Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Borgen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Borgen — Bouillon. 91
ved, at det for de fleste skal nogen over
vinnelse til for at få munnen til at ta op
el. ta med denne (nye) r. Desuten, om
Borgermester havde været den ældste,
først givne form, havde den ikke let
kunnet bli trængt tilside av Borge- el.
Bergmester; derimot kan man bedre for
stå, hvorledes Bergmester kunde ved
»tænkning« og »bessermachen« bli gjort
til Borgermester.
Borgen (©ifler&eb for noget, Æaution),
visse, f. (gl. n. vissa, f.), åbergsle(y’), f.,
åb«rgsling, borg, n. (»gange i b. føre«).
Gaa i B. for, gange god føre, y (sv.
gå i god).
Borgerlig, borgarleg. B. Slik, borgar
sæd(e), m.
SBorgerreprcefentimt, by-råd (en). H. D.
Borgerreprcrsentation, by-råd (et). H. D.
Borg(e)ftne (Tjenernes, Folkenes Stue),
borg-ståve(o^, f. (uttalt bår’ståve), bår
stue (J. Lic), dræng-ståve.
Sørgrttin, «de-borg. H. D. Jfr. Ruin.
Bornert, kortsynt (ueg.), trang-s., snæver-s.,
snæver-hjærtet, insnævret; enfåldig; små
lig, stut-tænkt, trång-t (Delen) ; inne
klæmt (Opi. Avis) ; enfal6i^, smålig.
Jfr. rum-tænkt, lang-t., rum-synt. »Kort
synet statskunst».
SBorttertheb, snæver-syn, trang-syn.
Bsrre (Arctium Lappa), klåte-gras, n.,
klængje, f., borre, m. (^purre). 3v. borre.
Bort, bort(u) (ikke op el. ned), væ’g(e),
væk (eg. i el. a væg), *ko’s. Bort, væg
(væk) og kos er alle tre eg. = vej.
Også unda(n), *av sta(d), *stad, *av.
Take nåkot(o) unda; undaf (for unda’).
J. Lie. Lcengere bort fra, *undan.
Lægge, sætje, flytje unda’, d: til Side.
Han gik unda os, o: kom langt foxub
for os. Springe, renne, reme unda1 .
Borte fra, *undan: ej mil unda’ land.
Han er ikkje langt unda. Drage av,
smætte seg av, A«Hine av. Di får av a
se etter dej. Kvart (hvorhen) vil du av?
Han var av og fiska’. Fare kos, være
kos, tyne kos : korsaren, -dragen, -komen.
Mk. væg-båren (o), -drægen(e), -fallen,
-lagd, -havd (p: boitskllsfet); væg-taking,
2: Vorttagelse; væg-kastande, v.-komen,
v.-laten, o: afhcendet, v.-sæt’(e). Forved
i og på brukes i * også bort for borte.
Vorte, *av : han æ’ av 2 leitar, av å fiskar.
Sørtfjerneife, kværving, f.
Sørtftøttelfe, *bu-kj»jring.
Bortfiyttet (3: tiirtbcfl.)- unda’-flut’.
Bortfyre (rove), kværve (in) i berg f. e.,
bergta(ge). Sørtfurt (i 33jerg), intæken
(e), *berg-tæken.
Bortgang, ut-færd, f., av-f., bortgang, m.
Nsrtgjemt, unda-gjojmd.
! SortjttgelfC, (han fek) skjot, m., *far-skjot,
*fly’t, m., få’k(o), n., fu’r, m., furing, f.
(jfr Pakke fig); *bu-kj»jring.
Vortstaffe, *ræke (bort) (-ra’k, ræke’, e).
SBortftaffclfc, unda(n)-drag, n., «utførsel c
(ut-førsle, f.), kværving, f.
Bortsmuttet, *utor-komen, *av-smågen(o),
av-småtten(o) (av *smjuge og *smette).
Sortfnoppelfe, *av-skj«ding, av-åt, n., av
gnag, n. (o: Tab ved Rapseri). Jfr. av
klipping, o: Beklippelfe.
830rtfnappet, -tågen, av-skj»dt, av-tæken
(e). Jfr. Bortfyrt.
Borttage Alt, hvad der flnbeg, sn«j(d)e
(-de).
JBorttagclfc af Alt, snej(d)ing, f., snejde, f.
Bortvende (Kreatur fra Ågeren), mete (k.
frå åkren), *gjægne, e (-de), *bægje (-de),
*vende.
Bortvise, *vise av, *vise væg. Andre ord
med bort er at opsøke under hvert ords
siste del.
SBøfflt Mand, bonde; (i Finmarken), bu
man; busitjande man. B»re b., *bu.
Se Bofast.
Bvsiddenbe, buande, busitjande; bufolk.
Bufast er = gjcrldfri; mots. du3ieten, i,
uvederhceftig.
SJøffo», *buna(d). Jfr. 2Wjs&ler, Hushold
ninggforraab.
Bosted, bustad, m., åsæte, n. (Jordeien
bom).
Bosoette, give bosted, lade nedsætte sig
(der el. der). B. sig, bussetje seg; sætje
bunad, sætje bu; buskape. Som bo
fcetter fig, *bus-rejsing, ny-beling, m.
Sofættclfc, *buskap, *busætning. »Be til
buskaps», d. e. be’ sammen korn og sniå
redsler til at sætte bo med.
Botanik, vselcBt-IZere, plante-kænskap ? Plante
er i * ffen Plantet Støgt", og vækst heter
*våkster (o), m.
Botaniker, vækst-kænner? v.-kyndig(H.D.),
urte-kænner Mold.).
Botanisere, samle vækster.
Botanist, f. E. Have, hage for vækst-læren ;
lærdoms-hage ? (jfr. kekkenhage, æple-h.,
heste-h.).
Botanograsi, vækst-skrivelse? (-»be«skr),
v.-skildring.
Soubotr (Nu-), l»n- eller sær-kammer;
»studerc-stue (Meyer). Egtl. *furte-krok
el. furte-kåve(o), m., som en kan sitte i
og *furte, 3: surmule.
Bouffon, nar, hofnar. Jfr. HarleklN.
S3oxiffønert, lojer, *gj«ne, f. (gjanor, fl.),
N»ninF, f. Jfr. Fjas; Narreftreger,
Gj/gle-.
Bonillon, kj«’t-såd’ (o), Lm.; Wtsuppe.
Se Suppe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
