Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Bistaa ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bistaa — Bjergeløn. 81
Biftaa, hjælpe, st» (»stydja«) (-studde),
styrke.
Bistand, hjælp, f., stønna’ (stednad),
stenning (stydning).
Bistander, hjælper, st»djar(y) ; med-hjælper.
Bister (jfr. barfi), *bylmen (jfr. bylme,
have bistert Udseende, og bylme, m.,
o: Uveirsbyge i Luften), vimsa’), *il’
ksen^en, *imen, il’-natta(6); "°^lvineless,
*glymen ; morsk (zv. morsk, efter valin
en kortin^ for «unorsk», efter I. A. av
Mor, o : en morian, neger), (Som reiser
Haarene), *yven. Jfr. *ybben, *uven.
Sy. yfvig. Gjore sig b. (reise Haarene),
yve seg, rejse børster, beste seg(y). B.
Blik el. Miner, glyme, n. Jfr. glyme,
f. (truenbe UtteirgffV). B. Pers., grib
bing, m., grib’, m.; (Kvinde), *gribbe
(jfr. Gribbenille); illing, m., il’-b»ste(y),
m., il’-ur, m., il nusse, m. B. Blik lafte,
glyme (-de), gribbe seg, olme(o’). Jfr.
«lmast(y), avolm(o’), 3: Bibfig. B. Vise
fig, *iuiast. Jfr. Arrig.
Biscetning, undersætning (I. A.).
Bislette (om Sig), midlertidig stede til
hvile. 33i)’ætte siges og, når lik sættes
in i gravkapel og ikke jordfæstes; grav
sætte? (^lold.), lienBNtte? Jfr. Begrave.
Bifat, hensat, Dagbl. (n.).
Biting, småting (underting?) ; utme(d)ting
(Lm.), med-ting? Jfr. Bi-. Se og An
hang, Strang.
Bitte, *øi- (ur-, år-), *«xende (urende,
årende): er-liten, er-små. Jfr. Overmaade,
Yderst.
Bitte» (t. bitter; om Sugt, ©mag: fEatp),
rå, *dej3k. *tra. *ranl (også H. D.),
strang (dv. stranglejk) ; (bedst), bitter (gl.
il. bitr); *il’, *il-fængen, ilsleg, snåken
(jfr. S3atff); også bitande (kuld), *snær
. pen; nærgående; (starft), kvas’, skarp
(satire); *brisken; hård; (smertelig), sår
(suk, grad, sakna’), pinlig; (grov), *be’t
sam(i), *biten, *ordkvas. B. Og haa-
Vende, deM og håd-ful’. Lm. S. i
Cri>, i sin Tale, *ang-ordig, *angleg,
*il-ordig, *fu’l-ordig, fu’lorda (jfr. su’l
ord, 3: bitre Ord). B. Tiltale,
bi’t, m., biskhet. Sige b. Ord (jfr.
Vidende), snækje (-te). Han lader ikte
det Bitre mangle, jfr. han sparer ikke
på humlen. Asscerdiget med b. Ord,
bikje-beten(i). B. Sorg, *hjarte-sår,
*h.-sorg, -værk. S. ©tttOg, se Nedsthed.
B. Pers., be’t-bikkje(i), bi’t, m. Seere
b., bite (»det bet godt !«); (smerte, stikte),
rine (-rejn); jfr. være sårt. «Rine op’
i naseme, i hovudet*. Verre ib. Stem»
ning, ølmast (olm), tugge skum. Jfr.
Bister. Bittert (smerteligen), sårt: angre
s., gråte sårt (B. B.).
Bitterhed, il’-vilje, m.; harmelse, n., hær
ming, f., galle, m., ilskap, m., biskhet,
haskhet. B. bcere paa (gjemme pall), ærye
(o: arve). »Han 3^len^ og server det så
længe». Sige En B.heder, jfr. Spydig
heder og Stiklerier.
Bitnmen, kva(6e), f., jordbek. Meyer.
SitUtttinøS, av kvåe, av jordbek. Jfr.
Harftix og harpixagtig.
StCaonc (t. bettool?nen), over-være, se p»,
h»re på, være tilstede ved, infinne sig
ved, ta del i.
Bivind, mellemvind (ineilen, hjomevindene).
S3it)Onaf, ute-ligging? frilufts-vakt (natte
vakt under åpen himmel), utelæge(e);
vakt-lejr. H. P. S. Jfr. Kantonnement.
Stuøuafere, overnatte ute (under åpen
himmel), ligge ute (eg. ved vakt-ild).
Bivonakild, vakt-ild (Molb.); nying, m.,
brising, m.?
Bizar, *rar, *underleg, egen; sær, *ser
klok, *ser-lynd, lune-ful’, *lunefængen,
o: fult> af Nykker".
Bizarre, raring, m., wi’, IN., byting, m.
Jfr. Sterling.
Bizarreri, rarhet, underlighet, særhet.
Bjelke, se Bjcrlke.
Bjerg (jfr. Klippe), berg, n., fjæl1 , n. Sy.
berg. Jfr. *berg-knat, -lændt, -mark,
-svad(t), o: glat ( øm Klippegrund");
-tZeken, e’ (o: tågen); -side, -slag, -stup,
-værk; *-kjæring, -mo’r (dronning i ber
get), -kal, -kong, -man. I bergværksord
har berg for bjerg alt længe været i
bruk, selv i Danm., fra først av vel
efter tvsken og ved tyske ber^mZen hos
os : Bergamt, -hauptmand, -mand, -mester,
sbærl (se Molb.).
Bjergagtig, der^at(u), d: berget, *berg
lændt, bergkjænd(e).
Sjergatt, *berg-slag. 8., som let lader
sig smuldre og Ilpve i Skiver, skalder^.
J. Lic.
23jergblotttft, *berg-blom (især om Saxifraga
Cotyledon). Se Stenbrcrl.
Bjerge (t bergen), *berge(ar), hjælpe, frelse ;
(fpde, opholde), nære, *berge; (b. under
Tag), *berge, få i hus (korn). Gl. n.
bjarga med stærk bajning: berg-barg
-borgit; «v. berga. B. sig, *berge seg,
bergast, *klare seg, hærde på (-de, te),
halde ut, *bælle (-te), næsje, ar, (egt.
naa frem til et Ncrs), *pjaske, *baske.
S. fig knapt (lomme ud med lidet For
raad), stinte(ar), dangle, *tigle, knipe
(-knejp), klype (-te). Bjerget, berga(d),
hjulpen, forsynet; fl»jgd (fra el. av en
knipe), Som ka» bjerges (bjergelig),
*bergande, *bergeleg.
Bjergel?», berge-len, f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
