Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Bankierforretninger ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bankierforretninger — Barkasse. 47
Bankierforretninger, penZe-nan6el.
Nankkontsr, dank-3tue, .k!iinrnel(s) ?
Amtstue, Raadftue, Barberstue; Told
kammer.
Banknillg (Hamring), *dængjing, *kakking ;
dæng, m.; *boking.
Banknote, dank’3e66el, penZe-5.; (Flert.),
papir-penger, *brev-pengar. (I * håves
bank ( til Pengevexling"). Tildels
banko-: *banko-bok, -brev, -sætel(e).
Banko-brev,, penge-brev.
BllNkoseddel, bank-seddel, *bank-sætel(e),
papirpenge.
Nanksedler, brev-pengar, b.-spejsi ; papir-
penger.
Bankvaluta (imaginær Mynt), (bank-)mynt
enhet, -penge-enhet, -regnings-enhet (ikke
«proeget Mynt"). J. L.
Banner, mærke; (i Ufred, i Herr), hær
mærke. Lm.
Bannerfører, mærkes-man. I.M.
S3apttft, døper (o: som d«per bare voksne
likesom Joh. Lapti3ta), efter>6»per (etterat
opivsn. og tro er intrad). H. P. S. Der
til efterdåp, -dåpsman, -menighet.
Bar (Adj., t. o.), *bær’(e) (i Kr.sands stift :
ba’r, sv. bar), snau1, snå(d)en, o’ (sneen).
Noget bar, snauleg. Blive bar, *bær
rast, bærne, b. seg, *bærkast, *snej(d)ast.
GjFre 6.f *bærke(e), bærre, snøj(d)e.
B. Jord. bære, f., bærke, f. B. Mark,
jfr. snelps M. Bart Stykke Mark, bærre,
f., av-bærre, f., bærke, f., avdrift, f.
(jfr. *avbær’, o: aftøet). B. Plet, *bær
6ek’. Bart Sted, bærre, f. Komme
paa bar Bakke, komme på bærran botn,
k. ut på marki (bli husvil’).
Barakke, lejrhytte, lejrstue, soldater-hus,
le)l’QU3 (H. P. S.), hær-stue, hærmans
stue, -hærberg?
BarathllNdel, bytte-handel, vare-bytte. Jfr.
Tuskhandel.
Narattere, bytte-handle ? handle vare i vare?
Barbar (eg. utlænding), vil-man ; vil-dyr,
udyr (p: råt og vilt m.ske) ; hård-hjærte,
harding?
Narbaresker, røver-stater (reverfolk).
Barbari, vil’manskap, m. (Lm.), råhet (ikke
i *) : hardhet, råskap ?
Barbarisk, vil’; rå, hård, *hard, vilmansleg
(Lm.), råbarket? B. Standpunkt, vil’
mans-steg(i). I.M. Halv-barbarist, halv
rå, -vil, -dannet.
Narbarismer, fremmed-ord.
Barber, *rakar (Lm.), skæg-rager (H. D.;
ikke i sv.); (med Ringeagt), skæg(ge)
skraper. Molb.
Barbere, *«K^N^e, "°rake. Også H. D.
Gl. n. og 3V. raka.
Barbering, rakstr, m.
Barberkniv, rake-kniv, m., rakekniv. H. D.
Narberskilt, raker-3k^016? (et rUnXNFt laker
fat el. -bækken).
BarberNue, rage-stue (H. D.), rakstuc
L. X^olo6. Bv. rak3tu^a.
Narberuand, rage-van(d). H. D.
Barde, skald; sanger (hos Kelterne).
Barder (Hvalb.), tokn (oo), f.
Bllrdefang, hær-sang, slag-sang, seiers-sang,
Bardiet (uttalt bardi’t efter Meyer), se
Vardesang.
Bare (idel), *bær’(e): bærre vatnet, b.
skvrta; «Ze^e dNrre sannin^i. Mk.:
*bær’-arma(d) ; b.-baka’, som ikke eier
noget el. har noget at gjøre med (eg.
med bar Ryg, av*bak, Ryg); b.-bona(d)
(u’), o: som er bare ben (stindmager,
kjp<dlM, av bone, buna, o : Ben, Benpibe);
*bær’-fet’, *b.-frost, b.-fjæl’ (npgen Fjeld
mark ovenfor Skovgrcendsen) ; *bær-halsa,
*d.-QZen6es, d: med bare Hcender; *b.
hovda’, b.-isa’, o : islagt, men uten sne ;
b.-lejsta’, o : uten ski, truger el. isbråd
der; bær-naken, o : aldeles naken. Bare
(Adv., m. o.), *bærre, bærst (også ber
rest, bæreste, bært’); ikkje bærre. Bærre
er ni. også = *oin dZerre og *utan b.
Bærre eg tor’e, o:om . . . bærre. *Der
kom ingen d?eire han, o: utan bærre.
Ikkje bærre ejn dag, o : kun en dag
(også *ikkje kon).
Bare sig (for), halde sig, hytte seg, *platte
seg (jfr. *plænte seg, *klare seg (føre),
*bærge seg, børge seg (v), ar. N. sig
før at grlede, *halde seg ugråtande.
Baret, hat’. Jfr. kardinalshat, doktorhat.
SBarfreb (eg. som Berger fred), vakt-tånu
I * bar-fr«, utbygning (over en dør).
Barfrost, dZer’(e)-fro3t, n.; (frossen Jord),
nar(6)anT, lettan^ (cc), in. Haard 8.,
forn lcrgger dyb Tcrle i Jorden, tZe!e(e’)
lro3t.
Barhed, snau(d)lejk, m., sn»j(d)e, f., bærre,
f., bærke, f. Jfr. Bar.
Barhytte, dar-Bk7le, n., dar-la’n, f.
Bark, bårk(o’), m. Sv. bark. 8., som
rives of Trceerne, 3va(6)-rnark (o), f.
Aftage Barlen, *bærkje. Barken l?sner
(om Vaaren), d. *gjæng, *sva(de)r (også
træet selv siges at *sva’), *flagar, *lejp
(av laupe, o: I^be). Et Redsiab at
flatte B. med, takkel, m., kyttel, m.
(kytel, kjutu?; sv. * kytte, kute). Jfr.
Trcekniv. Mk. bårke(o’), f., Barkelud.
Jfr. *bårke-brænd, bårke-så, m., bårk-laup,
2 : tilvoxet Kant, om Sted paa Troe, der
Barken har bceret stcrkket af dark-l^pin^,
m., o: Trce, fom B. er ficekket af; *bar.
kot, o : bleggul, ligefom %s\, som er lidt
barket; darke-dlak’, o: blegagtig, gulbrun.
Barkasse, stor-båt (ved hærskip). H. P. 3.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
