Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Betænkning ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Betænkning — Bevidsthed. 75
ved, *sjå i (el. uti), *æve, e (æ. seg, ævast).
Svare meb 8., *dra(^e) på målet. Mk.
*æven, ævsam, *for-»ven, *even, 0: som
har N.
Betlenlning, ettertanke, overvejelse, *om
rad, f. (o: nærmere V.), tvilsmål, n.,
tvilrådighet ; (Erklcrring), «uttalelse*, me
ning, sken, omtænkning, f., omtanke, m.
< nyere Ord"). Indhente Raadets 8.,
here rådet, Uden 23.: Gaa ind paa
ttbett 83., *smække til, slå til, *la’ skure.
B. i Forveien, føre-tanke (y), m. Be
tcentninger (Tvivl), æving(e’), f., «v
-råd, e (*æve = Tvivl ; gl. n. efi) : »han
stænd i ævråd om det*.
Betcenkningstid, frist, lienstand, omrad, 1.,
omr«me, n.
Betoenksow, tænksam, efter-tænksom ; fram
synt, *lang-synt, *langtænkt (som tænker
ut over det nærmere) ; forutseende, føre
tænkt(y); (forshnlig), *rådog.
Betcentfomhed, s»re(7) tanke, m. (0: at
man betoenter sig i Forveien), omtanke,
m., råd (*me<l råd og IZempe», o: med
33. og Semfælbig^eb), *fram-tanke, fram
syn, f.
Betoenkt, tanke-ful’; *omtænkt (efter *tænke
seg om), *framtænkt. Altså vel omtæn
kelig (ting), omtænkelighet for bet.. Bet. ?
(Bestemt pllll), tænkt på. B. (Person),
*t»re-t«enkt. Ikke betlrntt nok, *få-tænkt,
*stut’-tænkt.
Beundre, undre seg el. undrast på; se op
til, opn^je; (h^it), jfr. drønne for? til
bede? dyrke? B. Nysgjerrig, bisne(ar).
Beundrer, tilbeder, opli^er.
Beundring, *undring (Fr. Bfd.), undren
(»det store i den engelske missionsvirk
somhed må vække vor undren*. Fr. H.),
ros (oo), f. Fordybet i 8., *op i under :
»liaa var rejnt op i under* ; forgapt i,
fortapt i? Jfr. Forundring. Le o^Ros.
Gjenstand for 8., åbine, n., bisn, n.;
under, n., vidunder, syn, n., ovsyn, f.,
storsyn.
Bevandret, ræken(e), o: som har lcert meget
t Omgang med andre; r^nd, gjængen.
Jfr. Bereist. 23ci». i, hjemme i, »vet i,
kjænt med, *for-faren i, *gjængjen.
Lidet b. (übev.), *få-faren. Vel b. i Bsger,
*bok-vi’s, *bok-lærd ; (t Sv^g), 3pr°en^
lærd, bok-sprængt? (i likhet med bibel
sprængt?). Grundig V», *grun-kjænd
(i, med). Jfr. åring.
Begavet Med, (kommen) i vane med, øvet
i, vant til el. med, *dreven (i), *tamd.
Bevare (t. betoab^en), halde på (f. e. gam
mel skik), halde oppe, h. ved like, h.
ved lag, gæmme, gjejme, passe på, frede
(f. e. fornlevninger), frede om (H. D.),
gi agt på ; (Sn), værje, værne om, av
hålde (tungen fra svik), *var-vejsle (Lm.),
*hytte (efter t. hitten?): (sin £@re, fit
3tygte f. ©.), berge; fri, *frelse; (i Hu
kommelsen), hugfæste, gjøjme (-de), gæm
me. «Maria gæmte hans ord i sit hjerte».
«Gæm nu Guds Ord u6i Hjerte og
Sind» . H. D. B. for Skade, fri(ar), berge,
ville(2l)-. Gud vare os føre(y’) venom, i;
uvenom skal me inkje ottast. Gud fri
— ! For bevare sa^Hez i Zel6re dansk
gjemme: Gud gjemme! var svar på det
velsignende: Guds Fred? Hos os i *
svares: Guds løn! Æn vårt *gjøjme?
Bevare (bin Indgang og ttbgang; dåps
ord), velsigne. Th. Kruse. I* er frede
(ar) vcrrge for Ufred. Bevares, stå ved
lag. Bevaret, *halden (vel, ille), *uskad,
*vedlike-håldt.
Bevarer af Fred, freds-bånd (foreslåt av
H. D.). Gl. n. freåbond.
Bevaring, vard-vejting (Lm.), var-vejsle,
f., fredning (Molb.), fredelse (H. D.),
vedlike-håld(else), vare-tækt, f., gjøj
ming, f.
Bevaagen (t. bewogen), god (»han er mig
g».), velvillig, hengiven, *hol’ (o : huld),
*tru, omhugsam (Lm.), trofast? Jfr.
Gunstig.
Bevaagenhed, hylle, n., nåde, m., hyllest,
k. Jfr. Gunst.
Bevendt: voere b., stå til (vel, ille); fat
(vel, ille) med, sted’: »han er ille sted*.
Det er ikkenogetb. med ham, d’ er lite’
om hånom(o). Det er li&et v. med det.
d’er litet ved det (mots. d’er m»ket(y’)
ved el. om det, o: bet er noget Stort,
Uscrdvanligt).
23et)ibne (jfr. t. bezeugen), vitne, ar (at, om),
avlægge vitnesbyrd; stadfeste, *prove,
(gl. n. prola), *bære vitne om, godt
gøre; sanne(ar). »Han fæk(e) sanne de’«.
Bevidnelfe, vitnes-byrd, vitne, n., vitnes
mål, vitning, f. *Bære vitne om.
Bevidft (t. beh)u||t), med-veten? (sy. med
veten); *vitande? vitterlig (t. d. usanhet),
av-vitande (Lm. ; av : vite av, d : Vide
0M). Boere sig V., "samle (såmne),
*sanse, vite om el. med seg, kænne seg
(«han var så, ’ han kænde seg ikkje*),
være ved samling(en), *vite(i’). «Visste
fuglen, kor fatig han er, så sång han
inkje så fagert», o : var Fuglen fig be
vidst osv. Blive sig b,, jfr. Besinde sig.
Voere sig noget b., mærke (det), lægge
mserke til, komme efter (det), l. e. at
en forsnakker sig. B. gjflre NOget, for
sætlig, med vilje, med maka’ råd.
Bevidsthed, 1. vitende? (sy. medvetande),
medvitskap (Lm.), medvitenhet (J. Kraft),
medvet? samvet(i), n. (eg. om vittig-
crr
øtco i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
