Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Bold ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bold Bonhommi 89
Truntenbold, og dette Bold forklarer han
ved "fii^n". Mk. Solbfjæp (at bruge i
Boldspil), sZelte, l. (Bv. saltra); Noldtast
(Kast meb en Bold), lyre, f.
Vold (t. Solb, gl. n. ballr), stærk, modig,
djærv, *hjærtet, bald (i folkeviser).
Solbflttb, boldlag (o: bal’-l.). H. D.
Boldfpil, lvre-spe’!, n. (Kaft «cd Volden
heter neml. *lyre, sv. lyra) *bal’-spel,
n. (? efter ordlaget *slå bal’).
Bsle (t. buhlen), *daske (med), *liggje i
dask el. i daskri (med). Sv. * daska.
Jfr. Kokettere og Leste.
Vvltll, laslevnet, *laus-levna’ , ro., *dask,
daskri.
Soler, hår-kal’, m. (utro i ægteskapet),
ulovlig elsker (Molb.); (formilb.), elsker,
tilbeder. SØlebbølcr, *buk-broder.
Solcrffe, løst kvinfolk; hors, n.
Bolig, bosted, *dusta6, do’l so’)» bele, n.
(se Bol), bol-stad, m.; hjem, "hejm, m.,
ståve(o), Lm. ; (— Jordeiendom), åsæte,
n. ; hus-vist, f. (m.), o : Opholdssted. Jfr.
Husvild.
Bolle (Xræjlaal med smal og bøt Rand),
kåvle(o), IN. (efter lat. cupella, J. A.);
bolle, m.; vangar, m.
»oHe(r) (et Slags fogt Mad), jfr. klo’t,
m., kumle, m., bal’, m., *klub’, m.,
kutnp(e) (ko-), f.; (i Suppe), bal’. Jfr.
Fifiebolle.
Solffo^), frille, f.
Bolster (Dyne), bolster, n. (bånster) ; sæng,
f., under-s. Jfr. bolster-bl»d, b.-leje, der
bolster ænnu er = dyne, underdyne
(undersæng), som fra f»rst av. B. tyder
nu også et slags tøj : dynetej .
Volt (stor ©jpiset; n. t. Bolt, eng. bolt),
bolt, m.; (til Strygejern), bolt, in.
Boltre sig, *baske, *valtre, *vælte, *rulle,
tulle seg, tunne seg, bardyne (-te). Jfr.
Tumle.
Bom (t. Saum, holl. boom), tre, n.; stængel,
m., stsen^e(e), n., stængsle, f. (jfr.
Slodde, ©faabe), *bom (bumb: slag-b.
— at stænge vej med —, elve-b., væv
b., vinde-b., klyver-b. ; bom-hus, -man,
-penge, -ul). N. el. Slaabc at lutte
ilØt med. bom, m., bång(o), f., fl.
bænger. Eng. * bang, 2: Stok. Kjoep;
t. Bengel, Mk. bange (o, -ar), lukte med
Bom. Bom svarer undertiden til fejl el.
*mis- el. *i-mist: Slåa, fftybe Bom,
8., skvte i-mist (ikke ramme). Jfr. mis
ta’k, mis-fare (fare vil), misgåelse (»feil
agtig opfatning*).
Bombardement, bombe-skyting, bombe
kast(n)ing. Lm.
Bombarder, hær-fyrværker, bombe-kaster.
Bombardere, kaste bomber.
Bombast (Otbbram), skryt? skravl? stor-s.,
store ord, bolting, f.; hej-travende skrive
måte, blære-stil (Døl.), ording, f. Jfr.
knoting, f., knot-ord, n. Jfr. Svulstig,
Svulst; Praleri.
SombajHjf, hej-travende, truten (Døl.)-,
*ord-ram, stor-talende, opskruet, knotende,
Bombe, hul-ku(g)le; spræng-k. (H. D.).
brand-k.; brummer el. brumkugle. H.
P. S.
Sotitlttert (jfr, *mis-, *van-; *i mist), mis
slag? -kast? (slå, skyte, kaste *i-mist),
*vangåing (o : uagtsomhets-fejl), *mis
gåing, *mistak, *-grep, *-hog. Mk.:
*ha vanseH, vankjænt, vangjænget.
Søtttøtte kunde bedre hete mat-olje.
SBoittre, mis-, f. e. mis-kaste, m.-skyte, m.
ta(g)e sig, *hogge, kaste, rekne i mist;
*vanse’t. Jfr. Bommert.
omskole, træ-skole.
Søtttftitte, *kurende stil, kur-s. Jfr. Blik
stille.
Somftærf (t. baumftarf): ett b. Karl, ea
stærk *plug, *handfast kar, kjæmpe, f.,
*kjæmpe-stærk kar. Mk. stærk som fjæl1
Bon : leve bon, leve højt, L på stor fot?^
1. flust. Jfr. Flot.
Bon (Fl. Bons), Bond (eng.), fulmagt,
»AnVisning" (fore-v., til-v.?), ni. til at
hæve et pen^e»del«d« ; lietalin^isfte
(skriftligt), ni. om at ville betale en
gæld; B^^’^^s«, -brev, ni. om at
ville betale en vis sum til en vis tid.
(«Amerikanske state-, county- el. city-}
Bonds», at betale til ihænde-haveren..
In bon(d)s, på »transit«-oplag. Jfr.
Xranftt.
Bona fide, i god tro, ærlig, uten svik,
paa %xo og Love".
Bona Offieia, redebon tjeneste (Meyer);
mægling. Ned ©ttgclffmanbcjté bona
offi., ved e. som mellem-man. Mk.
sæmje(e), sæmjing.
Bonbon, sukker-gotter, bryst-sukker. Meyer.
Bonde, *bonde. Bondes Arbeide, Hns
holdN. el. 9?cerittg, bonde-bruk, n.
Bondes Bohave, bonde-buna(d). Efter
ligne B. i Slit og Udtryt, *bondske.
Mk. bonde-buna’, o: S.=2)ragt; b.-lag, n.,
-slag(s), -sæd, -vis, o: S.^rt, =©eljfab.
-Skit; b.-lyd, m., o: 8.-Familie (også
bonde-æt, H. D.); bondsk, bondsken,
bonskleg, 2: bonbeagtig.
Bone (n. s. bonen), glatte, blanke, blænkje
(-te) træboskap, -bunad; eg. overstryke
med voks og så at børste.
Bonhomme, godmænne, n., *godlyndt,
godlidande man (kone, gut osv.); god
sau’, m., god-tul’, m.; (hun), *godtulle,
*godfjolle.
Sønijøninu,godmodighet, godlidenhet; god
kynde, n., godlynde, n., godslighet?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
