Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Bind ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80 Bind — Bissepraas
Vind paa en Bog, pærme, m. (B. B.),
pærm(e), f., bind, n.
23inbe, binde (- bat’ - bundet; bit!), bæn
de (e, -de, o: binde, saette Baand
paa"). Henrik Ibsen. Eng. bend. Dy.
’dZend, o: baanbet: 5-bænd, 6-bænd,
stor-b. B. an med En, hamle op med,
stå sig mot, kappes med. Hamle i * er
bl. a. stroebe imod". Jfr. Hamle. Også
komme i kast med, få at gjere med.
23. fflft, også *surre, s. fast, gjer(d)e
fast (Ay>), (gl. n. LX^2, av gjord, Giord).
23. fammett l,,iscrr b. de enfelte Stylter
el. Ruder i et nyt Fistevod"), Zeve(ar).
Dv. æving, k. B. Munden (paa), *din6e,
mål-binde; i * sZeye: han sætte meg.
Binde for (tysk) strikke er også dansk.
Molb.
Bindemiddel, binding, f., band, n.
Bindingsvoert, «tav-nus, n. Kirke, Lade,
Nfift af 8., *stav-kirke (kyrkje), s.-le(d)e,
f., s.-naust, n. (ikke Mur- el. %ømmetb\}Qn.) ;
stav-bygnad. Stav-læ(g)je, f., I : Bjcelke,
som forbinder Stolperne (Stavene) i et
©tabjjug". B. (i ©tabben.), hus
grind.
Bindsaale (t. Vinnen-sohle), in-sole, m.
Binomist, tvi-le6et. Meyer.
Biograf, levnets skildrer (L. K. D.), lev
nets-tegner (H. D., L. K. D.), livs
skildrer. H. P
. S.
Biografi, livs-saga, livsf&relse, levneds-bog
(H. D.), livs-skildring (H. P
. S. ; dertil
livs-skildrer og -skildrig), levneds-saga
(H. D.), levneds-tegning (H. D.), levnets
løp, levnet, liv (fortælle ens 1.), (ens)
historie, (ens) saga. Gl. n. lifssaga.
Biografisk, av, i, med livssaga’er), livs-,
levnets-. B. Forfatter, SSærl, d. e. for
fatter av livssagaer, værk av (med) livs
sagaer, levnetslep. B. Slisse, se Bio»
grasi (kort, kortfattet).
Biologi, livs-lære, lære om livet.
Biord, mådes-ord. (H. D.). Med-ord vilde
svare nærmest til Bi-ord ; men efter me
ningen var tillægs-ord bedre. Jfr. Bi-.
Biosofi, leve-visdom.
Biped, -pedal, pedist, tvi-f«t’, w-f^ddet.
Meyer.
Biregnbne, side- el. med-regnb.? Tvi
båge(o)? tvi-verbåge? Mk. tl-hovud, n.,
ve’r-hovud, ve’r-stuv, m., en afbrudt
Regnbue", et Stykke af en Regnbue
ncer Jorden".
Birhane (t. Sier&^n), se Hane.
Birk, bjerk, f. (B. L.,1.2nd«!t,; estlandsk:
bjærk. Omskrivn. : kvite-kjælle). B. Med
boorb og saftlM Ved, stejn-b. B. med
Hvirvler el. 3;bætftriber i Veden, rikke
b. N. med knudret Bart, Korpen..
korp*l*-b., av korp», (-psle), f., d: tyl
og fttubet 93ar!. Også *kart-bjerk. Jfr.
korpe-næver — kart-n. Dvergbirl,
d)»rke-porB, m., -k^r, f., også *rape,
va., fjæl’-rape, kjærring-ris, n., fjær-ris,
-snære, n., kjese (ki-). Jfr. kjel-b., et
Slags Birk, som boset paa Fjeldene
(følerne)".
Birkebark: Kurv af 23., skrukke, f.,
næver-s. Av danske oversat Birtebarls-
kurv. Sv. * skrukka. Mk. bjærke-lav,
-skæg, grå-lav, kvite-lav (Usnea barbata),
o : Birkelav ; *bj»rke, byrkje, birkje, o :
Birkesaft, -vand; val-d., o: Knuder el.
krumme Aarer i Virt.
Bifag, side-sak, med-s.?, under-s. ? Jfr. Ni«.
Bisam, pungsaft (av bisamdyret).
Bisldder, med-dommer, med-domsmand,
nævns-man. H. D.
Bistuit (Tvebllk), sukker-brød (Meyer);
kavring, m., skips-bred. Også i sv.
og d. *.
Bisiag (Fordar), skåle, m., utskåt(o), n.
(over d»r), dura(e) -skute, m., dør-pal?
der-tram? (med bænke at sitte på). Jfr.
Skur.
Bismag, usmak,avsmak, vansmak, kjeM, m.
Bismer, bismar, m., gl. n. dismali; pun
dar . Gl. n. pundari. Sy. besmar, besman.
Bismer at veie en hel Vog, 72 Ml.,
Vlla, våg-bismar, m., våge-vægt, f.
Stbett 8,, *loddar. Mk. bismar-pund,
n. (= 12 skålpund), -krok, m.
Bisol (Veirsol), gi’l, m., gidder, m., sol
gisl, m., tvi-sol? sol-ulv (H. D.), u’r, m.,
sol-ur, ve’r-ur, sol-huv, m., -høve, u.,
-gard, m. Bainlv skal finnes også id.*
og sv. *. Jfr. under Sol.
Bison, pukkel-okse. Meyer.
Bisp, bisp, m.; tilsynsman.
Blspedragt, iispe-skrud. Mk. bispevielse,
bispesæte.
Bispevisitats, *bispe-messe (Asbj.) ; eftersyn
(bispens). Fr. H.
Bisse (N. t. dissen; ørende omkring for at
fiilde Skjul el. NfkjMng"), skjene, ar,
(ski-); (lpbe for Hede), *kjejse (kei-),
skjene, bøjke (-te). Sy. kesa. Jfr. sy.
Bkena, o: lsbe løbjl.
Bisselram lßissekrcrmmerens Varer), skræp
pe-gods. Asbj.
Bissekroemmer, skræppe-handler (B. B.),
*s.-man, s.-kræmmer; kram-kar, handels
kar.
23isfcn, kejsing, f., skjening (ski-), f.,
skjen (-skin) n., bejking, f. Mk. skjen
ste(d)e, n.. o: ,©teb, hvor Kjerne ftge
Skjul i Sommerheden"; s.-flor, m., o:
Hytte, som er opsat til skjen-stede for
Kjerne".
Bisfepraas, kvimse-dåse, m., *pisse-dåse
(eg. efter Nisfepraas el. 8.-daase?).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
