Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D - Dele ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dele — Demoiselle 117
Dele (6eleatur, del., dl., hos Vogtrykkeie),
stryk ut! går ut.
Delegere, avsende (i et vist ærend), sende
(med ærend og M’magt). 2)—t, utsen
ding, avsending, sendeman, ærend-sven,
ful’mægtig ; pavelig stathålder. Meyer.
DelektatioN, moro, morskap, kvikning, f.,
op-kvejk(u), m.
Delelig, *skiftande, *bytande.
Deler (Übffifter), *bytar.
Delfin (Tumler, Delphinus phocæna), nise,
f. (ise, nyse, gl. n. hnisa). *Fejt som
ei nise. Stønje(y) som ej n. Dy. nise
blåstr, m. (lyd av pustende niser) ; nise
lyse, o: tran av nise-spZek.
Deliberation, samråd, f., overveielse, råd-
læggjing, f.
Deliberativ, råd-slående, -givende, over
vegende.
Deliberere, samråde seg, overlægge, over
veje, rådlæggje.
2)elicteug {–9%), yndig, fin, kostelig (H.
P
. 8.), *nau(d)-god, *n.-fin.
Delikat, *fin, *nau(d)-fin ; ømtålig, kælen,
forkælet, tæmper(e) ; biet, blautfængen,
*vejk, vejkvoren, vejkleg, *kle’n; *gløg’,
*var, var-næm (Lm.), *granvar (Lm.), hen
syns-ful’, nænsom (Molb.) ; velsmakende,
nau(d)god, kostelig, *forkun\ *skjæssen,
nydelig ; vanskelig (sak), mislig (sv. kinkig).
Delikatesse, 1. fin »følelse«, (kjænning, f.,
kjænsle, f.), finhet, hensynsfulhet, gran
varhet? kælenskap, kjæling, f., bløtnet.
2. (noget lcekkert), krås, f. (gl. n. krås),
kræse, f. D—-r, slikkerier. Se Delikat.
Seltfatultté, »lækker«-mun (bedre var kræ
sen-mun), krås, f. ; kæle-barn.
DelittUM, forbrytelse, u^Zernin^, 111133.,
iPg., brøde (brote). veiiet» carnis,
utukt.
Deling: ttltge D., mis-byte, n. D. af et
Gods, skifte, n., skifting, f.
Delinkvent, loldivtei (fZen^slet) 08V.
Deliktum.
Delirant, Ualsen), vanvittig.
Delirere, ørske, snakke over sig, være gal
Delirium, vetl^se, f., galenskap, m., gal
skap, m. v. tremens, ølkvejs, f., fylle
syke, f.-galskap, «dranker«-galskap. Bedre
da drikker-g., da «dranker* forut3Z?tter
(at) drinke (t. trinten) — drank, ikke :
drikke — dråk.
Dels — dels (theils — theils), *some(u) —
some, *somt — somt(u), nogle — nogle,
nogle — andre, *somstad — somstad,
somtid — somtid, snart — snart, tidt —
tidt, tildels — tildels, delvis — delvis?
Dels siger man ja, dels nei, *some
siger ja, some nej. El. *somstad, som
tid ja — somstad, somtid nej. Borgerne
er somme rige, 8. fattige. De kom somme
med kniver, s. med —.
Delta (eg. som en grcejl D, A, Trekant),
«re? Nil-D., Nil-oren (Ganges-øren,
L. K. D.), Nilens ølånd? Nildals-øren
L. K. D.
DeltlldllNNelse. ør-dannelse (L. K. D.), til
øring (L. X. D.), op-grunning, øjring, f.
Deltagelse, då, f. D’er god då i kanoin,
o: han er meget hjcrlpsom. D. i Sorg,
med-liding (Lin.); (Medlidenhed,Oftmun
tring), vår-kun’, f. Gl. n. vårkunn, Grund
til Overbcerelse.
Demagog, folke-leder, -fører, almu-høvding,
-ægger, -vakker, -stræver, el. folke-høv
ding, -ægger osv.?
Demagogi, folke-ledning, -stræv, almu-stræv,
-purring, -ægging, vækkelse?
Demagogifl, folkeledende, -strævende, -æg
gende, -purrende.
2>etnant, se Diamant.
Demarche, gang. Fl. = fremgangs-måte.
Demartation, avmærking? avgrænsing,
deling. D—s-Kordon el. Linie, mark
skels-linje, grænse-linje, *dejlde-stræng.
Jfr. mærkes-gar(d), skil-g., skifte-g., hage
gard.
Demarkere, dra skil mellem, avgrænse, av
mærke, sætte mark- el. grænse-skel.
Demaskere, rive, ta(ge) masken (grimen?)
av, avmaske (som Molb., om 52 skal
være, men ej avmaskere) ; avdække, av
sløre, avklæde. Ænavgrime? Jfr. Blotte;
Maste. D—t, 3lime-lauB (Lm.), avciZek
ket, -sløret.
Demens, vanvittig, gal, rasende.
Dementere (Pers.), *løg^te, sikte for usan
het, for løgn, gøre tilskamme; (Rygte,
Tidende), usette, underkænne, avvise;
fralægge sig (noget, som en selv skulde
ha sagt el. gjort); fra-gå (hvad av en
annen er sagt el. gjort, lovet på ens
vegne), fornNFte, svigte. Også — ikke
svare til ; gøre til skamme. Jfr. Forrallbe.
Dementi: giue En et D., sikte for usan
het, drive til løgner. Give sig selv et
D., motsige sig ; tåge sine ord i sig igen.
Dementia, vanvet(i), galskap,
vetløjse(i), f.
DemintttiO capitis, borgerlig død. Meyer.
Demission, 1. nedladenhet, ydmykhet; 2.
— Dimission ; se d. o. Tilbyde sin Dim.
(el. Dem.), tilbyde (sin) avgang, t. at gå av.
Deminrg, byg-mester ; verdens-skaper.
Demobilislltion, av-væpning. Mk. hejm
k>v, n., hejm-løjve, n.
Demobilisere, hejm(for)love, hejmlove el.
-løjve? Efter hejmlov, -lejve. Se næst
forut. Sætte på freds-fot, av-væpne.
Demofobi, folke-fælske. Lm.
Demoiselle, jomfru; frøken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
