Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Behandling ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Behandling — Behøve. 57
da(ve) føre seg. behandlet, *medfaren,
medstelt, tilred’, *tilrejd, *flid’, hånd
lagt. B—t ffjøbeétøft, van-flid\ Jfr.
Jasse, Slurve, SfjøbeétøS. B—t stct,
tvågeleg(o’), van-vør(d)et. L. Er. Blive
vel b., *fare vel. Blive flct v., *fare
ille, bli mishandlet, misbrukt.
S3el)<utbHttg, *stel’ (wglj»benB Stel, Stellet
med F.", A. Ros.), med-færd, f. (ikke
»-fart«), fore(oo), f.; (Bearbeidelse, Til
redelse), flina(d), m., til-rejding, f. Jfr.
For- el. Tilberedelse. 23. af en Sag,
omgang med (f. e. med sanheten); drøf
telse, omhandling. ©fjøbeeløé 23., med
rejting, f. Have, tåge, faa unber 8.,
h., t., f. under hænder. Det kom under
gob N., jfr. »det kom ej god hand over
det«. Tåge til (unbet) N.» take føre
5e8(7). Voldsom Behandling, *valds-
Vlerk (og våldsv., o). Jfr. Overlast.
Beherske (t. beherschen), rå(de) over, rå med,
styre (-de) ; fast-hålde, lede, rå(d)e for ;
tNmme, ma^te, lsen^zle, *fjetre, tøjme
(-de; av taum, m.) ; (billedlig), forgøre,
forgjære(e), trylle (-te), trolle(ar). B. fig,
styre sig, tsime seg (o: sin Sibenffab).
Dv. styr, n., styring, f. Som belj. sig
selv, t^meie^. Mk. og s^l(v)mint, 2:
som påminner sig selv, og sjøltamd, o :
selvt«mmet".
Behjertet, hjærtet, *harta(6), "°k^-li. (m063.
*små-hj.), motig, djærv, *frihuga(d),
*hejlhuga’, se Uforsagt. Mk. rådsnar,
*snar-rådig el. -råd’.
Vehjlrlpe sig med, hjælpe sig med, komme
ut med, la sig lite (nøje) med.
Behjcelpelig : vcere b. , hjælpe, *h. te
rettes.
Behold : i 8., *uskad ; urørt (penger i »B.«).
Have 100 Daler i 8., ha til overs, i
overskud, igen. I god 8., mejnlaus,
menløs (H. D.), *skadelaus.
Beholde, halde? *halde (varmen, livet, helsa,
leten); halde på, *halde på (Lm.), nyte,
njote (maten), fast-hålde, vedlike-h.
(livet), have (»du kan hadem«, pengene);
også liZev6e: (bevare), *ha(ve) (»lad os
ha det til hælgi*) ; lade bli (i tjenesten).
Jfr. Oevare. »Dej hadde nåkre sau’er,
men dej naut dejm ikkje*. »Han nyl
ikkje maten» (2: b,an kaster den op),
Nyte maten, 2: ikke kaste Op. B. i
Hjertet, i Hukom., *gjejme, lægge på
hjærte, på minne, gemme. H. D.
Beholden, hel og halden, uskad’. Den
beholdne Formue, den tilovers-blevne f
Behulder (Sted), se Reservoir.
Beholdning, forråd, oplag; (levnet fra
før), føre-råd, f. (y), etter-lejve, f., atter
støde, f. (sv. återstod); (opspaiet), føre-
fær(d), f., f. e. ejt års f. med korn;
(Kasse-B.), rede penger, forråd, overskud.
Behov (Fornpdenhed), tur(f)t (gl. n. fcurft),
f., naud-t., f., tårv(o), f., trang, trångfo’),
m., naud(Lm.), naud-trlng (Lm.). Til»
ftræffct. for 8., tilrækkjande, byrgsle, f.
(1.N,). Hlls°B., hus-bruk, n., hus-bjørg,
f. (-berg), Lin., hus-berg(n)ing.
Behugge, tilhugge (Molb.) ; ugge rundt
om"), rund-liuFLe ? llrin^-lio^e ? Efter
*kring-hoggen.
Behlrfte, hæfte på (== besvcrre) ; (befcenge),
fylle. Behceftet med, ful’ av.
Behoendig, snål (1.M.), *kring, *nask, *naten
(nådig); lstink, nem), *sløg, sløgleg,
*snåp; (til at arbeide, flint til tzaand
arbeide, funftfcerbig), hændig (sv. håndig •„
også dansk), *hændt (*væl-h., fri-h.,
net-h.), *ha’g, hag-hændt, hagfængd(-gt),
med godt lag, ledig (*hag og hændig*,
»hag og hæv« ; gl. n. hag; jfr. haglejk,
m.) ; (til at trcrffe), *vis’-hændt, *vis-høv,
*viz’ (kaste vist, hugge vist); vist^lc (o:
b. til at gribe); (rast, smidig), ka(r)sk,
nask, *kring. Jfr. Smidig. (Flint,
som ved at rede sig ud), *grej-før; (flin!,
som ikle let tåger feil), *grej-tøk. Jfr.
*^rejs2m, o: som ved at faa Rede paa
Tingen. B. UdfSrt, hagleg, *handfridt,
(n). B. lPers.), *kring; finger-næm,
finger-færdig (Molb.) ; hånd-snild (H. D.),
næve-nyttig. Dert. fingerfærdighet, -næm
het, nseve-nvtti^liet, Kan6-3ni!(6)e. H. D.
Behcendighed, *hægd (o: hag-het, av
*li2^), sløgd, f., (jfr. SV. 51«i6, o: hånd
gærning, «Industri"), haglejk, m.
Behcrnge, hænge på, h. om.
Behstr (3tebflab), *tarvende, ambo, f., vælde,
m., "°l>eMe, m., duna(6), m. Jfr. og For
nødenhet».
Behørig, tilhørende, tilli»veless (1.M.), nødig,
ønskelig, *krævjande, o: vassende at
lrcrve. Jfr. Fornpden, Nødvendig.
Behglve, tarve(2l), turve (tarv, turte, tuft),
trænge (noget, -trængde), t. til (nogen,
noget), *t. om (noget), tiltrænge, *være
trængd (om el. føre, y), ha(ve) nødig,
lia(ve) bruk for, *gjære, *gjære med
(1.M.); (udkroeve), take: «Det tæk for
lang tid«, »for møket rom«. »Det
tr«n^ tid. »Eg tykte, det trængdest»
(trangt, o). »Han kjsem til a turve det«.
«Eg tar(v) møket mejr«. »Du gør ikke
med det«. »Du gjær ikkje sægje
nåkot(o). »Det gjær ikkje større: 2: bet
behøver ikke at voere sterre. Han sit
faameget, ha» behsvede, "°k2n kek turven
sin. Give bort, hvad En selv kunde be
heve, *tatke) frå seg. De behovede H
Aar til det, dej var tvau år om det.
N. meget (»«re graabig), *trænge moket(y)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
