Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Barke ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Barke Barre
48
Barke, at, *barke (ikke barke). Barket i
koldt Vand, kald-barka(d). For lidet b.,
rå-barka’. Jfr. råbarka’-tått, o: Hinde i
L^rderet, som ikke er gjennembarket.
Dobbelt b., *om-barka’.
Barke, båt.
S3arferole, lyst-b£t.
SJarfffib, tremastet skip, tre-master, *tri
mastring (uten rær på Ugtermasten").
Barkvist: tfft 8., *bar-låm, m.
Barm, barm, m.
Barmhjertig (t. barmherzig), medlidende,
*ynksam, med-ynksam ; mild overbæ
rende, nådig, *miskunsam, -kundeleg.
*kl®k’sam. Jfr. Mild, Skllllnsom. Naadig.
sßarml)jertii}f)eb, miskun, f., nåde, m.,
ynksæmd (Lm.), ynk-kjænsle (Lm.). Jfr.
SRiflunb, Naade, ©faanfel. B. mod en
Troengende, sæle-bot, f. (gjære s., 3:
vise en .RjærltqbebSgjermng); *nåde.
Af Barmhjertighed, for sælebots skyld;
av nåde. Gjenstand for B. (Person),
sælebots-man.
Barn, *ba(r)n, fl. *bårn(o’) ; ellers fl. barn
(sv. fl. barn); også kind, m. og n. ( fore=
kommer som Kjcelenavn i Vuggesangene,
f. E. tig no stil’, du liten kind. Dgfaa
i sv. Dialekt"). Gl. n. kind, f., Afkom.
Jfr. ©maabørn. B. (ifær Drengebarn),
vå’k, m. «Når våken får vækse, så vært
han stor». B. el. Ingling (ut>ojen Pers),
umagje(kje), m. Svageligt 8., kræ(d)e, f.
Vanartet 8., *fant-unge. Sammen
bragte B»rn, *anst»jpingar. Han er B.
«ndnu, jfr. «han er inkje tur’ attan-i »jro«
(endå). Nyfsdt 8., *5t12.1)2rn. *ljos-b.
Naar Barnet faar sin Villie. — når b.
fær sin vilje fram (el. n. b. f. sin bræ’k
(e, av bræke, e, 3 : trygle, be), så græt
det inkje. Have fnaet et B. paa Armen,
jfr. »gange med krokot arm«. Som ljår
to Sprit, tvi-bæ(r)nt(e). Jfr. ejn-bærnt.
Udsigt til at faa 8., barne-von, f.:
ikkje være ut»or barne- = utor barn
eigni (barn-gjær(d)i, e, barn-mægdi(e), 3:
være *barnkjø’md. Mk. : *barna(d) (se
Frugtsommelig); *barn-alder, m.; *barn
bunden (som har Barn at tilse), *bam
dom (^Z^2n^e at’ i barndomen) ; barndøme,
n. = barndom ; barne-bragd, 3: Barne
stil, *b.-færd, 3: barnlig Opfelrsel;
b.-fåre(o’), 3: Barnevcrrk; *barn-ejgn
(b.-gjærd, -mægd), 0 : Barnefødsel (gl. n.
barneign) ; *barne-lag, o : 1. barnligt
Vcrsen, 2. Selstllb af Bs<rn; *b.-lejke,
3: Segetøi for B. ; *b.-lærdom; b.-mål,
o : 23arneftemme ; *b.-minne, n., 3 : Barn
doms-Erindring; b.-plage, f., o: barne
sykdom; *b.-sæding(e), 3: b.-opdragelse ;
barne-!!ko (han hæve slete’ b.-skorne sine) ;
b.-snyg’, m., 2: Narne-Nykler ; b.-sto’l
(at stå i, for b.) ; b.-tul", m., 2: 58ugge=
sang; *b.-værk, d: arbejd for b.; barne
vipre, f., d : påfund, småkunster av barn ;
*barn-far, b.-fostre, f., *b.-fostring, o :
opfostring for et b.; *barn-fed, o: s»cl
på et vist opgivet sted ; barn-gjøle, f.,
o: 83arnebogter, Barnepige; *bam-god
(-elsker, -kjær), o: venlig mot b.; *barn
kjømd, om kvinne, som kan få b.; barn
kone, d: frugtsommelig Kone; *b.-laus,
*b.-l»jse; b.-lyd, in., a: 23arneflo!;
b.-lægje, m., o: Frugtmoder (uterus);
b.-sårke, m., a: Udflcrt hos N.; *bar(n)
sæng, 3: Barselseng; *b.-sjuk; *barnsken,
o: ung og verfaren; barnsleg, 3: barn
lig, også barnagtig; bam-ståre(o), f. —
t>2lNB-un^e, m., 3: barn, også altfor
ungt og derfor übueligt M ske; bar(n)s-«l,
n. (eg. Barselgilde; berefter = Barne
fødsel, Nedkomst); *bam-taus, d: Barne
pige; *bam-ung, 3: meget ung; *barn
vondt (l2 el. have), om F^dselssmerter.
Sarnagttg, *barnsken, *barnsleg, barndom
leg. Lm.
Barndom, *barndom, -døme, n. Fra hans
tidligste 8., jfr. fra di det tiste (3 . fta!
frem) tærne under hånom. Gall i N.,
*tryll23t, *f2« (el. gange) at’ i barn
domen, i «^Zeldre, n. : han er kommen i
0.-c jfr. *trylt, 3-. forstyrret (eg. forh
eret").
23artte= og Bfirne-, i * barn- el. barne
(ikke børne-).
Barnealder, umægd, f. (gl. n. mega, kunne) ;
(raa el. umoben Tilstand), umagelæk’,
m. Umagelækken er lang.
Barnebarn (Spnne; el. Satterbarn), *god
barn, -sån(o), -dotter. Bllrnebans-Barn,
lang-barne-barn(o). Lm. Svarer til *lang
god-far, *lang-go’-mor. Se Olbefaber.
SBorneflDf i en Familie, umægd, f.
Sarneptge, *barn-fostre, b.-gjele, barne
taus, *amme, *t©r-amme.
Barnlig, *barnsleg.
Barot, rar, underlig, påfallende (t. aufs
fallend); vil’? forskruet? sær? Jfr. Scelsom.
Barometer (eg. tyngdemåler) , vejr-glas
(Molb., Eilschow), *ve’r-glas, tryk-måler
(H. P
. S.), lufttryk-måler (H. C. Ørst.,
A. Ros.), tyngdeviser? (jfr. varme-viser
[Meyer], v.-glas om Thermometer). P. C.
Stenersen foreslår: (en) LuftVeyere".
SBarometermaaUng, lufttryk-måling (H. P
.
S.), vejrglas-mM 3 : måling ved vejrglas.
SSaromctriff, f. Ex. §j?ibemaaling, h»jde
måling ved vejrglas.
Baron, friherre.
ißaroneffe, friherinne.
Baroni, friherskap.
Barre, stang (gul’-, s«lv-); «skranke*
(t. Schrantt), bom, m., *bumb; sand-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
