Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Betegnelse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Betegnelse — Betræk 73
Betegnelse, tejkn (tekn, ee), n., tejk
ning, f.
Bettb3, i tide, i rette tid, tids nok (sv. tids
nog), tidlig nok, *til tidar. K«MMe b.,
*nå ti’a. Jfr. Betimelig; Tidlig.
Betimelig (Adv. og Adj.), i rette tid, tid
lig, tids-nok; i god tid; *i tidom, *i
tidi (»dej var ute i tidi«); (Veir M. m.),
god, ønskelig, Jfr. Tid.
Betinge (t. bebingen), avgere, avtale (kap,
»fragt«) ; *fæste, *lej(g)e; *ta(ke), *ste(dej
(folk, tjener); avtale forut, *skilje (i
•kontrakten*); *tinge? V. fig, tiltinge
sig (I^ni., Andvake) ; *tinge. Jfr. For
beholde sig. Det toar betinget, det var
sat, tinget, skilt (o : utskilt, uthævet).
(Betinge, betinget, übetinget, tinge, tinget,
utinget?). Jfr. Bestille.
Betingelfe (t. Bedingung), for-ord, grunlag,
forutsætning, krav, kår(o), n. Ældre
dansk: skjel, med det s., med så s.,
o : paa bet *ilfaar ( Forcrldet". Molb.).
Bftolt 8. (2lftale), *skjel-ord (skil-),
*ord-skjel, n.; vilkår(o). Forelsbig B<,
for-016, *føre-ord(y’). Mk. sæt’, m., o:
2lftale, Overenskomst".
Betingelfcé»i3, på vilkår.
Betinget, *skild; *tinga’. Jfr. komme an
paa.
Betise, »dumhet«, dårskap, in. Mk. tul’,
n., tulleskap, m., o: Tosseri".
Netitle, give navn av (præst, dokter, ridder),
nævne, kalle, navn-fæste. H. D. Be
titlet ’#erf., pers. med æresnavn.
Betjene, tjene, gå til hånde, være til tje
neste (som præst, som dokter). N. sig
•f, bruke, nytte, gere bruk av.
Betjening, ombud, tjeneste. Jfr. Bestilling.
Betjent (t. Nedienter), tjeneste-man (sv.
tjeneste-man), tjener (som Tådstutjener) ;
æmbedsman (Solbbetjent, Politibetjent,
Hufbetjent).
Betle (t. betteln), *be, »*be seg«, tigge,
*truge, *trygle. Han gjek’ og bad (el.
b. seg).
Betler, *biddar, *bedjar(i), *tiggar. Bet
len, Betler, Betleri, S)etlermun! er alle
tyske (*tigging, *tiggarskap, m., *tryg
ling).
Betone (t. betonen), lægge tonen, tyngden,
vægten, trykket på (tonlægge? tone?).
Betonet Ord, Stavelse, ord, st. med
tone. (Betonet, «betonet, tonet ? utonet ?
tonel^s, klang-l»s).
Betoning, tone, tone-fald (H. D.), tone
tryk; klang, sær-k., lyd- el. klang
farge ?
Betragte, se på, skue, skåde(o), ar, *stire
på, skygne (y - de) ; se over, overveje,
tænke på. 8. Med 2Jtistro, skugre, ar.
Jfr. Bese. 8. som, hålde el. regne for,
ta’ for, se i : »han ser et varsel i, at—«„
o: betr. bet som et V.
Netragtelig, sjåande, sjåeleg. Jfr. Be
tydelig.
Betragter, tilskuer, iagttager, skådar(o).
Betragtning, skue, syn ; iagttagelse : skåd(o)r,
n., skåding, f., skådna’ (o, Lm.), om
skådning (u’ o), f. (J. A.), sjåing, f.
Jfr. Beseelse. Tåge i 8., rekne: han
rekner ikkje delta; ta’ hensyn til, ta’ med.
Formaal for B. (Skue), syn, f.: det var
sli’k syn, at det var fæli. Mk. syn, n.,
o : riogei at le". Jfr. Beundring. Nys
gjerrig 8., bisning, f.
23etrø, overgive, tro (en noget) (B. B.),
lite (en til at g«re), over-late (f. e. sig
til havet); låne, borge (varer til en);
l»nligmeddele (*tidend), tiltro(Dr. Schiib.),
til-tru? (efter tiltru, f. = kredit; jfr.
Kredit) ; (Eiendom til ©n), nedlægge (hos
en, «deponere»), la (en) gemme. N- til,
tro til (B. B. : «Tanker, som b,un ikke
trodde til—). N. sig til En, sætte lit
til, ha’ tiltro til, *lite ejn, *lite (ejn) at,,
hengive sig til Du kan lite me åt, o:
du kan betro dig til mig, stole paa
mig (?). Min Interesse er Betroct en
paalibelig Pers., min sak, min velferd,
mit beste, mit geremål er i gode hænder..
GjFre sig betroet, 3»re sig trod’, vinne
el. vække tillit. Betroet Gods, hånd
fåt g. B. Mand. m. med tillit, vel
trod’ (*l,rua") inan.
Betrygge, trygge (G. A. K., H. D., Fr. H.:
«trygget stilling»), tryggje (-de; libet
brugeligt"), *lri, værje, værae (f. e. for
en sykdom, som en ikke har). B. fot
Tab, vor(d)e (ar; vole). Sv. * vårda,
våla, vola. Jfr. Assurere.
Betryggelse, trygging? tryggje, f., tryg
hejt, f., trygd, f.
Betryk, knipe, f., knip, m., klæmme f.,
naud, f., van-råd, f. »Eg kom i vanråd
med det«.
Betroede, træde på, trå(d)e (-de), træde
(-trod - tradet). B. Grceudfen, b. Pr«r°
dlkeftolen, komme over grænsen, k. på
pr. Betraadt (om Vei), *traden. Jfr.
Trcrde. Meget b., *trakka’, gald-trakka’,
optrakka’ (veg), ned-trakka’, ned-trampa’..
Et meget b. Sted, gald, m., tråk’(o), f.
(som sundste-lråkka), trå, f. (»trod«).
B. af «K.ffet, *man-faren (fjæl’).
Betrceffe komme ved, vedrøre. Netrlef
fende, om, vedkommende, vedrørende.
SBetrocf, over-drag? drag? ilåt, n., vær, n.,
hams, m., ham, m., klædsel? klædning
(H. D.); tjæld? (H. D.). Ordet tjæld
har æ både i * (kjæll) og i sv. * (tjåll).
Id.* tjal. Gl. n. tjald. Efter nutidens-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
