Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D - Deklamator ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Deklamator — Dele.
116
ord, skravl, n. Jfr. Foredrag-, Ord
gyderi; Fraser.
Deklamator, tale-kunstner, kunst-taler;
skravl, m., skravlar.
Seflomotoriff, kunstrigtigt, efter talekun
stens regler; høj-travende, skravlesam,
skravle-kjær.
2)cMnmatort««t, kunst-»foredrag», tale
øvelse, kunstrigtigt «foredrag» av taler
el. kv«eder.
Deklamere, fræm-sige, forelæse, læse op,
tale el. læse kunstrigtig, kunstforstandig ;
kunstoplæse. H. P. S. Bedre da kunst
læse med tilhørende IcunztiNBnin^ og
kunstlæsende. Også = tale i høje toner
(i utide); skravle, *snakke. Mk. Fore
drag (se dette ord) er t. Vortrllg.
Deklaration, tilkænne-givelse, uttalelse ;
kungørelse ; opgivelse om varer, opgift.
Jfr. Erklcering.
Deklarere, (at) uttale, kungøre osv. Se
Dellaration. D. fig, uttale sig avgjort
(for el. mot).
Dellinabel (om Ord), bøjelig.
Detlination, 1. bøjning, ord-b.; (Magnet
naalens, Kompassets), misvisning ; (Stjer
nernes), avvikelse (fra jævndøgnings
linjen), bredde, o: avstand i nord el.
syd fra jævnlinjen el. Zekvator (H. P
. S.);
jfr. 3te!tafcenfion ; (et Lems), forvridning
av et lem; 2. synking, fal’, Haling.
Deklinatorifk, avvikende; undvikende; av
slående. Meyer.
Deklinere, 1. vike av, sky, søke at undgå
(jfr. Undgaa; Voegre); bøje (ord); 2.
synke, falle, dale, gå (lægre) ned; give
efter.
Deklivitet, hælding, skråning.
Dekott, avkok, n., Krv6er-6iik (Meyer),
låg, o (ene-, sørpe-1.), m., ut-kok (A.
Ros.). Jfr. Afkog.
2>e!otørcrct, falmet, avbleket; utskæmt.
Dekomponere, søndre, sender-dele, -lemme,
skille ad. Jfr. Dpføfe, Sondre.
Dekompositio», s»n6er-lemmel3e, »oplss
-ning» (t. Sluflofung), skilning. f., skiljing,
f., o: Adstillelse".
35cfonccrtci;c, -ceptere, se følg. ord.
Dekontenansere, *trylle, *blingre, *blikre,
gøre sanseløs, ør. D—t, magt-stjålen.
H. D. Jfr. Forstyrre(t), Forvirre(t).
Dekorativ», pryd, prydelse; (Teater-),
skue? omsyn? maleri (nye "D—r."; jfr.
Sceneforandring) ; æres-tegn, »orden«,
ordenstegn.
Detoratpr, vægge-pryder? »teater«-maler
husmaler?
Dekorere, pryde. H. P
. S. foreslår kunst
pryde el. kunstsætte, o : sætte i kunst
Jfr. at sætte i musik, i pant, i land
pantsætte, land-, skyld-, favn-sætte. Derti
da lcun3lpl76er el. -ZZetter for Dkkorllt^r;
kunstprydelse osv.
Deko(u)rt, avkort(n)ing, fradrag, avslag.
Jfr. Rabat.
Deko(»)rtere, korte av, drage fra.
Dekorum, sømmelighet, sømd (Lm.). Se
Anstcrndighed.
Dekreditere, nedsaette, skæmme ut (o :
»be«skæmme), under-grave, bak -tale,
vække mistillit mot, føre ut (iblant folk),
BvZerte.
Defrtfceitbø, avtagende (i styrke). Jfr.
Krescendo.
Dekret(ttM), ordning, påbud (øvrighetens);
dom ; læresætning ; riks-tilsvar ; riks
avgørelse (på offentlige forespørsler).
Dekretere, påbyde, vedtre, fastsætte;
dømme.
T>efo(u)rngere, gøre motløs, skræmme,
modstjæle, B. B. (i likhet med magt
stjæle?).
Dekurie, ti-flok ? tilag ? (flok, lag, som utgør
ti), (en) tier f
Dekurion, tii2F3’fc>rman, tila^s’liGv6ln^ ?
Dekosu)verte, opfinning, opdagelse.
Pel (Grad, 9Jlaal), mon(u), m. En D.
ftørre, mindre, ejn mon større, mindre.
Scegge fin D. tit, læggje sit til. Tåge
D., være med i.
$elagtig i (el. beljenbt meb), deltager i,
med (på); *ved-vard (ve’-vart, -vært,
-val, ve-valand). Ikkje være vedvard,
o: ikke lade sig mcerfe med noget. .D i
Forbrydelfer, medskyldig if. Boere d.
i, have del i, være deltager i, v. lo’t
havande(u), lodtagen i .el. med (Molb.),
ha(ve) med.
Delagtiggjyre, give lod, del i. give (en)
med av (noget), give med sig av.
Delation (Angivelse), åpenbarelse; åpen
daging el. -geise? (efter * apencla^e, o.).
Jfr. Melding (varsl, n., varsling, f., til
sigelse, vitring, l.).
Dellltor (Angiver), åpendager? bak-taler,
lønlig klager? (løjnleg klagar?), desel
tuIt, m. (i) (Fislar. Fissel’ud. Molb.).
2)elatoriff, åpendagende, forrædersk. Jfr.
Melde, Rpbe.
Dele (som et Land), skifte (-e), *dejle;
(i to Dele), tvi-byte (Lm ); kløjve (-de).
D. Sljælme med En, ha’ samlagna’?
Jfr. *sam-ejge, -*bruk, o : at d. ejendom,
bruk med. Mk. fælles, o : *sam-, *sams.
D. Ens Tanke, d. Seftræbclfct med
En, være med (en) på den tanke, på
hans «tlNv, gå med ham på (i), halde
med kam, gå, være i lag med ham i
(om). I * ikke 6e)le i denne mening.
Der er mange at d. imellem, jfr. d’er
mange kråkorne om kornet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
