Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Beklagelig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Beklagelig — Bekvem. 59
Mangel el. Hindring, sake seg. Jfr.
Jamre.
Beklagelig, sytande, barmeleg. Det er
bekl., det er *synd. Det var s. Jeg
syntes s. i ham. Jfr. syndedråp, n.
Sellogelfe, klage, f., klaging, f. Betla.
gelser, naukre-sval’, n. Jfr. Klynken.
Beklappe, klappe til, klappe for, en el. et.
Beklemme, svære (-te), trykkje (-te). Dv.
trykkje-ri(d), f. Jfr. Besvcere. Beklemt,
djserte-klelnt. klolb. Boere b., kj«r
ina3t(v’): D : at det knytast føre bringa.
Jfr. Bekymret og 3Engstet.
SeHemntelfe (Trykning for Brystet). klæm
ming (klembing), *knyting, f., knytelse,
n. Jfr. Beklemt. (Indvortes Svaghed),
kjerming(y’), f., kjermelse(y), n., kvæving,
f., kvæve, n., såg(o), n., sværing, f.;
(Angest), hjærte-klemmelse (Mb.), hjærte
færd (H. D.). 3e Brystsygdom. Lide
af 83., kjennast (ky-).
83efletntljeb {%vtf for Brystet), *knytelse,
n., tryk. Jfr. Mngstelse.
SSelttffe, sværte, tilrakke, *klejne. Jfr.
Infalnere, Besudle, mil 33eflitfet,
klæssot, klejnot. Jfr. Sudle, Sple og
©mub3.
Beklippe, *klippe (*k. av), rund- el. om
klippe? mjåkke(ar), o : gl^re fmalere
(*mjå); (jæ»ne, tåge libt af, for at Tingen
tan passe), *skante. Beklippet, kring
skåren(o’). Sv. kringskuren.
SefHppelfe, av-klipping, f.
Belllede, klæ(de) på, på-klæde, iføre klæ
(de)r, *bu; væ(d)e (-de), væse(-te), udr
uste med Klader". Mk. bu seg til,
o: «kloede og pynte sig". B. Embede,
klæde (Fr. Ls.), forestå, have (in6enave).
N. Vceg, *klN6e, overklæde (M. B-).
p. En med et ©mbebe, Soerbig^eb,
iklæde ; gi(ve), opheje til, insætte i?
Settoebnittg (Forsyning meb Slceber, Ne
dcrlning), væ(d)ing, f., ve(d)ing, f., klæde
stel’, n., klædning (H. D.), opklædning;
(Betrcrk), *klædning, over-drag? drag?;
(med Bord), sying. Jfr. Betrcek; Pane
ling. Ting, som hyre til Beklcedn.,
klæde-stel, n.
Bekomme, ha(ve); h. tak, ære, skam, god
I^n, føre , ha like føre umaken ; få, nå,
opna; (b. Vel, ilde), ha, virke på: ha
godt el. ondt av maten. Ikke bekommet,
*u-fængjen (u-fåt). Bel bekomme! til
gangs! 2: til gagns, tilgaton§. Vel b.
ham! Væl være hånom(o). B. fent
«g efter lang ©trceben, talme(ar), pine
(-te) : t. seg nåkon(o’) fisk ; pine åt seg
Qakre(o) skillingar. Mk. talm, n., tal
ming, f., om noget, som gaar fent og
kummerlig, laline-nske. Pinsle, f., 0:
2angfømbeb.
S3e!øtttfi, fyllest, nok, børt, m. («han fik
sin bart»); over-haling (H. D.). Hos
Molb. = Eftersyn, Istandsettelse. Faa
sin 8., få nok, fa sin mætte, m., få
styret sin lyst. Ha» sik si» 83., han fek
turven sin.
Bekoste, late til (»han le’t til halvparten») ;
tilkoste (Lm.), koste, ar (også Molb. og
H. D.). Bekostet, *til-kosta(d).
Bekofteltg, kostal’, kostesam (-stas-).
Bekostning, til-kosting, f., *kost, m. (også
B. B.), Kostna(cl), m., påkostning (Opi.
Avis), kostning, kostvaring, f. «Det gik
bort i koste, o: i Dmfofttt. Kostning
og kostnet nævnes av Molb. som forældet.
Kostning blir talt for av H. D. 83.
for at holde Arbeidsfolk", folke-hald, n.
©jøre 83., kost-vare seg. Uden 8.,
k«3tna’-laust. Han fer ikke paa SS—n.,
han ver(d)er(y’) ikkje, kvat kakorne
koste. Han fik det nbett stor 8., *han
fek det fere let og litet. Det Var ikke
gjort med lide» 8., det var ikkje små
kostna(d).
Selranbfe, *kranse; kry»e(-te), eg. krone.
Bekrige, påføre »krig* (ufred), ha ufred
med.
SBefræfte, *stadfæste (dv. stadfesting, f.),
styrkje (-te), vitne(ar), *visse(ar), *prove
(ar), sanne, ar (gl. n. sanna). Også Molb.
SS. fig, røjne seg, røjnast. Se og Er
faring, Jfr. »det kan så rejnasU, o :
det er nok altfor sandt. 83. med Haand
flag, handrækkjast, hand-takast. Dertil
handtak, n.
Sefræftelfe, stad-fæstelse, visse, f., sanning,
f. »Eg lek ikkje nåkor(o) sanning på
det«. Ncermere N., vis’-mon, m., visse, f.
Bekvem (jfr- *ldre dansk: qvem, *kvæm,
o: let, netn; qvemme sig, o: passe sig;
forceldet; fortjente at optages": Molb.),
høveleg, *god, fallen (opla^t ; jfr. ulelle^
og*ufallen, o: übekvem); g(j)egn, *snæd
den, 3NZerten(e), kvæm (Lm. , o : let at
komme til, nem, raff), kvæmmelig (H.
D. ; »almind. i gl. dansk»), skapeleg (gl.
n. skaplegr), tiltekjeleg (p : god at tåge
til), tekjeleg (gl. n. tækilegr), d : gob at
gribe til; let-vint (o: nem, L. K. D.),
passe(nde), sve’m(i’), o : let at haandtere,
hagleg (gl. n. na^le^l, behagelig), *lag
leg, næm, *ma’k, makleg, *hændt (til
det el. det bruk : «han er hændt som
k«ver«) ; (siitket, duelig), god til, måte
leg («lian er måteleg til»; gl. n. inatulegr ;
jfr. Flink); (passende, beleilig), måtsam;
før (»eg er ikkje f. til det«, itke i Stand
dertil) ; (fordelagtig), *lunneleg (om gård) ;
(om Redskab), handleg, hand-heg, *vejden
(egtl. god til at jage med ; dertil vejdne,
f., Nekvenched), kring (L. Er.). B. at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
