? Efter * hugstorr
o : storsindet, he>!tstrcrbende".
Aar, år, n. I Nar, *i år. 9lccfte A.,
*annat år. Til itæfte A., *mot åre’.
Samme Tid i ncrfte Aar, års-mot, sam
længd, f. »Det lid frsm til jam-længdi« ;
»det ræk(e’) til j.« Gl. n. jamlengd,
samlens. Et af be fidfte A.. *ner ejt
året. Tidlig paa Aaret, *tidlege års.
Ude i Varene, *til års, *til alders. Usoed
banltgt A. (ovtrmaaoe frugtbart og des-
Heie), ov-år(o’). Tid as nogle A., *år
mål. Lejgje på årmål, o : paa visse Aar.
Kommen ud paa Aaret, år-leden(i’) :
»Det er så langt årledet« (årlee’). Som
har ligget et helt 31., år-lægen(e’), år
ligget? Born af samme Sl., års-barn:
Me er 218-b2rn (ars-darn, o’). Staret^
Gang, *år-gang, *års-gang. Narets Stf=
grstde, års-avle, m. Jfr. 2lB’b^, -korn,
-mjøl; 218-ll2lv, -I2in(b), o: høj, korn
osv. fra i-år. Mots. fjors-kalv, fjors-lam,
osv. Jfr. Afgrpde. Voere til Aars,
*være noko’ til alders, drage ut på aldren.
Hvis vi leve nogle A., jfr. «om me
leve(i’) ejn hunds alder*. Mk. mere:
*Aars-be’l(i), o: års-tid; *års-bålk, envis
tid av året ; *års-gang, o : årets løp ; års
ler^; års-mot, n., 0: »ars-62^en efter el.
samme tid som for et år siden* ; års-
mon(u’), d: ben Forandring, som en
Ting faar paa et Aar": *års-m»te, 3:
årlig sammenkomst; års-skåt(o), o: Aar(s)-
stud ftaa Trceer" ; *år-staden, 3 : som har^
staaet et Aar; *zr-swt’, o: «sikkert for-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:05:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/unorsk/0083.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free