Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Bibliolatri ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78 Bibliolatri — Bifaldende.
Bibliografisk, oplysende om beker, bok
historisk. B. Kundstab, kun-skap i bok
kyndighet (o : bokkunne i likhet med
(det lM6smaal’fie) jordkunne, o: Geogr.,
målkunne, 0 : Filologi).
Bibliolatri, bibel-dyrkelse (-avgudelse?).
Viblioman, bok-salig? boksæl? (sæl i
beker); (i ©pøg) bok-sottig? bok-syk?
(d: syk efter bdker), bok-trængt? bok
grisk. Molb. (*grisk, begjærlig).
Nibliomam, boksæle (efter *sæle, f., Lhk
salighed), bok-salighet ; bok-sot? -syke?
Bibliothek, bokværelse (Molb.), *bok-sal
Mold.. H. D.), -stue (H. D., H. P. S.),
d.-^Nmme; (scrrstilt om Negerne), bok
samling. 8.-Amanuensis, *bok-*hand
langar. Lm.
Bibliothekar, bok-gæmmer (G. A. K) ; bok
samler? (kan likevel for det tyde en,
som samler d^ker til sig selv), dok-vZerje
(Meyer), dok-inezter. H. P. S.
Bibringe (Kunfiab, Negreb), give, ingive,
få in i; lære; tilføre; (©tøb, Såar),
give: «Han gav sin Broder l)liv582Hl»
(Øhl.). B. (Dpden), dræpe. Mk. følle,
ta’ livet av, avlive ; myrde.
Nibeger, hjælpe-b»ker. J. L.
Bid (at bide), be’t(i), n., biting, f.; (hvas
Mg), de’t. n.
Nid (Mundfuld), bi’t, m., dete(i’), m.,
bisk, m., jafs, m., snab, m. Grisen
tog Pandekagen i een Jafs". Asbj.
B. at tåge i 3ftunben, tæming, m. Sv.
tårning. Jfr. Skive.
Bibe fra fig. bite frå seg. B. i Lceberne
(undertrykke sin Harme), bite s. i lippa
og tægje(e). Bides, bitast. 8. vold
fomt, *skam-bite. B. (om Vind), *sno,
ar, snækje (-te), Dy. *snækjen, Vidende.
B. i SWcefe», rine (-rejn). 8. paa (Virke,
gjpre Virkning), rine: Dæ rejn ikkje
på 6eM, kvat 6e^ åt. Oben(er) rine
ikkje den, som æ’ oskyldig (o : (Forban
deiser osv.). Fa« til ot bide, *bejte
(jåen; hesten), Stlrrk til Ot b., *de’t
nar6(i).
Biden, *biting, f., be’t(i), n.
Vidende (om Vind), *snækjen; (spydig),
*snæfsen(e), snækjen. N. (bidfi) Perf.,
*bitar, bi’t, m., be’t-bikkje, f., fu’l
mænning, m. N. Tiltale, snæfse, f.,
snækje, f., snab’, m. Jfr. ©nibbe. Bcert
b. (ftarj)), snækje (-te) ; (i Talen), snæfse
(ar), snækje. Sv. * snadda, snafsa.
Bidens, tvitan, *tvi-krok.
Bidens tripartita, brænsel (Gun.), flig
brendsle. S«rens.
Bidevind, 3i6evin6.
Bidling (Vill—), liten mun’iul’, I.dit, I.
dete, m.; «mule, mzle(o), m., k)ient(e),
IN. Smule.
Bidrag, tilskud, til-skåt(o), n., inskud, til
vækst, *tillæg (1.m.), *tilhjælp, *hjælp,
tillax, n., tiliz^o’), f. (gl. n. tillaga),
ingift?, insæt (o: Indsats?), tol’, m.,
*tolling, mon(u); ydelse (H. D.). De’
gjærer kvart sin mon. Alle moner drage
(drar), fiibet 8., skjærv, m. Yder-
ItflCrc 8.. efterskud. 8., paalagt el.
ilignet til et vift Formaal, lægd, f.
(lejgd, lejk). 8. til et Gilde, føring,
f., bejning, f., forn(oo), f. Jfr. Kon
tribution, Kontingent. Som 8. ind»
fætte, skyte til, *ved-sætje. Jfr. væd
3Nt^e, o: inbfætte iet Vceddemaal. Give,
t)be 8., *skjote til, tolle(ar), gi(v)e til,
gi *bejning, gi tilhjælp, *læggje til (dv.
lægd, kome pa 1.). ve^ tollade på
nanoin alle i hop, o : gav hver fin
Skjoerv. «Amterne lcrgger Pengene til,
jeg Arbeidet". E. Sundt.
Bidrage (t. beitragen), liMlpe, h. til, 3i(ve),
gi tilskud, tilskyde (H. D.), skyte in (til),
sætte in ; yte, tolle (ar), svare (skat, en
alde^6B62^), tilsvare (så og så meget) ;
gjøre mon, virke til, medvirke til, mone
(u). Bidragende, Bidrager, Bidragyder,
yder (H. D.), yter, giver, tilskyter, in
skyter ?
Bidsel, beM. n. (besl, betl, destl), bek
-3(e)I, n. Gl. n. beizl, bitull. Mundbid
i et 8., mele(i), f., de^le mele.
Btbff, *biten, be’tsam(i); *il’-ordig. N.
Hund, det-dillhe, f. Jfr. Arrig, Hidsig,
Ondssabsfuld.
Nidsie, *bejsle (besle, betle, bejtle, beksle).
Bibtttt«t, to dager.
Bie, v., bie, bide(ar), *vænte.
Bielv. tvær-elv.
Bienfaisance, velgørenhet, -gærning.
Biennal, toårig, t. VNllster f. e.
SBiemtiUttt, to-år (ikke år-to); et par år.
Jfr. Aarhundrede, o: hundre-år. Således,
tre-, fire-, fem-, seks-, syv-, otte-, ni-,
ti-år for SErienniutn, Ætoabrien., kinnben.,.
©elSen., ©epten., D!ten., Non., Decenn.^
ikke Altre, årfire . . . årti.
Bifald (t. Neifall), medhald, n., sam-tykke,.
n., Lllm-IIUF, m. (d: Sympati); med-hug?
yndest, tokke, f., vellæte, f., ros, god
låt (I^m.), lov, n. »Ha’ e^t godt lov«..
Jfr. Applaus. 8., ftsrt, ov-ros, o: en
tuftafiiji; jfr. levende med-håld, «tilslut
ning*. |)tte N., *låte vel; klappe.
Bifalde (t. beifallen), like, 3yneB om, dzi6e
me6; (et Forstag), 82mtvkk(j)e, dilli^e
(tvBk?), lo6k2enne. ssilla. By.
Billige. B. Ens Ord, -anne, san-KZ3nne,
Zi — me6ual<l, ret.
Bifaldende, samtykkende, godkænnende ;.
medfældig (hvis mening faller sammer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
