Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Bløddyr ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88 Vlsck^r Bold
og dl^tinF, m., «en Kryster, en, som let
bliver ræb". Se YPPigft Liv).
Blstddyr, dejnl^se. f.
Blode, at, 1. *bløjte, dejge(ar), møjkje (-te),
(av rnauk, 2: Vcrdste), mykje (-te).
Blfide, 2. (©ubft.), dl^te, f. (blot jord,
søle) ; blåte(o), m.
Bllfdfingret, mjuk-fingra(d).
Vlodfoder (HF el. Hattelse med varmt
Vand), surpe (sørpe), f., tøjse, f. Jfr.
Drikkevand.
Støbgjjree (ifcer Jern), 6e^e, linne (lynne,
I»nne), lene, i’ (Fladbr^d), møjkje ( en
Le"), også *elde; (formilde; øi^re myg,
fmidig), mykje (gl. n. mykja). B. Garn
i Damp, d©jve (-de). Dy. dojving.
Blpldgjort, *til-invkt. Jfr. 23IjJbe.
S3lj>bgjJJtelfe, my’k, m., myksle, f., mejkje,
f., mykje, f.
Blpdhaaret, mjuk-hærd.
Bl,dhed, *mjuklejk, blautlejk, m. 8.,
sterre (Formildelse), mjukning.
Nllldhjertet, *myklesam; *blaut, blaut
hjarta’.
Bledkogt, blaut-såden(o).
Bl<lldtidsel (Serratula alpina ; Sausurea alp.),
lauv-tistel, m., purke-t.
Bo (voere bosiddende), sitje (med 321’ og
grun’; s. i uskift1 bu; 8., pabygsl). Dej
hå sæte(e) i tjuge år.
Vs (et), bu, n. (o : ejendom, formue ; døds
bo); (en Bo), se33opoel. ©ætte»., sætje
buna(d), bu-sætje seg.
Boa (Kjoempestangen), jutul-orm?, rese-o.?,
ztor-o.) (j«tul. J. A.).
Noard, råd, m.; ret.
Boardinghoase, se Restauration.
Noble, en, bole, f., *bulle, *buble, blære,
f.; (fra Fifiestim), *opfar, n., rævje(e),
f., r«v, n., yr, n., avgjær’, f. Bobler,
ovstigende fra Dybet, jfr. Hvirvler. £øbe
op i N. el. Lnftblcerer (i 33rj?b), *bole,
bole-laupe.
Boble, at, *bole, bolast (bli boblet), putre
(H. Sch.), pople(u’), *bulle, *pulle,
*purle (sv. porla) ; rævje(e), ar (om Luft
blærerne over en stor Fiskestim). «Det
rsevjar på Hoen». Jfr. Sprudle. Nob
lende Kreds (Hvirvel), duller, m., pulser,
m. B. Bevcegelfe, buiiing, f.
Boblet, dolot. Jfr. PorM.
Bod, bud, f.
Bod (Laft), bot, f.; (Rettelfe, Omvendelse;
Mulkt), bot.
Boddite, dåse, m.
Bodfoerdig, *botfærdog.
Bodmeri (eng. bottomry, t. Bodmerei),
pantsættelse av skip ; iblant også av lad
ning og skipskje (fragt); skips-lån (H.
P
. S.), -pantsættelse? B. B«V, skips
pantebrevf Jfr. Spvexel.
Bofast, buande, dusit)an6e. B. Mand,
durnan (i Finmarken, mots. fin’). Bufast
i * er = Vederheftig.
Bog, bok (fl. bøker). *«al6e bok, o:
gjpre stadige Ofttegnelser. *Føre til boks,
o : optegne på vedkommende sted ; også
(at) *doke Mk. doklast og bokløs (H.
D.) om pers. og tingen (undervisn.) ; b.
-flom; b.-ord, o : som kun finnes i bøker
(H. D.); *b.-rike, o: Forraad af B. (se
Litteratur); *d.-sal, 2: Nibliothet; b.
-BZeInH(6), o: Boghandel; *t».-stave, 2:
strive, betegne med Nogstaver («oftest
med en fremmed Form: bokstavera») ;
*b.-stol, o: Lceseftult; *b.-stø(d), 2 : sikter
i at citere af B.; *d.-s^nt, 2: oploert i
at lcese; b.-trykkjar, *d.-vi’B, vel bevan
dret i B.
Bogholderi (t. Vuchhalterei), bok-føring
(J. Lic), bokførsel. J. Lic.
Noghvede, bu-kvejte, m.
Sogflatte: Slave af 8., En, forn fanger
i Ord, ord-træl, bok-t., bokstav-t. M.
Thor.
Bogfprog, *bok-mål, skrift, f. Tale efter
Bogen, *tale efter skrifti. Tale Bog
fprog, *språke, *knote, *håske(o),* braske.
Bogftav, i dansk et, i gl. n. og sy. en
(likesom en stav). Mk. bokbindar, b.
brsede, n. el. -bene, m., Plade i Bindet
paa en Bog: b.-førsle, f., d.-nal6ar, b.
hylle, f.; bokleg, litterær; b.-lærd,
1. lcrsekyndig, 2. boglcrrd; bok-mål(o),
m., Bogmpl.
Bogftavere (t. buchstabiren), *dokstave, 2:
fatte Bogstaver rigtig; stave, ar. Jfr.
under Bog.
Bogftaveringst. Buchstabirung), bokstavelse,
-staving ?
Bogtrykler, præntar (Lm.), bok-p. (Lm,),
*bok-trykkjar.
Bogtrykteri, prænte-hus(Lm.), prænting(e), f.
Bohave, ty, n. (stejn-, diZek’. s»lv’tv);
1«3-^re, in-do; I«3t gods. Jfr. Mpbler.
Sote, se B^ie.
80l (lang 0), bosted, *bustad, do’l, n.,
b«le, n. (mest i sammensætn.: lejge-,
prseBt», BNter-dc)l, n., s»6e-d»le, 2: god
Bolig, god Gaard ; BNter-d«le, jfr. *nuntle
b., *nlUse-d.); (i Danmark), liten (^)
gård.
Bold, bal’, m. (t. Ball, fr. balle, sv. doll.
gl. n. dollr, fl. ballar): *lejke-dal’. *Bns
,d., (at) Oladal’. Boldhus, -trer, -plads,
-stole, -fviller kunde derfor ha lov til
også i boken at hete dal-nus, b.-tre osv.
Gl. BV. har baller el. ballr, ikke boller.
8a er vel 0 i doll (sy.) en senere ner»
inelse til 6anBk. Legebold, sop’, ni.
61. n. soppr. Nlter Neinsius linnes intet
Bold i tysk uten i en6en »v or6, l. e.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
