Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Begjæring ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Begjæring — Begynde. 55
Begjcering (t. 93egier[be]), <mske, attrå,
lyst, *hug, længsel, tråing, f. ( Tragten"),
*trådom, trå, f.; (2lnf#gning), sekna(d), m.,
l?Vn, l)»n-8tacl, m. (gl. n. bænstadr).
Skriftlig 8., b»ne-brev. Jfr. Andragende.
Kjedelige N—r, tioting. f., gnål, gnag,
ma’s, n. Jfr. Dber^Ofltg.
Segjærlig, lysten, *huga’ (hoga, ful’-h.,
hejl-h.), *tid’ (på mat), *bejf (eg. som
biter, — om fisken; »han er ikkje b.«,
o : han har ikke lyst, »appetit«), snålen
(graabig; sv. snål, gjerrig; jfr. Lysten),
*hæken, *forkun, *gjærI, *gjært’ (gl. n.
gerr), som i *matgjær"; *fu’s, *fysen
(hejm-fus, kap-f., o: kllppelysten, fram-f.,
sjå-f., håg’-f. (0), narre-f.), gjerog (gi-),
gerri^ (helst sammens.: gods-, ljos-, ære-,
hæmn-gjerog, penge-gerrig, nys-g.); *kær
i (efter, fere, f. e. foTe(y) lejk, moro,
gaman, kjær fore drykken, etter skjelin
gen; jfr. graadig), *sli (dv. sliskap) etter,
*låk til, lej til, styg’ til (å drikke, banne ;
jfr. Slem); glad (i), *vil’, *galen (efter
dryk, fisk, 3 : graabig efter) ; (^abfolut"),
have-kær; jfr. mona-kjær (u), o: b. efter
Vinding; (s«»m behøver meget), fræ’k(e’):
mat-, suvl-, rom-, ta’-, frau-fræk. Gl. n.
frekr, graadig. Jfr. *sko, *grådog, slu’k,
*grisk; spånåsen(o) (spønosen, o: meget
begjoerlig el. lysten), Kaku^a’, meget begj.,
graadig. Meget, yderft begj., *hug-ram,
*nau(ds-bejt’, *na-bejt. Jfr. han er værre
æn gjejti etter salt. Blere b. efter, *trå
(etter?), *sikle etter. B. efter Vinding,
gjerog (gi-), vinne-syk. Se også Havesyg.
Bidebegjcerlig, *vite-kjær.
SSegicerttgljcb, lyst, låst(o),m., hug, m., ov
hug, også *mod (på). B. — stcrrk, ostsaa
uordtl. Begjoering", se d. o. og Lidensiab.
Segjært (Kji)bm.), sokt, efterspart, (let)
avsættelig, sælgelig, *sæljande.
S3cglo, glo, *gape, *stire på, *glåpe,
skå(de), o, skjegne (sky-). Jfr. Begabe.
S3egloelfe, bisning, f.
Begrave, *grave ned, *græfte, *jorde, *jord
fæste, *sætje ned, grav-fæste (H. D.),
grav-sætte (Molb.), *gravlægge (jfr. haug
lsegge), også måke(o) i moldi. Gravfæste
er i * 1. jordfæste, 2. holde liktale over.
Begraven, *graven, *ned-g., jorda’, ned
sæt’, gravlagd, *hauglagd.
Begravelse, 1. *jord-fær(d), *likfærd, *grav
«l, hejma(n)-fylgje, utfærd, f. (gl. n.
utferd), *lik-bur(d), m.; 2. grav, gravsted.
83eøreJ> (t. Segriff), omfang, rumfang (i fort
N., i liten utførlighet, i få ord, i utdrag);
næmme, gave til at &egribe", til at lære,
sken (et), *skyn (o: skj»n, y), vet (på),
omgrep(i), n. (I. Aasen; altså gripe om
el. om-gripe = begribe), grep(i), n. (»eg
lek ikkje grep i det«), *skiJning (I^m.);
forestilling, tanke (sammensat, middelbar);
*ord (»det kan hænde, for ejn vejt ordet
av«). Voere i B. med, være j færd med,
hålde på at, ha(ve) for, være om (»han
var om a vende»). Jfr. Fcrrd (i F. med).
Forelsbigt 8., tokna’, ln., tokknin3.
Klart 8., *skiljing, *skilning, *skilna’.
aScgrtbc (t. begreifen), skenne, *skj«ne (sky-),
fatte (i denne mening eg. tysk, faffen;
fate i*er = gripe) ; forstå (er og eg.
tysk; Forstand heter i * ve’t, skjan).
Kan ikke gripe 03 grep brukes for be
gripe, begrep? I * finnes allerede grep
= Begreb. Se under Begreb.
Begribelig, »fattelig«, «forståelige, *grej,
*klår, skj»nleg (sky-).
S3egro, overgro, tilgro. SScgroct, over
grod.
Begrunde, grunne, grun-lsegge ; gi grunner
for, godtgere, gøxe rede for, «bevise»,
hjemle (H. D.), støtte (H. D.). Jfr.
Motivere. S3egntttbet, hjemlet.
Begrundelfe, hjemmel. Se og Begrunde.
Begroede, gråte for, g. over. B. En, gråte
over en. Begroedt, gråt’ over; gråten
(av mange)?
Begroedelig, gråtende (A. Vedel), *gråtande,
grædelig, *greteleg.
Begroedelfe, *sælaba(d), n. Gl. n. sålabad.
Begroedelfesbog, gråte-bok. Lm.
Begroendse, om-grænse (Molb.), av-g., av
mærke; minke (?), svække, dele (neml.
ens magt). Begrcrndset, av-mærkt.
Begrcrndsning, omgrænsning (Fr. H.), av
grænsning (Nloid.): (Forfatters, Kunst
ners), ensidighet, svake side. Jfr. 83e=
grcenbfe.
Begunstige (t. begunstigen), hjælpe, st»,
ste(tte), ta’ sig av ; hålde med ; unne(-te)
vel, ynde (H. D.). Begunstiget (Land).
vel-undt (1.)? Unne vel blir her – be
gunst., forsyne el. übftb,re vel.
Segunftigelfe, unning, f., velvilje.
Segijbe (t. begieffen), over-gyte, gyte på,
over-ese.
Begynde, gi seg til, *byde til, ta(ke) til,
t. på, t. åt (ta fat på er også dansk,
H. D.), *fare til (dv. til-færd, Begyndelse,
*til-faren, o: som har begyndt); byrje
(Fr. Bfd.), b»rja, y (brukes i Valders,
Gbr. 03 Smålenene. I Gbr. tildels ut
talt bydja (by’a). Flere ©teber for
troengt af begynde"" (I. Aasen). Gl. n.
byrja, sv. d«rja. L3tl. = sætte i gang ;
jfr. bør(y), m., o: vind el. va(t)n til at
drive noget, f. e. kværne-ber — -vatn).
Også *yppe (»yppast med skjæmt, en
dast med ålvåre«, o), gi sig til at; lsegge
til at, opvækkes (o: komme i Gang),
også ta(ge) ved (»ved Stadt ta’ r Bergen
hus ved«) ; *skjære til ; jfr. skjære atpa,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
