Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D - Drot ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136 I)rot Drøi
Drot, i* i ordet land-drot, o : lorddrot,
Jordeier (lands-dr6ttin, gl. n. , med samme
mening).
Drue, druve, l.
Druemunke (Actæa spicata), trol’-bær, m.
Sørens. Efter I. Aasen brukes trolbær
bare om frukten, ikke om væksten.
Druide, kelter-præst.
Drukken (beruset), "drukken, *ful’, *snyt’
(jfr. sny’t-fur), *«ren, på ejn svej. Jfr.
SVLM, IN., liden Rus; *svejme, beruse
(om 2)rif). Se og Beruset. D. Tilstand,
drukne, f. (drykne), drukkenskap, m.,
fulskap, m.
Drukkenbolt (t. Trunkelbold ?), "drikkar,
*stor-d., *ov-d., *fylle-fant, -hund, -kop’,
-bøtte, f. Jfr. fylle-stake, m., En, som
stakar ( ratoet") af Drukkenskab.
Druktenfiab, ov-dryk’, m. Jfr. Drukken.
Drukne, *drukne, blive (-blejv, bleven).
I * også om at omkomme ved »damp«,
røk el. j>stanke.
Dryade, skog-alv (H. D.), skog- el. træ
vset? væt’, f., er kvindelig Vcrtte, ©fotos
nymphe".
Dryas octopetala, *rejn-blom.
Dryp (Regn), *siling ; (Draabefald), dråp(o),
n., "dryp, n., drjuping, f. D. el. SBccbC
under et Tyrvtag", tæle-dråpe (e-o), m.
D. fra £ag, se SSceg.
Dryppe, 1. v. n.: drype, 6lMpe (-draup,
dråpe’, o), læke, e (lak), *pulle, *sile,
renne (-ran’), *tille, *sille, sildre, *tippe
(sv. * tippa), *teple (i-, - ar). Sy. drypa
(drop - drupit). D. idelig, tille(ar), sille
(ar). D. lidt (rinde), tippe, ar. D.smaat,
dråple(o). 2. v. a. (lade d.), *drøjpe
(-te), *sprøjte (-te), skvætte (-e).
Svfypyett, *drjuping m. m. Se Dryp.
Drypften, berg-dråp(o), n., -dråpe, m.,
dråp-stejn.
Drysse, drysje, *høsje(y), *strøje (-dde),
strå (-dde), sprætte (e) på, ut(øver).
(Falde igj«nnem, om Korn, FrF), læke(e),
småt’ne,o, ar; (falde ned), drjose (drys —
draus — draze, o), drysje (jfr. Styrte),
dysje (-duste) ; (ftrømttte ned), resle(i),*rynje.
Lade b., resle(i). Jfr. sv. rissla, o : soeldk.
Dryssesie (Sulkerfle), drysje, f. (*drøse).
Drcebe, drsepe (-drap, dlZepe’, e, ogdråpe’, o),
*bane ( ikke almind."), slå ih(j)æl, e,
*fælle; avlive, dade; myrde, ta av dage,
kværke(ar), gjære av med (1.M.). «Han
hæve bjørn, som banar, og varg, som
vejderc D. (Dyr), torge, ar. Jfr. Øbe=
lcrgge. D. langsomt, *lang-dræpe. Som
har Lyst til at d. (om Rovdyr), *dræpsam.
Drcrben,-ning (Slagteri),*dræping; dråp, n.
Drleber, *dråps-man, bane-man.
Drcrg’ (lidet Anker), dræg’(e), m. (holl.
dreg, n. t. Dragge); (Sten som Anker),
kund; ni., krake, m. Lode saa
Stenkraken gaa". ?r. L3.
Drcrgge ( lede med Kroge efter en druknet"),
*3okne. L. L.
2>rcegtig (n. t. bragtig), *tjuk’, *diger,
*d*yg; (Otttso), *kjæl(v)d (av *kjælve —
*kalve), med kalv; tid’ (haust-tid’ , vår-t.),
flågen (o), som har Ipbet" (om Ko).
Sammensat : -bær’ (av *bære, o : føbe) :
haust-bær, vår-b., ny-b. Også *framleg :
Og faa blev Kjcerringen fremmelig".
Asbj. D. med Fgl, fø’l-tung, -diger,
Asbj. D. $0, *kalv-ku, *kalv-tung ku ;
kalv-kvige, o: ®o, som fyrste Gang er
drcegtig. Blive b., take, t. foster, føl,
kalv; *ti(d)e seg, tiggast (o : tidgast, bli
tid’); (om forstl. Dyr, ifcer om Hopper),
rennast (renst — ranst — runnet), *sti
gast. Gjfire d., *fræve (av *fræ, o : Frp).
D., 2. bærende, rammende.
Drcegtighed, 1. ti(d)lejk(fortid’lejk? LA.),
m. ; A. (@lib§ *©.), bære-ævne, størrelse ;
rumfang, rumlejk, m., rum (skips-).
Drcegtoug, dræg’-fæster (e), f.
Droek (t. Dreck), *lort, *skam> (Stynb,
©mub§), *skjet, n. (ski-), adskilt fra
ski’t, m., søle, *søjle, f., dy, n,, går(o),
n., surp, n. Mk. kamar, m., o : Skarn
dynge.
Drcen, lio’l’6ike(o’), n., Qo’l-ve^te, f., o:
lukket Rende.
Drcenere, vejte (Lm.), ho’l- (o : nu’l-) vejte
(o’,’te), av-sive (H. D.), tappe (Lm.),
rør-lægge (H. D.). Dert. rørlæg(n)ing.
Skulde i * hete sejge, o: lade sige (;sejg),
i likhet med skrejde, av skride, leMe av
lide, o: gaa. Jfr. Sive. Bedre var
kanske 3ile(ar), o: filtrere.
Droenering, Drcening, hu’l-vejting? -dik
ting? avsivning (H. D.), rørlæg(n)ing.
H. D.
Drcensmester, en hu’l-vejter? rørlægger (?).
Drcrn(s)rDlr, hu’lvejt’-rør, vejt-r., -røjr(Lm).
D.-Syftem, sile-værk (H. D.), vefte- el.
hulvejte-værk, -stel, -net?
Drlet, drat’, m. (gZernin^en at drage og
det, som drages — på en gang), drætte, n.
(o : gærningen at drage) ; (Dragetpi),
*drætte, n. Se KjMetpi (D. for I—2—3
Heste).
Drßel, ulv, m., uv, m., drypel, m.,
nu’k, m.
Drofte (en Sag), granske, *dryfte, *prøve,
*samråde seg om, syfte (-e). Jfr. eng.
sift, holl. ziften, t. sichten, o: figte. D.
(Korn), dryfte.
Drøftelse, granskning ; ordskifte. Jfr. D:s
kussion.
Droftetrug, dryfte-tråg(o), n.
Drgftning (Renselse), dryfting, f.
2irj3lt. *dryg (B. B.), *drjug, tykfallen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
