Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Bariere ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bariere Baxes 49
•jr, f., «jr, f. ; Grande, m. ; mk. jærn-,
lak-, vanille-stang (ikke -barre). H. P
. S.
Barriere, *bom’ (bumb); bomhus; grænse
værn, stængsel. Bom, Boom, er egentl.
nt. og holl. Jfr. Vanke.
Barrikade, gate-stængsel, stænge, n., bråte
(Allen, H. D.); fal’-gitter (f.-*traler ?) ;
bol-værk, borg, snar- el. ned-b. Jfr.
Skandse.
Barrikadere, stænge, omværne. Jfr. For
standse (værne).
Barsel (Gjcrstebud), *bars-»l (eg. barns-el).
Barselkone, sængjar-kåne(o’), f., *barn
sæng-k.
Barselkost, sængja(r)-mat, m.
Barselseng el. B.°Sygdom, sæng-fær(d),
f., Komme i 8., *fare i sæng, *f. i
1 kvile, f. Jfr. Nedkomst.
Barselsyg, "°!i2m.BMk.
o Barselsygdom (Sygeleie efter en Barne-
f)3bfel, efter Nedkomsten), 8X1^2(1)-
IZe^e(e’), f.
Sotff (t. Barfd)), skarp, stræng, hård;
-!> *ruskjen, *kvas’, *morsk, *snåken,
*vondsleg, *ilsleg, *il’fængen, *ilsken,
*il’voren, *nyven, *olni (jfr. olme, o.
true); *sur, *ugodsleg (ugoskleg, ugot
-4 leg), *il’-håtta’ (b. af Übfeenbe), *glunten,
*grinal (sslinen, grinot), *brisken(jfr. brisk,
m., o: fiarp og bitter ©mag"), *glymen,
i; l (om luften : kold ; jfr. *glyme, se Vred Ud ;
glymje, dundre), *græsen (jfr. *græse,
o: blcrse koldt), *græmmeleg (eM. g.
i kulde ; jfr. Nister), *spønen, strænglaten,
1 -sinnet (H. D.); (bister, vranten), *ybben,
*. *übben, *yven (2: som reiser Haarene,
reifer Bprster"). B. Pers., gri’n, m. :
illing, m. ; ilbøste(y), m. (jfr. Arrig);
2 *sklud’, *s.-hevl. Barske Miner,
Barslhed, grin, m., sumet? ogs. Kv2snet?
Jfr. Morsk, Varfl. B. i Luften, grin,
m., rysje, f., snak. IN.
Bas, 1. grov-tone, bas, m.; gr.-stræng,
*grov- el. stor-fele, bas, m; 2. *bas =
mæster, hærre, høvding.
Basalt, jærn-marmor.
Basar, Bazar (eg. markedsplas), ut-sal(g),
handels-boder ; utstilling av varer; sal(g)
boder, utsaVs-sted, bod-række? vare-hal.
H. P. S., H. D.
Basere, grunne, grunlægge; stadfæste,
styrke.
Basilika, domhus; domkirke (iang-k., ikke
kors-k.).
Basis, grun-flate, grun-lag; fot-stykke, fot,
stet’, n. ; grun-æmne, utgangs-punkt(er) ;
(i militcer Forst.), linje?
Baste, *sarse. Jfr. Klafie.
Basrelief, ophøjet (billed-) arbejd, halv
opll^ninL (H. P
. S.). Jfr. Hautrelief.
Basse (stort tyt el. M.fle), *basse (om
M.sier alene), *bikse, *bause, *bugge,
*sug, *rag’. Bildbasse, *vil’-svin; vil
basse i * = *villing, *vilgast, *vilstyring
(Lm.) er = galning.
Bassin, »kum«(n. t. Kumme), *kar? va(t)n
kum, -kar? V2tn-52in1in3, dam, H.’L2l6
(H. D.): da6e-3., t^ke-F. Æn v<t)n-,
hamne-, hav-g.? Også havn (med mur
kanting om), havne-kedel (jfr. berg-k.).
"Boekken" er tysk (Seden). Molb. : Vand
gjemme. Dalbassin (Dalbcrkken), dal
huling, -sek, f. Bassin ofSøett, Hav-
B. ( SBrcrkning. et bredt SMykke").
otngi&et af Øer og ©fjær, sva(d), n.,
*fla’g (fla’k). Niger-Bassiuet, niger
sænkningen ?
Basstemme, *grovt mål. Dy. *grovmælt,
som har Basstemme.
Bast, bast, n. »Blejk som baste. Binde
med 8., *baste. Slette B. (om Lin,
o : modnes), *baste seg. Mk. baste
kjæsse, f., o: 23aftematte ; bæste, n.,
o: 33afietra> (at stcekke B. af); d2st-tuste,
f., og dNBte, n., o: Basteknipfte.
Bastard, *blænding (også dansk), blau6in^s
-dyr; blandings-slag ; tvi-slag? uægtebarn.
Jfr. sy. van-bording.
Bastardvezel, mis-»veksel»? (som ikke har
den lovlige form).
Bastion, hjørne-værn (H. D.), bul-værk
(bol-værk), vol’-bue (H. P
. S.). Jfr.
Detacheret Fort, Smaafort og Travers.
Bllstonnllde, svålk (stokke-prygl, -slag, fot
slag el. såle-slag?). Jfr. Prygl.
Bastonnere, svalke. Jfr. Prygle.
Basun (t. Posaune, forbum Bosune, og
dette af det lat. bucina), basune, m.
Støbe i 8., jfr. blåse i hornet, i luren.
Batalje, slag, hærslag?
Bataljon, fylking. H. D.
Batteri, kanon-vål’, skyt-v. ? På hærskip:
kanon-dæk, (grov)skyt-dæk? Flydende
8., (før), skyt-pram, styk-pr.; (N. ellers),
jord-værn, -værk (KloN).), -virke. N. til
Lands, (før), skytvold. Molb. Jfr Kanon.
Mk. (før) stykdæk (Molb.), 2: B. paa et
Krigsstib.
Baun, vete(i’), m., varde, m.
Baut, m., også slag, n., s.-bog, m.
Bautasten, baute-stejn, rise-svær\ n.,
-Pi’l. f.
Baute, se Lavere.
Bavian, ape, ape-slag.
Baxe (flytte med Haandspager) , *bakse.
Jfr. baks, m., 2: Løftestang.
Baxes (knubbes), *kampast (især mednæve
mot næve). Mk. nappes , *nappast.
*Knubbe er — puffe, støte. Jfr. Boxe
og 33or,e* Mk. og næve-dask , m.,
-hog’, n., -slag, n. (e). Likeså nZevine, f.,
.Bearbeidelse med Noeverne". Altså rei
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
