Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Bravade ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bravade — Brevvexling» 93
En rigtig b. M», eM fagna, mona,
grepa(i), ejgna, *ofsa man. En fagna
mand. Asbj.
Vravade, skryt, drysje, 1., dramb-dryssje
(drandrysje), f.; trås’, n. Jfr. Stryderi,
Praleri.
Bravere. *tråsse, bjode vondt.
SBra&téftmo, meget godt, meget bra(v).
Bravo (en), bra’-kar; våge-hals ; lej(g)et
l»n-morder.
Bravonr, mot (mod), djærvhet. 8.-Arie,
mester-a. (-sang). 8.-Rolle, glans-rolle.
Rigstid., Intell.-sed., Morgenbl. 83.=
Sanger, mestel-52i,Lel. H. P
. S.
Braade (fjorbugning), bråte, m.; (§ob af
nedbrudte el. -huggede Trceer, som brcen
des til Asse), bråte, m. (gl. n. broti, Bv.
bråte), K33(0), f. (ka’s, gl. n. kos); (Jord
stykke, som ryddes ved at huqge ned for
Fode og derpaa braende og faa i Asken),
*bråte, kås(o), f. Sv. * ka’s. Mk. bråte
brænning, -hogster, m., -korn, -rug, -land,
-rive, f., 3: Icrrnrive tillcrvning af af
brcenbt Mark.
Brealage (Varers), sønder-brytning, itu
-si3elBe (J. L.), 3un6’brjotin3? (efter brjote
sund), sund-krasing ?
SreafW Oter, belge-bryter.
Vreche (eg. Rift, Revne), murbrud, re’v
(V), n. (avrive), *reve(i), f.; vål’-brud(o)
(H. P. S.), åpning(o), f.; å’p(o), n.,
ga’p, n.
Bred (Adj.), brej(d); (Vidtl>Lftig), *ruven.
ruvsam, *røseleg. B. of sig (font har
ftort Rum), loiN’il2ek(e), "°l.’stor. Mk.
brejde, o : brede, udbrede, sprede ; brejde,
f. (h«j-b., også *brejdsle) ; *brejd-baka\
D : med bred Ryg ; *brejde-grejp ! d.-m^l,
b.-vol’, m. (til Tprring af Hst); breM
-s»t, b.’NZen^6 (som gaar med udspcerrede
Fadder) ; b.-hændt, b.-hærda(d) — nZerHe
b.; bre^6la^6, o: bredvoxen; b.’le^t, d:
bredladen (af Anfigt; gl. n. brejålejtr);
i b. med, 2: jcrvnsides; b.-mynt: bred
mundet; breane, brejd-nasa’, b.-rændad,
o: med brede Nåender, Strider; b.-side;
-slæde, -tænt, med brede Tcrnder; b.
vaksen; b.-«ks, 0: Bile.
Bred (Kant), tram, m., tl«m (bZekk^e-t.,
i5-t.), tram (I^m.), bre^’6’, f. (dv. breM
ful’, fuld til Bredden). (Ning, Kant
om Aabningen paa Kar), be^t, f. 8.,
også bar(6), n. (ve^te bar’et, elve-b.),
bar(6)e, m., bra6’, n., *lan6 (myrlandet,
2: Myrbredden), jar (ja6ar), st» (elv-st»).
Strandbred (der en stiger i land), land
zte^ti), n. Flyde nd over Bredden,
drabbe, *slagge. Til B. fylde, trame, ar.
Vredde (Nredhed), br^6’. f. (v»v.b., 2.
Vcrvbredde), brejd-lejk, m.; ruv, n., ru»
ving (jfr. Omfang), Mk. Nredde (med
dd), ikke 33rebe; jfr. vid—Vidde, sid—
Sidde, Derimot avvred.hed, kjed, led kom
mer ikke Vredde osv., men Vrede osv. Men
de heter da i * (v) reelle, hete(i), leMe,
mens Bredde, som sagt, lyder brejd’,
ikke brej’de. Bv. vrede, hetta, leda,
men bredd.
Bredstab (Lophius, en Fisk), mar-ulk, m.,
brejd-kjæft, m.
Srebfttlb, jam-bar(d)a(jambala), *jamtrøma,
*jam-brejdda’, brejd-ful’, -mæt(e), *-mælt,
*jam-ful’.
Nredhaandet, *love-brej(d).
SrebøuiUe, se Vrodouille.
Bredfide, *fla’t-side, *brejd-side.
Bredssnldret, akselbred (H. D.), *hærde
brejd (H. D.).
Bregne (Filix\ lå’k(o), m. (lakar, *låker),
burkne, m., burtn, brom, m., *blom,
m., *tælg(e), m., slå’k(o), m., bu-slåk,
rate, n., gjæske, giske, brusk, m., brus
sel, m., mol6-fo’r, n., ormegras, n., (0.
-græs, J. Lic), Flakte (o), m. (grofs).
Bregner famle, låke(o, -ar), Indsamling
af 8., låking(o), f. Aspidium fragile,
sau’-låk(o), fugle-burtn, -blom, små-blom.
Aspidium Filix femina, bortn (Dr. Sch.),
gjejslar-låk (Dr. Sch.).
Brelokker, se Nerl—.
Brems, klæg’, m. Gl. n. kleggi.
Bremse, streke (i’, -ar). Jfr. Stoppe.
Bremse-Larve, være(e), m. (væra, vårå,
vuru), være-mak’, m. Dy. være-håi(o),
n., -kul, m., 2: knort på huden, ar
værer = kårme(o), f.
Srefc^e, se Vreche.
Bret (t. Brett), bræ(d)e, f., fj»’l, f., £j»l
-ende, m.
Brevdrager (t.Brieftrager), brevbZerer (drage
for bære er unorsk), brev-sven (H. D.).
Gl. n. brefasvein.
Breve, brev, skrivelse (fra paven på nogle
få linjer, altså mindre æn bulle); liste.
Brevet, nåde-brev, åpent brev (av ulike
slag); utnævnelse; lære-brev (el. annen
utferdigelse fra en myndighet). S3ret>C=
tert, give nåde-brev.
Nrevier, Nreviarium, b»nne-bok (hos
katolsk prZesteskap). H. P. S.
Brevi mann, »uden videre, uden Omstænd.«
Meyer.
Brevoblat, mun’-lak, bred-segl. H. P
. S. (?).
Brevporto, brev-penge(r).
Nrevfamling, brev-sal, m. Jfr. Arkiv.
Brevtafle (t. Brieftasche), brevpose, brev-
pung.
Brevtazt, brev-takst (at ta’, l«se breve
efter).
Nrevvezling, brevskifte? Jfr. ord-s. Skifte
ord, sk. brev, i likhed med skifte hug,
kugler med hinannen. Ordskifte, i * og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
