Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D - Drøide ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Drøide — Dug. 137
*diger, træ’k(e) (mk. trækast, trækne,
træklejk) ; *dru’s, *svær, *bussen, væg
tog(e), mo’nsamleg; *rik (ta for rikt tak);
(righoldig), likl’(o’), go(d) (e^ h., g.
tunne); (fyldig, vcegtig), *stri(d), *stri
(f. e. s.-korn, -havre, -byg); (grov, svcer),
*hundsam, *hundeleg, *hundsleg. D. i
fine Fordringer, *stri(d). D. Ord, *stup
ord. Noget b., HyUFvoren. (Betydelig,
svcrr), *høg. Ejt hagt tal. Høgt bod.
Høg pris. Høg ære.
Drpide, dryglejk, m.
Dreie (faa til at vare), dry(gj)e (-gde). Mk.
dry(gj)ast, o : vare lcenge. Gl. n. drygja.
Drpiende (som gi/r drpiere), *dry(gj)eleg,
*dry(gj)en.
Drpielfe (som Mr breiere), drygd, f., 617
-gelse, n., drygsle, f., forslag. Jfr.
Dr^ihed.
Drsihed, 1. (Tykhed), *digerskap; digre,
f., omfang; (Storhed), sværlejk, m. ,2.
(Forslag, Varighed), 617’3, ni., drygd, f.,
drygelse, n.
Drsit (Adv.), drygt, *drjugom; (rigelig),
væl: mæle v., væl et hundra(d).
35røttt, *draum, oftere drøjm, in. Jfr.
6lauin-3tKlen(c)), o: som ikke kan drMme.
Drømme, *drøjme. Jfr. *helore.
DryMMefyN, draum, m., d.-syn, f.
DIM, drøn, y, m.; dø’n(y), in. (sv. dån),
don(u), m., dur, m., during, f., dun
6iin3, f., sh’oni (o: dumft el. rungende
Lyd i nogen Frastand"), y0™ l. Mk
dane, 7, f. , o: torden.
Dr?n(n)e, *6^n(^)e, 7 (-dunde), *dundre,
*dunke, *dure, *drønje(y). (Ellers om
kørs sagte brøl, tryting). Jfr. SSøge.
Drpfe (gaa langsomt), *6runte, drøse (-te),
drøle (-te), krjupe (-kraup), kræke, e
(-krak).
Drpsevoren, *sejn-drøg, sejnvoren, -røjven
(sen i vendingen).
DrM, *jort(oo), f., (nordenfjæls), urt, f.
Tygge D., tyggje op-atter, tyggje op
jorta, ta(ice) op urta. Gl. n. jortra. Sy.
* jorta (jarta). En Smule Foder at
tygge (DrM) paa, *jorte-strå, urtar-strå
(urte-).
Drovtyggende Dyr, Drøvtygger, fortar
dyr (-te-).
Drpvtygning, *jorting, *urting? (efter *urte).
Dualis. to-tal øfr. ental — «enkelttall —
flertal).
Dualisme, tohet, tvidelthet el. tvideling?
tvisidighet; tvi-lære (om en el. annen
tohet, «dobbelthet», f. e. om to grun
væsen[er], Gud og djævelen, om to na
turer i mennesket, ånd og legeme, om to
poler, to køn osv.).
Dualist, tonetL-ven (tilliZen^er av tohets
lære).
Dualistist, om, i, på tonet.
Dubitlltisn, tvil-rådighet, tvil, tvilsmål, n.,
æving(e), f.
DilbitatiV, tvilende, tvilsam, tvi-huga’,
æven(e), *van-øven, *tvilrådig.
Dubitere, *tvile, tvike, æve(e), ar. Gl.
n. ela.
Dubium, tvil, m., tvilrådighet ( Betcenkel
igfyeb"), æve, m., vå, f.
25tt6tØg, tvilsom, *tvilsam. D. Sag,
tvilsmål, n.
Due 6’Hlhft (stcerk Fortsiiningsftcel), kraft
pæl (H. P. 8.), strøm-pæl (H. D.), havne
pæl. H. D.
Due, 5., *duve. Handne (d. Du(e)rik),
duve-stæg’, m.
Due, v., *duge, *gagne, *nytte.
Duel, tvi-kamp, ejn-vig (Lin.), ene-kamp
(Molb.), serekanip. H. P
. S.
Duelig, *dugeleg, *hæv, hævleg, skjøn, ny’t,
nøttog(y) , *gagn-gjærande , skikka’;
*gagns (gangs); *før (gl. n. foerr): gang
før, *flak’-f. (rørig), van-f. (H. D.),
*våpen-, *vitne-før. *Eg er ikkje før til
til det«, o: ikke ret i Stand dertil".
«Gjære gangs arbejd«. »Han var(d)t
ikkje gangs menneskje mejr, o : ikke lcenger
duel. til Arbeide. Jfr. Dygtig, Tjenlig,
Bekvem. Ikke rigtig b., u-n^v (u-liZev
leg). Lidet b., *få-du(g)eleg, *lz-nXV,
*lz.fsr.
Duelighed, *manskap, IN., *du’g, NI. Til
toge i D., *mannast.
Duellant, tvekæmper (Meyer), ejn-vigs-man
(1.1N.).
Duellere, slås, tvekæmpe (Øhl.), ære-kæmpe
H. P. S.
Duenna, Nle3-6anie : tilsyns-dame.
Dueslag, *6uve-ku3.
35ttét (duo, to), (en) toer? tvi-spil, -klang
(H. P. S.), -sang (av to røster sammen
el. for to *gagn, 2: to redskaper?), tvi
stykke, -slåt’, -tak? Således tre-, kr-,
tein-klanT for Terset, Kvartet, Kvintet.
Landsmål : ejn-, tvi-, tri-sång, mots. sam
sång (kor).
Dneunge, *duv-unge.
Dueurt (Epilobium angustifolium), raud-bu,
f., mjølke, in., føjk, m., gauple, f.,
bjørn-guple, gjejt-skor, m. (gjejs-skor, -sko,
-ske), mjælte-gras in. m.; berg-mjølke
og sina-^e^tskor om Dpilol). inontanuui.
Duft (t. Duft), ange, m., *dåm, m., vel
lukt; (Aroma), musk, n., muske, m.;
(Uddunstning, f. E. af Madvarer), most(u),
f. Jfr. Lugt, Vellugt, Damp.
Dufte, *ange, *dåme, *lufte, *tævje(e),
vøse(ar). Jfr. Lugt, svag (vø’s, m.). Sy.
anga.
Dug (t. Tuch, 2 : Klcede), klæde; *duk, m.
(i Dugmager, -geri); (vervet T^i), duk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
