Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Blotung ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Blotung — L!s6aFtiF. 87
pengc-t., mat-t., kost-t. B. for Alt, jfr.
naken som ej nål. Boere b. f<r, *nær
komen. Aldeles b. for, k23t-rejn, o:
ren som kastet Korn; raka(d); komen på
bærran botn.
Blotung (t. Blutjung?), *er-ung. Mk.
blå = speed, ung. »Ho er ejt blåt barn
ænnuc.
83lottfe, se Bluse.
Blu, Bluelfe, Blussel, biygs(e)i, k., bijug
skap, skam, f.
Blues ved, for, bly(gj)ast, bljugne, myk
last (av mjuk); *værjast. Til at blues
over, blygsam (sy. blygsam), blygsleg.
Som let blues, blygsam, bljugvoren.
Faa til at blues, blygje (-de). »Han
blygde meg». Som matt blues ved,
*blyg.
Nlnfoerdig, bljugleg.
Blufcerdighed, blygd, f., blygsel (H. Ibs.),
*blygsl. Al B. flette tilside, bite ho
vudet av skammi. Jfr. Blyhed.
JBlutntft, blomster-ven, -kænner, -dyrker.
Blund (kort Spvn), lur, m. Sy. lur.
Blunde (af ©ø»nigb,eb, lukke Pinene, sove
llbt), *blundre (dv. blundr, m., o : ©0»s
nigb,eb), *lure; (falde i Spvn), *himle.
«Mest i SpFg"..
SHltttber, forseelse, misgrep. Jfr. Som;
mert.
Blunke (i Danst forætbet), *blunke. Mk.
blunke-zk^, o: let at firoemme. Jfr.
Blinke.
Blns, *brising, m., bra’s, m. (sy. brasa),
*bris-eld, bris, m., brese, m. (i’), nying,
m., vake(o)»el6, m. Gl. n. blys. Sy.
bloss. Se og Fakkel.
Bluse, lærreds- (el. bonmlds-?) frakke, 1.
kjortel (Meyer); folde-rik(*rukkot)kvinfolk
kjole. Altså rynke-kjole?
Blusfe, *kvese (i, - ar), brase(ar) ; (blinke),
*bragde, *brage, *bragle.
Nlh, *blyg (blug, bljug), *nipen, *skripen,
blygsleg, blygsam; myklesam; *foreven,
*blau’. Se Unbfeeltg. Gl. n. hnfpinn,
f>srgmobig.
Blyant, blyant, m. Sy. blyerts-penna.
Nlyerts, biv-lnaim. H. D.
Blyhed, blygsl, m., bljugskap, m.
Blyhvidt, Nleghvidt (t. Bleiweih). *bly
hvit’, («oftere") *blevit. (Skulde i *
hete bly-kvite, m.). Blei- er i Vleg
hvidt forståt som dansk uttale for bleg,
såsom i blejne, blive blej, d : blegneosv.
mtfum, se floa*.
Nlylod (paa Fiskesnøre), bly-stejn, m.
NlleksprNtt(e) (Sepia), sprute, f. (*sprøjte,
*spute), kavle, f., *akkar, *haldar, nap
par, mig-kaule, ankar-trol, n.
Blwnde og Bloendvoerl, se Blende og
Slengt)
Blcere (Vable), blære, f. (bldre, bl^jre).
B. i Huden med Svulst, kvejse, f.,
kveze(i’). f-, bllem(m)e. f. Jfr. Nyld;
Vlegn(e), Koble, Vable. (Urin-), blåse,
f. Sy. blåsa. Bloerens Allbning, blåse
hals, m.
Blceretang (Fucus vesiculosus), smække
tang, smælle-t., n. Gunn. : sprike-tang.
SBlttreurt (Silene inflata el. Cucubalus),
smælle, f., skjælle, f., smælle-blom, -gras,
smæl’-pung, -stok1, skjælle-gras, guste-g.
(ellers — Gnaphalium), Hermans-kå’l
(Dr. Sch.), enz-BNlelle. 8»r. *Bma
smælle er Silene rupestris. Gunn. : glime,
berg-g. Wille: bukone.
Slcercfttt (DM.), jfr. Svulst, -stig.
Bllese, blåse (B. B.). B. fvagt (lufte,
iscrr koldt), kole(u’), ar, kj#lje (ky-,
kjelde), gjoste (gjeste), ar, goste (u’; gl.
n. gusta), ar, gole, (u1 ar, *hæse (-te),
*K)Hle, gråe (o: kruse Vandfiaden, faa
den fer graa ud), *grine (-grcjn) ; (koldt),
*nare, *gnæse, *snoe. Jfr. gost(u’), f.,
o: Vindpust, 303te (u’)( m. Mk.: *biz>
sen (op-, av-, ut-blasen). Jfr. Lufte.
Blcesen, bl^in^. f., *bia3ter. Tilvirkning
ved 8., blåster, m.
Blcefer, *blåsar.
Blcrserpr, blåse-røjr, m.
Blceft, hæsing, f. Jfr. Luftning. Pust,
Vind, Bris. B. (svag), ra’k. n., ræk,
n. (e’); (kold), gnæs, m., snære, f., sno,
f., gnærre, f., nare, m., skjælle, f.
93tøb (Adj.), *blaut, klæ’k, klek’ (b.-æggja,
KlZek-N.. d: bl^d i £@ggen); b.-mata(d),
2: umoden, om Korn; (vaad), BZeven(e);
(vaad, klam), IZepjot (f. E. om Skind
klceder); (om lordbund), blaut, -I«en6t:
(kjaelen), *mjuk; (let at behandle), *tv(6)
(»6et er så tydt og mjukt», iscrr om
©finb") ; (om Klcrder, Puder, Hud, Håar),
i * mjuk ; (Metaller og lernsager), blaut.
B. af Gemyt, *lauslota’ (o: let at paa
virke, f. E. til Graad, let at omstemme),
blaut-hjarta’, blaut. B. Foder (opvarmet
i Vand), blaut.lo’r, n. B.Myr (Sump),
ssekkje-mvr, f. (jfr. BXkkje6ike), blaut
myr, f. *Ujuk-ve6a(6) (i), o: blpd i
Veden. B. blive, *kl«k’ne, dejgne,
blåte(o), blåtne(o). B. om Hjertet blive,
*mjuklast. Jfr. R^res. 8., noget, *blaut
voren, mjukvoren, mjukleg. Tom l)llr
b. Hoender, mjuk-hændt. Slpb (subst.),
2 : det at blpde noget, blat(o), n. Lcegge
i 8., 1. i blåt ; bwjte.
Blstdllgtig, *kraunen, *kjælen, *kvælen,
*kl»jen, myklesam, bl«t-seden (H. D.;
egtl. bl»tkokt), blaut-fængd ; *uvær(d)og.
Paa Vei til ot blive b., blot-laten. H.
D. Blodagtigt 3R.ffe, binding (Molb.).
Blauting, m.. er i * frygtsomt M.fie",
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
