Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D - Dagdriver ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110 Dagdriver — Dan.
1., dags-mejt, f., dags-rand, f., lysing, f.,
*grå-1., *otte-lysing (d : allerførste I.),
liming, f. I D—n (i Daggryet), *i dag
sens tid. gjør D., *i otta, *føre dag.
Dagdriver, ræke-kjæp(e), m., -stok, in.,
renne-nlle, f., slængje, f., slætte(e), f.,
dag-tjuv, dagdvælje, f., dag-vælje(e), f.,
slåt’(o), m., slark, m. Jfr. Lediggjcenger.
Dagdriveri, slænging, f. ; lediggang, ræking,
f., dank, IN., dagdrivarskap. Lm. Jfr.
Lediggang.
Dages, *6a^e, (oftere) dagast, *dagne.
Dagetal: i D., dag for dag (Molb.), d.
efter d. Dagtal i* er 1. SKntal af Dage,
2. Datum.
Daggert (gl. n. darrardr, as. dared, fr.
6ar<i, 3v. dart), »dolk«, kort sværd, kniv;
(i Sppg), smør-stikker. Dolk (gl. n.
6olllr) er nål, torn (til klæder, istedetfor
knap).
Daggry, se Sagßrcelning.
Dagleier (en, som tåger mod tilfælbigt
Arbeide), sjauer, løs-kar(l) (B. B.), dag
arbejder.
Dagleierarbeide, sjau, m. (holl. sjouw),
dag-arbejd.
Daglig, også *dagstø(d)t (o: uten avbry
telse). *Dagstø(d) er ellers : som har fast
dag (datum), l. e. julen.
Dagligdags, dagstø(d)t, støt’, hver dag;
dags daglig. Lm. Jfr. års årslig. Lm.
Dagligstue, borg-ståve(o), f. (på de store
gårde heter også arbejdsfolkenes stue så),
*sæte-ståve. Jfr. a3aamng36,u§.
Støgløtt (for bagligt Arbeide), arbejd *i dag
tal, dagløn, f., *dagpengar. Mk. *rekne
i dagtal, o : beregne LM efter Dagen og
ikke for hvert Arbeide".
Daglunner (t. Tagelohner), bedre: dag
arbejder. Jfr. Sagleier.
Sagmtlbtttttg, dags-milde, f. Jfr. under
Dag: Solvarme mibt paa Dagen.
Dagning, se Sagbræfning.
Sagffjær, se Sagbræfning.
Dagsorden, dags-liste. Lm.
Dagspressen, dag-prenten. Lm.
Dagsreise, dags-lej, f. Gl. n. dagleid.
Dagstribe (-stjcer), dagsrand, f., -brun, 1.,
-mejt, f., dagrand (H. D.), dag-spræt’, IN.
Dagvoerk (en Dags Arbeide), dags-værk,
n., skånt, m. Isl. skamtr, et afmaolt
Stykke, en Portion.
25aftt)Iti>t(Ij)ef, ring-æske, ædelsten-samling
(juvel-skrin, samling av skåren sten).
DaktylUs, ned-stiger el. -ganger? én-to-tre?
Jfr. Anapcrst, o: en-to-tré.
Dal, dal. IN. fiibett D., døl, f. (in.).
dæld, f., 63ll’(o), f., dump, f. (m.), dal
sla(d), n.
Sa(at=£flntrt, mongolsk pave, paven i
Thib-t. F
Dalbo(er), -bygger, døl, m. (Asbj., H.L.),
døling, in. (nor6enl^3eiB : 621M3), dal
bu(e), in., -bugge, m., dalbygger (Molb.),
dal-byg’, m. Til -*byg jfr. fjæl’-byg,
sælbyg, sparbyg, rennebyg, av Selbu osv.
DalbUNd, dals-botn, m., o : inderste del av
en dal. Jfr. Vund.
Dale (synke), *dale, sige (-sejg). «Den unge
stig, og den gamle sig*.
Daler, dalar, m.; d.-sætel{e), m., -værde, n.
Salcrfcbbd, brev-dalar. Dalar-sætel(e).
2>al^tge, døle, f., *døle-j.ænte.
Salftræftttng, =^røg, dal-med(i), n. (eg.
dal-mitte), dal-lægje, n., *dalføre, *dale
drag.
s)altttttb, told D., dal-gust, f., dal-snoe,
f., selle, f., BnZere, f., nare, m.
Dam (t. Satnnt, o: Sæmning), dam, m.,
dæmme(e), f., floe, m., dape, m., søjle,
f., søjle-håle(o’), f.
Damassin, halv-damask. Meyer.
Samfcmt, dam-bord, -tavle? Jfr. Srcet.
Dame, *fru («Oftere" frue, fruve, fruge),
*jomfru (ll»Ilen); dannet kvinne, *store
kjælle (kjælle, d: kvinne, av kal’, eg.
karl, Herre = *storkar, *storing), dro’s,
f. (gl. n. dros), *damme (gl. n. damma);
*mægge ( ofteft om en, som Vil vcekke
Opsigt el. tykkes at vcrre noget Stort"),
vv. mZe^e seg til, o: stadse sig op.
Mk. *sæggje, *tøtte(y).
Samnnm, Satnno, ta’p, kurs-tap.
Damp (t. Dampf). e^ni, m. (d. Eem), gåv(o),
n-> gj®v (gyv), IN., se’m, m., gov (B. B.r
Fr. Bg.: «Goven til Himmelen steg«),
gåve(o), f., våt-røjk, va., ø’l, in. (y)
gåse(o), f., gje’m(i), m., ejming, f. Også
tåke(o), f., skådde(o), f., tåke-s.(o), øl
røjk, røjk; *vat-røjk. Kvld D., kald
moe, m., frost-røjk, m., frost-gåve(o), f.
Stcerk el. üßc^ D., gjejs, m. D. af
noget, som brcender, o’s, m. D. af noget
Kogende el. Gjcerende, gjem (gi-), m.
(gjeme, o: damfte"). D. af M.ster i
et SBcerelfc, man-«’l(y). D. «g fjugttg^eb
f. E. af Sved i Kloeder, søj(d)ne, 1..
.søjdsle, f. Mk. i Lm.: ejm-vogn, ejm
båt, ejm-køk, in., ejm-værk, o: DamV
mafiine; gåv(o)-drift, o: Dampkraft.
Sampagttg, *ejmen? *våtsam, *våtfængt.
Dampe, "°eMe (d. eme), gåve(o), ølje (y,.
ar og -de), lyngje (-de), *ryke, gjøve
(gy-), *seme, gjeme (gi-); (dunste, f. E.
as noget, som koger), gåse(o), gåve(o)..
D. som N?g, rjuke: Det ryk av elvi.
Dy. rjuking, Dampen. D. Slæbc?,
*tøve k., ejm-tøve? Jfr. Krympe. Lade
d., søjde (-de).
Damptcerfkemastine, ejm-træske-værk ?
Dan (i d. og sv. ikke üben i ©ammenfeetn. r
hvordan, faadan osv.), Dan (lang a>
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
