Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Bestridelig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70 Bestridelig — Besvære.
gå, B«re motstand. Bestridt, *om-stri6’.
2. hilde ut (arbejd), over-komme, magte,
stå ut, takast »ver(v). Jfr. Overtage.
3. utrede (kostning), *anstæmne (gl. n.
andstefna, o : svare mot), *stoppe.
Beftridelig, overkommelig, *stoppeleg.
S3eftrtKe, se Besncere.
Bestryge, 1. stryke over, smere på, smørje, v
(smurde, u’), Linete, i (-smejt; sy. smeta)
og smitte; (BrM, rjo(d)e (rø - raud -
råde’, o). Dy. rjo’-lefse, -vippe, l. -visp,
m. Beftrygen, til-smurd, råden(o’). Band
til at b. Brpd med, råd(o’), rjode, m.,
råd-vatn. 2. stryke (hen) over; skyte,
fare, flyge (hen) over (va[t]nflaten).
Beftroebe sig for noget, værke (ar), stræve
for, s. til, tilstræve.
Beftrcebelfe, stræv, kav (Lm.); (noget, som
man arb. for el. sysler med), id, f. Også
Alolb.
Beftr?, strø over, s. (med), strå (-dde),
sprængje(-de). «Golvet var stråt’ med
ejne«. Mk. *saltsprængd.
Bestykke, -ning, væpne (H. D.), -nin^.
Bestyre (Arb., Husholdn.), «K^epe (ski-),
styre(-de), stjorne(ar). Dy. styr, n., sty
ring, f. Bestyret, skjepa(d), styrd. Jfr.
Drive.
Bestyrelse, styr, n., styrelse, styring, *Bt7l’
na(<i), s^le-Bta6e (X’«)> f. Også stjorn, Bt^ol
nin^, f., BtvreB-^Zer<l. Lin. Jfr. For
standerfkab. Slet 8., uzt^r, n. Mangel
paa 53., styrh&jse, f. Have under 8.,
ha(ve) under hænder.
Bestyrer, styrar, tornar, sor^e)stan<lel, føre
-Btan6ar(v), 3txrezinan (I^m). Også ba’s,
IN.: note-d23. Jfr. Forstander.
Bestyrke (@n, Noget), stødje, v’ (-studde) ;
(betrcrfte), styrke, styrkje (-kte), stadfeste.
Bestyrtelse (Bidrag), tilnMp. f.; (Nekroef
telse), styrk, in., *stvrlcnin^, Ltvrlc^in^,
-kelse, n ; (gob Hjcrlft), *framslag ; (Hjcelp,
Understøttelse), tilstu6nins, f. (u’), 5t»6
-na(d), -ning (v’) (stønna’, stenning),
(Dpinuntring), støding(y), stødna’(y’), m.
Bestyrtelse (t. Bestiirzung), se Aestyit(s)et.
Beftyrt(f)et (t. besturzt), *klomset(u), titret
(e), forfj., målbunden, vetskræmt, himmel
fallen, *livskræmd, *forfjamsa’, *forflamst
(o: forbløffet), Jfr. "°forfler6. *forfælt.
Jfr. Perplex, Forbauset og Forfcrrdet.
Bestemte, dynke(ar), dogge(ar), *væte,
Bpr2engje (o: bespr.). B. med ©not,
snåre(o) ; (med Vand), *skvætte v. på.
Besudle, (t. befudeln), s»le til (= *3^ie.
sv. * saula, tilfmubfe *sulke, *skjæmme
(ut), klejne (-de?), *gjære ut; sylte(ar).
B. fig, B^Ninme seg ut. Besudlet,
klejnot. Jfr. Skidden.
Besvangre (t. beschwangern), *gjære ful’,
*g. diger, *g. tjuk1 (lægre tale). Se
Besove. Besvangret, lios-U3Fen (H. D.),
lokket (H. D.) : diger, tjuk. Lokke i *
er og forlokke, forlede, forføre.
Besvare, svare på, s. til.
Besvarelse, 3V2iillF, f., svar på (spørsmål,
opgave), *tilsvar, gensvar.
Befvige, svike (-svejk), snyte (-te), *narre,
*lure, *grande (gl. n. granda, D : flabe).
B. E» for noget, han har ftolet paa,
*svike. Mk. svikar, snytar. Jfr. Bedrage.
Besvime (n. s. befwimen), dåne (gl. n. då,
Bevidstl^Zhed), orne (oo), av *oren, *«r,
"°falle i uvet, uvete (i, -ar) (^zd^.), svime,
ar (BV. 3vimina). Som let besvimer,
då’n-fængd. S3eft)tmct: Hære b., liggje
i svime, *1. i uvet.
Besvimelse, dånsel, dån, n., U!NN^6(e), f.,
svime (f.?), umægje (e), n., uve’t(i’), n.
Hyppig N., uveting(i), f. Fremkalde
8., Slåa til 8., svime (i’), ar. Dy.
svimeslag.
Befvogre fig med (besvogres), mågast med
(gl. n. inN^a3t), 3iv^e (syvje) seg med,
bli syvja(d) med (gl. n. sifjadr, d : be
svogret, av sif), komme i *mågskap
med, til? Besvogret, sivja(d) (sævja’,e,
se^vja, y; gl. n. sifjadr), ingiftet i.
S3eft»ogrelfe, dobbelt, se Svogerfiab.
Nesvoren, *svoren (svaren). B. Forening,
ejdsvoret samband (Lm.), e. samlag?
Besvcer (t. Beschwerde), kors, huskors,
plage, plage, f.; urna’k, m. (og n.)
(gl. n. timak, n., ilinaki, m.), *las’, n.,
*båge, in., møde, f. (møje), prak’, n.,
bry, n., ampe, m., armod, f., møding,
f., dalk, n., Zerve(6), n.? (gl. n. erfvid),
bal’, n., *balling, k., trav, n., plås, n.,
plunder, n., plar, n., naukr, m., tjo’n,
n., tjoning, k., ha’k, n., ha, n., tav, n.
(jfr. gl. n. tefja - taf6i, forsinke, hindre);
(Vansselighed), Btrejt, n.; (hindringer),
van-føre, n. Jfr. M^ie, Slid, Strabads,
Arbeide. Med B. (Adv.), *harkalt, *har
kek(ge). Fri for 8., *ampe-laus, møde-1.
Frihed for 8., ampeløjse, i., GjFre
fig 8., *umake seg (med, føre, v).
Besvoere (t. beschweren), *møde, trætte,
* prakke, *umake, tjå(-dde), tjone, ar
(jfr. Plage); tvnB)e(.6e), trvkkje(.te),
BVZere(-te): »Det trykkjer fere (v’) bringa
(dv. trvkk^e.ri(6), o: Anfald af Beklem
melse); de’ svær^e føre brøste’; (plage),
søkje(-te), stande på ; (iscrr om langvarig
Sygdom), talme, ar (gl. n. talma, hindre),
Jfr. Angribe. (Uleilige), *ampe, *læsse(-te)
(det læst meg), *møde, umake, ar ; (over
haenge), alejte, ar (dv. alenen, ftaatroen
genbe); (Hemme), stage, ar (jfr. Klemme).
B. dobbelt, tvi-røjne(-de). B. ftg, *klage,
*anke, gramme seg, græmje (-gramde)
seg (jfr. Klage), *sake seg, anke på.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
