Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aa - Aarsring ... - B
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Åarsring — Bagerovn. 43
Dimittender, 3l^an^. Uargang Lande-
Vcrrn" (I>’olket3
Aarsring i Troe, gåre, m. By. Fara. ekre
ei e^tl. Snit el. Skure, som danner en
Lime. Ov. L^re-laus, 2: uden tydelige
Aarsringe.
Aarsflifte, ar-mot, n.
Aarvaagen (i «egentlig Forstand), *va>r,
*var-låten, *gløg’, *gran’-var, *va’k,
*vaksam, *vaken. (Årvåken er i * bare
— vaken om natten). Boere aarv. (passe
npie paa Tiden), *otta3t.
A«rvaagenhed, otte, ni. (crngstelig lagt-
tagelse af Tiden, for at man ilke stal
forfømme det rette Pieblit).
Aas: beftaaenbe af lave Aase, ås-lændt.
J. Lic. En, som bor paa el. ncrrved
en Aas, æsing, m. (auster-, vester-æsing
o. fl.).
Aasryg, som gaar tuærtub fra et sterre
Bjerg, tvær-ås, m.
Aastedsmpde, hejm-stæmne(e), f. (heima
stemne). Gl. n. heimstefna.
Aaftedsfag, *25ta(6).3ak. Jfr. *35ta6, o:
paa Stedet.
AllfyN, *syn, *åsyn, *opsyn; anle’t(i’),
kome(oo), f. Jfr. Vcrsen.
B
Val>, "°da6 (især om varmt bad el. læke
bad); laug, n. *Gå i laug. *Sjølaug.
*Ta(ke) seg ejt laug.
Bade, *dacle, *lauge. Gl. n. lauga. Sy.
loga. B» fig, *bade seg, lauge seg.
93abe for b. fig er tysk, er unorsk.
Badeanstalt, bade-gård (H. D.), badehus.
Molb.
Badekuranstalt, helse-bad. H. D. Jfr.
SundhedsbrMd.
Baden, lauging, f.
Blldereise, helse,-færd (H. D.), bade-færd.
Badested, d26-5w6, m., *12u^21-Bta6(i^ln.),
laugar-plas.
Badefceson, bade-færd (H. D.), bade-tid.
Molb. Gl. n. baåfero. »Gaaenißad«.
Badeveir (o: varmt Veir), *laugar-ve’r.
Badtting, *lauging, bad(n)ing.
Badstue (Tprrehus), bad-ståve(o’), kjølne
(kylne), f., turke-ståve, f., *kjone, turk,
m. Av *bade , som og er = varme,
ophede. Jfr. ba(d)ne, o : tørke lit’.
Badutspring, kraft- el. himmel-sprang. H.
P
. S.
Bag (præp.), *bak, *at-om, attan-føre(y1).
(Adv.). I * brukes bak om hvile på
stedet; at’, åtte om rørelse til stedet.
Jfr. *bak-ende, *bak-fot og *atte-kome
(Tilbagekomst), attetak (gentagelse).
For bak — efter (ogs. om tid) siges hos
os heller efter C°etter). For dakraH, bak
regning, bakklok , baksnak, bakvinter,
siger vi æserne efter-råd, -klok, -vinter.
Bak var ellers her best. Jfr. Tilbage.
Bag- for Tllbllge (i sammensætn.), se
Tilbage; Bag, se Bagdel. ,
Bagage (af Vaga, Kiste el. Bag, Sal?),’
1. rejse-tøj, pak’, n., *tøler, *stel’ ; gods, f
pak.-g., saker (ikke så i*), don, n. (Lm), I
doning, f., donskap, m. ; hærgods (se
Tros). Se %øi. Mk. : gods-vogn, gods
hester, gods-karl for hærgods-vogn osv.
(når talen er om hærsaker); pargasi,
pargas, n. 2. hærke, n., *pak. Jfr.
Ppbel; Slceng.
SSagatet, *småting, fille-kram, n. Se Smaa
ting.
Bagben, bakfot. Jfr. *frarnfot.
Bagbeft (n. t. Blltbeest eg. Svinebest), jfr.
*svin, *gris (som skældsord) ; svine-hund,
-pels.
Bagbinde, *bak-binde.
Bagbord (venstre Side paa Fartpi), bak
bord, n. Gl. n. bakbordi. Mk. og *le
bord, o : Loesiden ; vind-bord, o : Luvsiden.
SSagbllb, atter-bod, n., avsigelse.
Bagdel, bak-lo’t(u’), bak-dejld, m. ; (Podex),
ras’, m. Gl. n. ars og rass; sv. ars.
Bagdsr, bak-dør(y), f., andør, f.
Bage (Brpd), bake (-dalca^e og bakte).
N. Fladbr^d, *kjævle, bake. Jfr. Ovn.
Bagefter, *bak-ette(r), *etter-åt, efter-på,
*på etter-sida.
SBagenbe (den bagerste Ende), bak-ende,
m., at’-ende, m. Tung i 8., *bak-tung.
Jfr. *bak-læst (las1) og *bak-sæt’ (fartyg).
Bager, *bakar.
Bagerbord, bakster-fj»l, -bord. Mk. *bak
ster-hælle, * -takke, »brø’-jarnc; *bakster
dag, *b.-kjævle, *b.-mjøl, b.-red.
Bagere, *attare (som er loengere tilbage).
Bagefte, fiagcrpc, *attaste. Sagerfte
Del, bak-dejld, f., -lo’t(u), in. I de»
b. Del, *atterleg. B. Ende. *bak-ende.
B. aiortcenf, bak-tofte, f. B. Seilsijsd,
bak-skaut, n.
Bagerovn, omn, m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
