Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Byrdefri ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102 Byrdefri — Bøddel.
at bære i Armen, fang, n. (ved-fang,
hdj-f.), fangan, n., fængje(e), f. Uden
8., tom-rejpes, laus-r.
23t)rbefri, laus, laus-rejpa\
Bytte, byte, n.; (Groendsestjel), byte, dejle,
n., (ofteft) dele, n., de^ld, f., mærke, n.,
skjel (ski-), n., grænse-s., skifte, n.;
(efter t. Beute?), fæng(e), IN., o:
@r^t)erbetfe" ; lZen^d^e), f., fangst, kaup,
n. (o : k^p, på Lkytteri el. fiske f. e.);
(t. Beute), hærfang. Skulde *byte her
brukes, matte vi vel lægge deri meningen
av noget, som skal byttes, skiftes ut, ut
deles meil. flere. Boere et B. for (en
Bold for), være utzat for, v. ute for.
Betale i B», læggje el. gi’ imillom, gi
i byte. Dy. mellemlag (det, som lægges,
gives i bytte).
Bytte, at, *bvte, skifte; (uddele), *l)7te.
*skifte. B. Gaard, *make-skifte gar(d).
B. til Tab, forbyte seg.
23æger, *bekar, stort støp (staup).
Boegt, bakning (så meget, som bakes på
en gang), bakster, m.
Boet, bZek’, w., grov(oo), f. (fl. grøver).
»Gl. n. gr6f?c 8., bl)b, kjo’s, m. 8.,
bjjb, ftillerindende lo’n, f. (jfr. lon, n.),
l&% m. (dv. lekjot, futb af B.). 8.,
meget liden, sikle, f., sildre, f., sike, n.
(beekke-s.), Zlove-sikle. Mk. »Gange bort
om bækken etter vatn». Mk. bækkje
drag, n., b.-kjos, m., b.-seg, n., el. b.
sek^e, n.; grove-drag, o: Bcrtkelpb.
Boekkeleie, rås, f.
Boekken (t. Bechen), fa’t, n. (skål?), kjedel,
van(d)-gjemme (Molb.), mund-laug, f. Gl.
n. mundlaug, munlaug. Maaste egentl.
håndvask». Gl. n. mund, Saanb. Jfr.
Bassin.
SJttta (Skindftose), bælg(e), m., ps’k, m.,
hi’t,f. ; (Bug. Vom), *bælg; (Fjcelerne,
Skiverne i Blcrsebcrlg), bælg-bene(y), n.
BoelgMflrk, *stumende mørk (B. B.), *stum
mo-rk, kål-merk (o-y), *kålende merk (dv.
kål-merker, n., d : kul-merke).
BoelgVllNte, love-våt’, in., hejlvåt, bælg
våt’, bladvåt, m., grejp-våt’(o).
Boelte, bælte, n., stette(y)-band, n. (av
*stut’ = kort). Jfr. Kilte op. Til Belte
stedet, *til bæltes.
Boeltespoende, bælte-selje, f.; SV. solja.
Noendel (liden Borde i Kloeder), bendel,
m.; (linnet, smalt Baand), *lærefts
band?
Boengel, se Bengel.
Boent, bZenK, m.; (Langbcenk i en Stue),
pal’, m. Kort B. (isoer ved DPlr el. Ild
sted), brik, f. B. paa Fremsiden af
Bordet, korsZe’t (korsZete, n., f»lst), lan^.
krak’, m.
Boer, bnr. n. (03 f.). 8., som er «sunde
og ikke bar oedes (saas. af Troldhceg,
Firblad el. Druemunke), trolb^r. Boer
rette, *bærene (lang æ). ©teb, der B.
voxer, bNr.dro’l. Mk. bXI-kart, n., o:
umodent B. ; b.-kan^ul, m., o: Boer
klase; b.-lyng, n., o: Bustvcrxt med
Boer; b.-mark, f., b.-myr, f., b.-skog, o:
Krat af Bcervcexter; b.-tuve, f.
Boere (Dragt, vcrre if^rt), gå i, gå med
(med tryk på gå), ha’ på. 23. noget let,
tungt, ta(ke) L, t. B. sig ad (opftre
sig), *fare at, *f. fram; (føre sig), fare
åt, håtte seg. Bceres: som kan bceres,
*-bær : *kyrkje-bær, *man-bær. Bcerende,
*-bær : land-bær (som bærer fra land,
om vind), nord-, sud-bær, let-bær ; fram
bærleg, o : fritalende.
Boerekurv (at have paa Ryggen), bak-mejs,
m. (og f.).
Boeren (at noget bliver baaret), ber (burd),
m. Jfr. *framber, mot-b., til-b., ned-b.,
jfr. fot-ber (måte at bære el. føre foten
på, også fotlag, fotfærd) ; hande-b., åre-b.
Boerknop, kart, m., knart, m., knyting, IN.,
kort, m., korte, f., knæppe, n. Jfr.
Frugtknop.
23ærme (a. s. Barm), bærm, m., korg, m.,
ku’r, m., grug’, n., grut, n., aur, IN.,
skrå’t(o), n., under-stad, in., gragse, in.,
dragse, in., mer, n., gunn, n. (dv. gjerme,
y) ; (af smeltet Talg), lirate(o), f. Jfr.
Grums, Bundfald, Mudder; Grever.
Slffætte 8., se Bundfald.
Boersoerl, ov-rike, n. (om en voldsom,
ustyrlig Pers.), utange, m.; slags-, slås’-
Ic^Zeinpe, f.
23(£t>e, riste seg (ryste), *nad’re. B. (gynge,
tfær om lordflade med Underlag af
Dynd), dyvje (-duvde), disse, *huske ;
bevre(i) el. skælve, *skvape, *dirre, *dille,
*dingle, *gidre, *gidde, *blake, *blakre;
*lave. Stjærnerne »blakre, blikre«. Ble»
vMde Grund (o: gyngende med Under
lag af Dynd), dy, n., dye, f., hængje
dy, -myr, f., dåv(o), f., dåve(o), m.
Beevende Taage el. Luft, gidder, ni.
Jfr. Damp.
Bcrven (som Sygdom), nådror(o), f. pl.
(jfr. uudra, nuZla, o: Skjcrlvesyge, og
*cradre, o : bcrve), bev (i, Lin,), n.,
bevn, f., bevring, f., bevr, m., *pipr,
skjælv, in., TiddinF(i’), f. B. i Stemme,
skjelv i målet.
Boever, bjor, in., bever, m. Gl. n. bifr.
Voeverbygning, -dam, bjor-hus, n., bever
bråte(o), m.
Bcrvergel, bever-gjæld, n., bever, n.
23ætJre, *bevre, *bebre, pipre, dege(i), ar.
23j3fbbet (t. Buttel, gl. n. bodull, SV. bodel),
mester-man, skarpretter (t. Scharfrichter).
Eg. utroper, av bieten, o: ftaabyde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
