Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D - Depingere ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Depingere — Derivere. 119
$)eptngere, skildre, tegne, male.
Pepit (despectus, Foragt), uvilje, ærgrelse;
trås’. En depit, par d., på trås’.
Deplacement, flytting, omsnuing, om
kum(p)ling, omskifte.
Deplacere, forrykke, flytte, jage, fordrive.
D—t, på urette sted el. hylle; i utide.
Deplorabel, ynkelig.
Deploration, ille-låt, ynk (over). Jfr.
Jammer.
Deplorere, jfr. Bejamre.
Deployere, utfalde; utkramme (kramme
ut); gøre bruk av, opbyde, ta’ til (kræf
terne).
Deponens (Verbum), form-stridig (H. P
.
S.), idet mening og form er i strid in
byrdes.
Deponent, 1. vitne; 2. nedlægger (hos).
Jfr. Forvaring".
Deponere, nedlægge (hos en, i ens vare
tækt), give at gæmme; vitne; tåge
«artium», bli student.
Depopnllltisn, avfolkning. Jfr. Depeuplere.
Deportlltion, *land-lysing, landvis(n)ing?
Efter * landvise (-te), o : landsforvise.
Deportere, "landlyse, *landvise, ut- el.
bortvise. Skal det endelig fremhåldes,
at den landlyste blir fjærnet på sam
fundets kostning, da kan vel siges : sende
(såsom til Botanybay), k»re. Jfr. Be
fordre og Fragt. Dertil utførsel (like
som av varer), førsle, ut- el. bort-førsle?
Depositar(ins), -toer, mottager (av noget,
som skal gæmmes), gæmmer? g)^inar?
Efter (at) gjøjme (-de).
Depvsition, avsættelse, nedlæggelse (hos
en, i ens varetækt), gæmsel, *gjejming
av noget hos nogen til varetakt, i «for
varing», til *varvejsle; vitnesbyrd, m.,
*vitne(s)mål.
Deposito-Bant el. Kasse, »forvarings*-bank,
gjøjmsle-b.? ; «pante«låns- kasse. D.«
Penge, varetæks-penger? *gj»jmsle-p.?
(som er tågen i forvaring for en annen);
jfr. *g^lNsie-gods, d: Ting, som Man
har modtaget til Forvaring".
Dlpositor (-teur, 2>e^oncnt), nedlægger
(av det av sammenhængen kænte gæmme
gods).
Depssltorinm, gæmme, gæmmested, gjøjm
sle, f., gjejme-stad, m., brev-gæmme,
brev-sal. Jfr. Arkiv.
Depositum, gæmmegods (Molb.), »pant«,
*gjejmslegods, pant, n., ant-vord (d. *,
H. D.); *nedlag (o: et Lag, en nedlagt
Hob el. Portion"), (noget) nedlagt. Meyer.
Jfr. Hyvothel.
Depvt, oplag, oplagssted, -hus, pakhus.
Depravation, »forværrelse<f, *væ(r)sning
(av *væ’sne, blive vcerre), utskæmmelse,
tvning, f. sfr. Fordervelse.
Depravere, » forvare», skæmmeut. D—t,
utskæmt. Jfr. Demoraliseret.
Deprimere, nedtrykke, undertrykke, svække.
Depntation, sendelse, 3ende-f«erd, -lag,
sendeskap (n. Folkebl.); nævn, sende-n.
Jfr. Komission.
Deputere, sende (i et vist ærend).
QtpttttVtt, avsending, sende-man, fulmægtig
(H. D.), ting-man, storthings-m., riks
»dag*s-m.
Depnteret-Kammer, riks-ting, storting.
Derangemcnt, ulag, *ugreje, skjepl, n.;
*røre, grejnløjse, f.
Derangere, *skjeple, *skjeivle, føre el.
sætte i ulag. Støre d—t, jfr. være
gældbunden, sitte i gæld, være fant, v.
pa knZeerne. D—de Finanser, ugreje i
pengevesen,
versliet» (res), lierrel«« ting. Aban
donneret.
Derelinkvere, forlate, gå fra, opgive, gi’
(noget) tapt.
Derfor (*derføre, y = *6if^re), deraf, der
fra, derefter og lignende sammens, med
bet; brukes nok i *, men dog altid
sj<rlden i be cegte Dialekter", have en
noget fremmed Klang" og synes at vaere
tilkomne ien senere Tid", Jfr. Herved,
-af, -paa. Desuten må der-, ikke den
siste del, -for, -af, -fra, da altid have
tonen. «Derfor, -av, -fra osv. står så
ledes i el. nærved sætningens begynnelse
(ophav, n.). Unorsk er da f. e.: jeg vet
ikke derom, han blev refset derfor, du
sa’ ikke noget dertfl. I slike tilfæller,
der trykket skulde falle ikke på navne
ordets begrep, på der-, men på forholds
ordet, på -for, -av osv., brukes i * den
ikke sammensatte ordfælling. Altså: jeg
vet ikke 6m det, han blev r. for det,
du sa’ ikke n. til det. For resten Iæg
ger gærne det estlandske talebruk trykket
på der- i begge tilfæller og siger dérom
både for dansk-norskens derom og for
dérom. Den gør således ikke skilnad
mell. f. e.: »han er syk efter det» og
«han er syk efter dét, da dog det første
skulde bli til deréfter, det siste til dér
efter.
Derimellem, *desimillom.
Derivater, avledede (ord), gren-ord? o:
som svarer til grener, til utgrening, mots.
3tarnard. »H,vled3vrd« er eg. en van
skapning.
Derivation (rivus, Boel), avled(n)ing, ut
ledning (= Etymologi); ætføring (H.
D.), ætled(n)ing?
Derivere, avlede (t. ableiten), bort-lede;
(veg.), avlede, utlede (ord), ætlede? æt
føre (d. e. påvise ordets «et el. dets rot).
H. D.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
