Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D - Drengebarn ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134 Drengebarn — Dristig.
Drengebarn, *små-gut, -*svejn, våk, m.
Mk. vækje (vejkje), Pigebarn.
Drengestue, Hren^’Btave(o), 2: HeneiLtus.
Dres’ (Dragt), klædning, duna’, *klæde
buna’, klæde-gang, m., ful’ klædning,
klædna’, m.; ham, ni. *Skifte hamen,
o: siifte ©rast, klcrde fig paa en ny
Maade".
Dressere ( afrette", t. abrichten), eg. rette,
gøre like; øve (op, in), lære op, tæmje
(-tamde); opsætte (hår). D. Hest, in-ride,
-kere, skole, o: lade den gaa Skolen
igjennem (Molb.). "Skule er oplcere,
undervise". D—t, tillært, oplært, in
«vet.
Dressur, -sering, «veize, skole ( Afrett
else"); opsætt(n)ing (hårets); ta’m, n.
«Denne hesten hæve godt tam«. D.,
feilagtig (Uvane), utam, n., utame, m.
Drev, 1. (Fygen, Fog), drev, n., gjejving,
f., gjøjve, f.; (drivende Stpv), gjøv(y),
IN., råk(o), n., (av sjø) sjø-råk, rjuking,
f., o-. Rygen. Lad ryge Rok og Kave"
(o: Iling). (Fog, som skjuler Jorden),
jord-kov(oo), n. D. af Sand og <BtØt),
jord-fåk(o), n., gåv(o), n. Jfr. gl. n.
fjiik. 2. 6riv-vZerli, o: Hjul el. Fjocre i
Mllstine. 3. (<Sfi&§brei>) er i denne tyd
ning n. og sv., men ikke tillike dansk.
Dreven, *shepa(6). vv. *3^epin^ (ski-).
Drift, 1. drift, f., ræke (e), IN. I D.,
å flåt(o). Lm. Komme i D., *kome
på drift, på rZe’lc(e), n., pa ræke, på
drev(i). 2. (til noget, Mresdrift osv.),
drift, f., lyst, f., til-drev(i), n. (2: Til
skyndelse): tradorn, m., trå, f. Ustyrlig
D., ov-hu’g, m. Jfr. Lidenstllb. D. til
Fremgang, *fram-hug. Jfr. Strcev og
Drag. Af egen D., "°B^l-de6en, *av
B^lvoin seg, frivillig. Jfr. Spontan.
Mk.: 3^l-rnint, *8.-annoL, 2: Villig, flittig
af egen D. 3. (Drivemaade), drivna(d),
m., drive-måte, in.
Drifte (rense Korn), *dryfte (-te). I dansk
finnes drøfte bare i ue^. mening. Drifte
i * er = sysle, have ånvint (»travlt«).
Driftig, *ansam, *drivande (kar), *fram
kjøm, -kjømd, *avlig, *flytsam, *avlesam
(2: som skaffer tilveie), *mang-frejsten,
foretaksom (sv. foretagsam); *fløjt, *an’,
*møket f»re(v) seg, *treven(i) (sy. trefven,
gl. n. brifinn, Virksom), *karsam, *ra6l»r,
*snuen (eg. rast til at sno sig"). »vej
kvate la føde 6ej late —«. »I utidom
er trolli trevnaste». D. Forspg, *!nar
frejstna(d), 2 : mang-fr. Jfr. Rast, Flink ;
Arbeide.
Driftighed, an3Nin6, l.; (Mod til at fore
tage sig noget), til-tak, n., frain-nu’^, IN.,
lrein-nu. H. v.
Driftskapital, 61i1t3-lorinue, .penger, ’inici-
del, drifte-medel(i), m. (?). I likhet med
*drifte-fe, *drifte-man. Mots. grunnings
m., o: Anlcegskap.
Drik (Slurk, Portion at drikke paa en
Gang), dryk’, m.; (liben), tår, m. Sv.
tår. Svag el. smagles D., 3kvep(i), n.
Elster af ftærf D., supar, m. Sy. su
pare. Jfr. supe-kær.
Drikfceldig, brikke Lidt, noget, d.,
*tostal (d: tMstig), to(r)stog, to(r)st-låteti.
Jfr. Tprstig. Vcere d., brikke.
Drille, *6rilike. D. idelig, *dæmle(e).
2>. lidt til Maden, *ræke(e) ned maten.
D. meget, tæmbe (e, . de). Jfr. Fylde.
Drikkebroder, *6riKKZ,r. Jfr. Dranker.
Drikkegilde, *drikkelag.
Drikkekar (HM, smalt), *kanne (øl-k.).
Drikkelag, jfr. fare til lviie-noiinen, o:
til D.
Drikkelig,
Drikkelyft: ustyrlig D., drikkje-sykje, f.
Drikken, idelig, *drikking.
Drikkepenge, kåvring(o), m. (kavring).
Drikkestaal med Hank Paa begge Sider,
kjænge, f., kane, m.
2)rttteUottb: varmt D. (til KjFerne), låg
(o, ISA, laug), n., tV^3e, f. (tsHze er og
— surpe, sørpe, o : Blpdfoder). Dy.
tøjse-stamp = surpe-s., m., o : Balje til
Blpdfoder. Tillave varmt D., w^e (-te),
hete(i): *hete åt kunom».
Drille, 1. (b. Hul i Metal), brille ( tydst")
2. *ape, prætte(e), *gjøne, *ærte (B. B.),
*ægle, *bry, *tirre (terre), re)te(ar), nar
rast (med ejn), hænge på (en), ha til
beste, gækkes med. «Ape seg inpå folke.
•Alle vil ape, og ingen vil skape», o .
alle vil drille Galningen, ingen vil for
bedre ham. D. hinanden, *apast. D.
En for En, *bry. D.s med En, målast
in. eM, ainazt, amle. Jfr. Kives. Jfr.
Ophidse, Tirre.
Drillemester, *a’p, m. Jfr. Gjcek, Ester
aber.
Drillende, *apen, *apesam, apeleg, ærte
sam, ærten, ape-fængjen, å-bryen, *narre
fus.
Driller (en), *apar, *ape-kat, -gauk, -fant,
-stikke, f., ærtar, *ærte-gast.
Grillett, ærting, f., åbrye, n., narreskap,
m., apeskap, in., narri, n., apri, n.,
gjøning, gjøne, k., læntor, f. fl., prættor,
f. fl. Jfr. Puds.
Driste sig til, *våge, *tru seg til, våge seg
(ar), *læggje til, trøjste, t. seg (med
navnef.), komme seg til, slå til;*smikke til.
Dristig (t. breift), *vågsam (2 : som vover
meget), *modig. hjarta1 (2: behjertet,
jærta’), *hærdig, djærv, *har(d), tarog
(o’, tori^, taren, gl. n. horinn), av tora
(at torde); *slumpe-fængen, hejl-huga(d),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
