Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Bøddelknegt ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bøddelknegt — Bølgebrud. 103
83øbbelfnegt, -svend (Rakkerknegt), beddel
sven, *knigt.
83øbfer (n. f. Bøfer), tæksel-man (dikselman)?
daller (^kipp’er, efter n. s. Kufter, t.
Kilfer), laggar (gl. n. laggari).
B?dter?xe, skar-»ks, f., skarv-».; tæksle
(tækle, diksl), k.
SJøbfre, *lagge, (*kiPre). B?dkret Kar,
lagge-kjærald, n.
B?dkriNg (?), lagging, f.
B?g (Bøgetræ), bok, m. (boke-tre; *b»k
Nvrd i Landet"). Sy. bok. *Boke-bork,
-lauv, -skog, -stav, -ved(i).
Byge, *raute, *bure; *baule, *gaule.
23røle er i * = ffrtyte, prale. Se Brøle
Det er tungt at bisse og b. paa en
Gang, jfr. »d’er ikkje s^Zemt å skjene
(ski-) og raute i sene, el. »det leiter på
å k^e^3e og raute». Efter klold. er b^ge
en svakere lyd æn den, som er ment med
raute, *bure, gaule (jfr. Støle). Søge
skulde således svare til *drOiye(v) og
tryte. Efter I. A. er raute = både
v>ge og brøle. Likeså *baule.
B?gen, rauting, f.; gaul, n., gauling, f.,
bælje, n., bæljing(e), f.
23øie, paa Garn, vak, n., duvl (dubl), n.,
vake-duvl, hævle, f., kavl, m., flå, f.,
(n> fl»e, flæ), fljo’t, m., flejt, m., flat, o,
n., klubbe, f. 23. med et ovretftanende
Skaft {paa, giffegarn), vete(i’), m. Sv.
* vite, vette, vettare. 23. i Form Of ett
Dunk, tysk, m. Eg. d. s. s. Tydfl.
Mk. kagge, m., o: Bpiekar, tomt, vand
tcet, til Garn at flyde ved. Jfr. kagge
sætning, d: fcette Garnet saa, at det
flyder i *kaggen.
Søte (krumme), bøjgje (-bejgde). 33øte§
(b. sig), b»jgjast. S3øte§ for et Tryt,
*svigte. B. fig (bugne), *digne, svege
(i, - ar), svigte(ar), Sy. svigta. B. sig
med, *6uve, d. seg, *dubbe (duppe,
dopp*e, o: lute og nikke av ssvni3liel).
B» fig fammen, *kyve seg i hop, *gjære
K^3erv3’, in., kure seg, kure seg ned.
B. sig i Knceerne, *huke seg. B. sig
ud fra hinanden (divergere), *glej(d)ne,
sprike; (om Håar), yve (-de), vve seg.
Se Bugne. B. af fra en vis fiinie
(hcrlde, lome sig), seile: s. seg at vZ333en.
B. tilbage el. til Siden, *heMe, k. seg,
o : styde Overkroppen bagud (mots. *lute,
framover). B. tilside (vende udåd), vikje
(v. e) sag) (-te), veke(i), ar. Eg. fa til at
vike. Dy. vikjing, f. B. tilbage, brætte
(ærmer, hoser). B. ned (lade hcenge),
hængje (hovud, læpe, hænder). Lade
sig v., *give svigt. Som lader sig b., I
:i=bøjgjande, bejgjeleg, mjuk. Jfr. Smidig.
Søtet, segad(i’). Noget b., *bjugleg,
bågad(o), bogen(u’). B. neb i Kanten,
sejlot. B. tilbage, *kjejk, *fat’, *ga’g.
Se TilbagebKe. B. opab i Midten
(f. E. Skier), Bte3-fat, i (3talat), mots.
kjel-gjængen. B. af Naturen (Troe),
8i»l-d«i3<i. vv. B^ld«i3, m. B. Skik
kelse (Person), bjug’, m., bojg, m.;
(noget BFiet), bog(u’), m., bejg, m.,
b»jgning, f.? B. Stilling (Nugning),
syeg(i’)> n Jfr- Krum.
23øtetig, svegal(i), *bøjgjeleg, bojgjande.
B. ©tangel (Vidje, tynd Kjcrft), svege(i),
m. Gl. n. svigi. B. Kvist, svege(i’), l.
23. af Lemmer, mjuk-lemad(i). Jfr.
Smidig. B. i Ryggen, mjuk-rygga’.
Bgielighed, svigt, f.
SøielfC, bøjgsle, f., bejgning, f.; bøjg, m.
Bflieftreng (Toug, som staar op fra en
Fifieline til Vandfiaden), opstøde, f.,
opsta(d), m., ile, m., opste-line, f., ile
tåg(o), n., *le-t., *duble-t., klubbe-t.
23øUe (t. Bugel, — som bindes om Koens
Hals), klave, m. 23. i Enden af et
Tong, et Boerereb, hælde, f., rejp-å.
(hælle, hælder, hålder, o, hald, o, huld,
hulder), hågd, o, hægd, f. (klekt), hågåld
(o - o), f. (gl. n. hogld, fl. haglåir),
kavd (o), f.; bøjel (d»^3^el), m. 23.
(Ring, lukket Krog), lykkje, hækte-1.
23. (Bue), bygel, m., be(gj)el, m., bøgle
(y), f. (Bte’3-d.), byge, n. Ly3el-3akBs«),
Saks med Bue uden Nagle.
23øintng (Krumning), kjejs (ki’.s), m. (jfr.
kjejse, o: gaa i BMinger); (bugnet
Sted), digning, f. (av digne, o : bugne) ;
bejgning, f., svigt, f.; lå’t(o), n. Dv.
la»3kar, n., Sammenfcrldningen mellem
KMen og Stavntrcret. B. i en Vinkel,
*tvær-krok. Jfr. Krumning. 23. el. Krog
(saas. paa en Vei), ve’K(i), n. Jfr. 3v.
veck, 33øining ; knåveck, o : hase. 23.
opad, bræt’, n. 23. (Flexion), ord-vending,
f. Dette B. er vel gjort efter t. BiegUNg.
Langagtig 8., du3(u’), m. Gl. n.
bjugr.
Bslge, båre, f. (B. B.), byl(g)je f. ( lidet
brugl.") ; (iscer stor, paa Havet), alde, f.
(alde, o), tung-alde, våg, f. (sv. våg) ;
(hul), skavl, m. (J. Lic); (stor, nedftyr
tende), fal’, n. (jfr. 31. n. afaly, drat(o).
sje, m., skavl; (fremstyrtende), sjø: »me
fek «M sj» in i båten». «Det var ikkje
langt millom sjearne. Smaa 8., bær
ling, f. (av båre, o : Bølge). De ftørfte
B. i en vis 23ølgerceffe, ulegje, n.
@aaenbe i ftore 23. , *båre-stor. Fri
for 23., *båre-stil\. 2)ttb weU. to 8.,
*båre-dal, alde-dal. ©tærft brttbte 23.,
*krap-sje. H. Sch. Jfr. Krapsp.
93ølge, at, *bære. Jfr. kvitbære, bærle.
23ølgettbe ©tøb, båre-skjælte, m.
23øtgebrnb, se Brcending.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
