- Project Runeberg -  Unorsk og norsk, eller Fremmedords avløsning /
105

(1881) [MARC] Author: Knud Knudsen - Tema: Dictionaries
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C - Celluløs ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Celluløs — Ceremoni. 105
GcHuføé («loer), lul’ av kar, hullet, blæret ;
kar(r)et, *fejrot? *bolot? Jfr. Porsts.
CeMtNt, dinde-middel, kit, kalk-k. (H. P
.
S.), mur-k., va(t)n-kit?
(Sementere, Bamdinde, murkitte; kit-mure.
H. P
. S.
Cendrv, aske-gTå, aske-farget.
Gettbriflon, aske-krukke ; kokkc-jænte.
Cenotllsium, minne-sslav (H. P
. S.), tom
giav, blind-grav?
Genfere, demme, skjene (sky-), skjensame
(sky-), d. om, prøve, veje, værdsætte;
me3tre.
Genfor, eksamens-vitne (sv.), overherings
t., dommer, med-d., (med)doms-man ;
82ede-dommer (d. over sæderne); skjens
man (sky-), doli-sll»iinel ? kunstdommer.
Censur, dom, sken, skening, f. (sky-),
syn; (over B^ger), bok-skue, -prøve,
-sken (lovfast), -gransk(n)ing ; (over Loer
ling), skole-preve, -menstring (Meyer) ;
kirke-bot.
Censurabel, skatskyldig ; i2stvZel6iZ. Meyer.
Genfttrere, syne(Molb.), skenne, skjene(y),
ar, skensame(y), demme, preve, late
gjennemgå (Lm.), laste, mestre. Jfr.
33efigtige; Censere. »Fer 1848 blev
Blade og Beger Bvne«ie i Danmark*.
H. D.
Census, avgift, skat; folmues’M2ie3tok
(for val- el. restret); skatlæggelse ? for
mues-skat; folketælling.
Centaur, manhest?
Centaurea. jfr. Kornblomst (knopurt).
Centigradlst, 100-grads el. -grådig (varme
viser el. -glas). Jfr. Termometer.
Centesimal, hundre-dels.
Centifolier, hundre’-bladede (roser).
Centimaner, hundre-armede, 100-arminger?
d. e. Kjcemper med 100 Arme".
Centime, dun6re-6el (av en frank).
Centner, 100 ® (i England 112), (et)
dun6re-iiun6? li.-vX^t (H. P
. 3.). Jfr.
eng. hundred-weight.
Central (centrist), mi6- (som i middag,
-alders, -sommer osv.), midterst, i midten;
også : ring-, kring-, hoved-, kjerne-, over-.
Det Centrale i Dagen, Natten heter
mid-dag, midnat. C.- (Europa, Afrika
osv.), mellem-: Mellem-Europa osv. (H.
P
. S.), det indre av E., A. C. Bevoe
gelse, ring-rerelse ? kring-lep, rund-lep,
kringing, f., kring-sviving ? kring-gang?
C.’NureaU, hoved-»kontor«, mid-k., mid
skriverstue. C<°Forfatning, hoved-, mid
styre? C.’lld, mid-ild? C.-Kommis°
sion, hoved-nævn, mid-n.? C.»Kroefter,
hoved-, kærne-, mid-kræfter ? C.°Linie,
mid-linje. C.-Magt, mid-magt, hoved
magt. H. P. S. g^Otganer, hoved
redskaper. (L=<solf midsol. C.-Stilling,
mid- el. hovcd-stilling. (ientralftljrclfen,
over-styr. Centrlll-Systemet, sammen
drags-tanken, samlings-t. Centralstole,
hoved-, over- el. li^-3kole. Central
varmen (i Jordens Indre), mid-varme.
SentralifattOtt, sammendrag, -drag(n)ing,
samandrag, n. ? mid-nærmelse ? træng
(n)inl, ini^-zamlin^ ? sam-beling, in-b.
(Lm.), mots. Decentralisation, ut-beling.
Lm. Sambele, n., er bet, at fiere Per
soner boe sammen el. ligge i samme
Vcerelse". Centralifations-Syftem, mid
samlings-stræv el. -stel? samandrags-stel ?
Centrallfere, mid-samle; niid-drage? sam
men-trænge, sammendrage, *drage saman,
sam-bele. Lm. E— in-beld. Lm.
Jfr. Decentralisere (mid-fjærne ?).
Gentralift, tilhænger av samling el. sam
mendrag, sammendrags-ven ? enhets-ven
(v. av 82mlnncl3-3oclerneB, især maktens,
samling om sn el. et, om en man (kon
. gen), ét sted (hovedstaden).
Centralitet, midpunkts-enhet (Meyer).
Centralpunkt for Tusthandelen, hoved
byttested (Allen), hoved-omsætningssted,
byttested (stort). H. D. (Tusthandel —
varebytte, bytte-handel).
CentrifNgal, mid-skyende, midflyande ? mid
remande. I.m. C.°Kraft, mid-flugts
kraft (H. P
. S.). For tungt ord? mid
flågs(o)-kr.?
Centripetal, mid-sekjande. Lm. C.-Kraft,
slyng-kraft (H. D.), middrags-k. H.P
.S.
Centrnm, mid, n., midje, f., mit(ten), m.,
midte, midpunkt, midstad, m., mid-måt,
n. mi6-inXlke, n., mid-håg(o), n. Hgire,
venstre C., h., v. midte el. mid-sal?
C. i Hcerftillingen, midten, midt-hær
(1.M.). C.°Bor, midbor. C.-Vinkel, mid
vinkel. Centram gravitatis, tyngde
punkt.
Centnmvir, hundre-man. Jfr. Decemvir og
Triumvir (ti-man, tre-man).
Centnmviral, hundremans-.
Centnmvirat, hundremans-retten ; hundre
mans-værdighet (hundremanskap?).
Centurisn, heveds-man, hundre(d)-hevding
(gl. n. hundrads-hofdingi).
Gerafter, horn-ormer (-«slanger»).
Cerastium arvense, *fræ-horn, lådne-arve
(0), Btordlomstret arve. Ser.
Cerealier, korn-slag (korn»sorter«) ; korn
varer, guds-lån, n. Jfr. grjon (gren), n.,
g.-vare, f.
Cerebellum, den lille æserne.
Cerebral, hjærne-.
(Seremoni, fæst-skik, skik, brak, hofskik,
kirkeskik, hejtids-skik? hejskik(H.P.S.);
(besynderlig), vipre, f. (gl. n. Vlpr, VIPUI-,
Narnespil). C—r, besynderlige, kokling
(u’). Jfr. gl. n. kukl, o : kogleri. Se

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:05:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/unorsk/0147.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free