Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Brokade ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brokade — Bruse. 95
*bro’k, sle’t(i), n. (»i rejrom*). Jfr.
vom-i-skin, på ker. «Stange kua vom-i
-Bkin».
jßrøfnbe, selv- el. gul’-virket, silketej (med
selv- el. gul’-trade), gul’-, selv-, silke
(-tej, -væv). H. P
. S.
Stoffttgt (Charadius), 10, f. Soedva«l.
fammenfat" : *hej’-10, fjær-10, åker-10.
Fer også *haust-10, myr-10, sand-10.
Gl. n. l<s.
Brokke (t. Nrocken), brud-stykke, smule,
*måle(o), bråt(o): *glas-, krus-, skål
bråt; stub.
Broloegge, strå (-dde) (Lm.) ; (meb Sten),
stejn-sætje (Lm.), *stejn-læggje ? (efter
*stejnlagd).
StOttce (-ze), metal, n., brun (Lm.; ital.
bronzo, av bruno); malm, klokke-m.
Meyer.
Broncere, malm-lægge; malmfarge. Støtt=
ceret.
Støttfit, tNn6else i Bronkierne, d. e. i luft
rerets grener (greninger, utgr.) i lungerne ?
Stofdje, se Srod)e.
Brosmius vnlgaris, bråsme(o), f. (brosne,
dsVsnie, bræsme).
Broftol i Sei «ver Sump, kavl, m. Jfr.
Sto.
Støftotye, ty-fot, m., mar-f., mår-f. (o).
Jfr. StMe.
Støttifiete, samrere, rere i hop, floke?
vase, v. i hop ; sætte (folk) sammen,
ærte (folk) op inbyrdes. 8. sig røeb,
lægge sig ut med, komme el. være på
kant med, på spænt fot med. Brouil
tetet, uenig, på spænt fot; i uorden, i
ugreje, *floken, *flokna\ Jfr. Forvirre.
Srøute, se Braute.
Stub, en, *brud (lang u, som i bud og
skud og som i bryte, byde, skyte), bare
om kvinne på hendes bryllupsdag like
som i sv. og godt dansk (jfr. Molb.).
Om kæreste brakt som i : «thi hans Hjer
tenskjær var Brud« (Welhaven), o: var
forlovet, er tysk.
B*ub, et (Sttybning), brå’t(o), n.; (Skade
af Stub), *brå’t (bejn-, huse-, skip-b.);
(©tebet, der noget blir brudt), brå’t, n.:
stejn-, hælle-bråt; (©tebet, bet noget er
brudt), *brå’t (stålet er kvit i bråte’, o);
(©tebet, der Gjerde er brudt), bråte, f.
Full» af N. (broekket paa flere Steder),
*bråtot(o).
Srubefulge, *brud-færd, -felgje(y), n., -le
(-lid), -rejd, f.
Btubeftone, la(d), n., brure-la1, n. (gl. n.
hlad, Guldstads), -krune, f., selv(y), n.;
*hovud-selv(y).
Stttbemarf^, brude-slåt. B. B.
Stttbefbenb’, *lej(d)e-svejn, brud-s., brud
lej(d)ar.
I BrudftyNe, jfr. Brolke.
Brug, sed, m., vi’s, f., bruk, n., skik, m.
Jfr. Skit, Scrd, Maade, Maner. Slet
8., u-gjærd, f. Jfr. Ufftf. 18. tåge
(benytte), *ta(ke). T. båt, hest; sæte, n.
T. seg ejn sup.
S3rMgbor, *takleg, nejteleg, netleg(y’)r
brukande, *bruk-fer, njZelpele^, *n»j
tande, *ny’t. Jfr. Tjenlig, Hensigts
mcrssig.
Bruge, *bruke, nytte, *nejte. N. ilde,
spille (-te), misbruke (jfr. misbruk, n.) :
sp. si tid, sp. umaken. SJibet brugt,
van-bruka(d). B. (efter t. brauchen),
jfr. Behøve.
Brugelig er efter Molb. 1. — som kan
brukes, 2. = som er i bruk. Brukleg
er i * bare = som er i bruk, ikke —
btug&at.
SBtuget, *brukar, k. e. jord-b.
Brumal, vinterlig.
Brumle, *surre, *knurre, *mukke, skænne
(-te), tandre(ar).
Brumme (stcerkere Ord end Brumle. Molb.),
emje (y, >um6e; gl. n. ymja), s^6e (-de),
gryle (-te), zrVinje^), rvte (B. B.), a:
rjote (-raut) ; Hote (-taut) : han gjek å taut
om det same. Jfr. Bruse, Suse, Mumle.
Brummende Lyd, jfr. Knurren, Susen.
Brummen, lå’t(o), n., tjoting, f., gryling,
f., rjoting, f.
Brun, *drun. B. (m^rk) Hudfarve, brun
le’t(i), m. Blive brun, brunkast. Se
b. ud, *brunke. Brun Plet, brunke, m.
SBtttttdgtig, brunlaten, brunlig? *i-brun?
(i likhet med *i-blå, i-gren o. fl.).
Brune, *brune.
Brunet, merk, m.-laten (H. P. S.), brun
laten, *brunlejt; brun-håret, *merk-lejt;
brun-ejet, merk-e., sort-e.
Brunette, merk-eje (H. P. S.), merk-ho’de
(-hoved)?, motsat lys-ho’de, a: Blondine.
StUttlaben, *brun-lejt.
StnntOt, se Scrophularia.
Brunst, brund, m., ræding, f., fyle, f. (av
tu’l, d: geil); *gradskap, katta(r)-sykje, f.
L»be i B. (om Hest), *mare; (ellers om
Dyr af Hankjønnet), *brunde, *ræde,
ralle; (om Dyr af Hunkj.), *blæsme,
fljuge (-flaug), *laupe, laupe fu’l, 1. vil’,
1. gali. Mk. *brund-stut, -ver; brund
tid, o: Parringstid.
Brunstig, *o’d, *o’s (*«8). *be’l, *fu11,
*galen. Jfr. Geil.
Bruse (give Lyd, som naar noget syder,
fuse som togende Vand; t. btaufen),
sjode (-saud) (o: syde), B«j6e(-6e>, yote
(-taut); jfr. *dure, *kurre, bråte (o’), ase
(ar). «Det syd fere ejrorn». «Veden
lig dåre og syd i gruva*. Jfr. ©ufe,
Brumme; Mumle, Buldre. N. «v (bil-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
