Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D - Dunkeltfarvet ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dunkeltfarvet — Duplikk 139
isl. kåmugr, ftmtbfig ; t. Kahm, Stimmel),
*døk’, *uskir (o-skiren); (førtagtig, hlllv
tdjixf), *så’m, såmen, såmleg, *dum, dum
leg, *dormen, *sva’l, *våmen ; (om 2uf«
ten), *tung, skom (u1, skym), de’m(i).
Jfr. Disig. Noaet b., skomvoren. Dun
kelt, f. E. of Taage i Luften, u-syn(t),
dek’. D. el. blandet i Farven, muskot,
*myrjot, *himelejt (f. e. om hårene på
dyr); jfr. *hime-blak’, o: stimlet, smuds
blakket; *hime-blå, o: dunkelblaa; *hime
grå, dunkelgraa. Blivedunkelt, demke(i’),
demast(i’), *dakkast; (af -Katten), sko
mast(u’), skome(u’), skymast (skyme,
skymre). Sy. skymma. Dy. *skoming,
skyming, skymring, skomt(u’), n., 3 :
Tusmørke. Blive d., buuHcå, of en
sortagtig Sky, *moe, m. seg. Vife fig
dunkelt (som en Skygge), skyggje (-de).
Dunkelfarvet, merk(y)-leta(d), i.
Dnnkelhed (TusmMe), *3lcoining, u, sky
ming, skomring (skymr-), va’NI, n., hy
rning, f., dorm, n., dem’(i), n. (de’m, i),
demme(i),f., døk’lejk, m.; (Taage), skugge,
m. »NM skugge l»re(7) au^oin, 3: en
titfælbig ©bæffelfe i Synet". D. af
Regnveir el. Snebyger, fom viser sig t
lang Frastand, moe, m., yr, n., kov, n.,
kave, m. T>. i Luften, dorm, n., hom(e),
n. (m.), u. Gl. n. li6in, TUsMMke. Dy.
hyme, 3-. mMne af Natten. Jfr. hom
bakke, m., 3 : Skybank over Havet med
taaget Veir. Jfr. Msighed.
Dunkjcevle, se I^pna latilol.
Sttttflcø, se under Dunkel.
2)ttttft (t. Dunst), mai, se Damp. Jfr.
Duft. Dunster (Damp, uren Luft), »3ine
(y’), f., «’l (yl), m. D., tprre, som vise
sig i Luften i klart Veir, moe, m.
(mogje, moa, mo), *land-m., *fjæl’-m.
(^KI-M., «1-INOS, y, «IINU3), e-l-røjk (yl-),
desme(i’), t., nister(i’) (musk, n., mostfu],
f., mist, n. nævnes av I. A. under
»nister« som samtyd. med dette ord),
*sol-nisl, n. ? *solinoe, *sol-r»jk, øl, m. (7).
Opstigende Dunster, gjøv (gyv), m. D.
i varmt Veir, «l-rsF (k.). J. Moe,
Østg.
Dunste (dampe, ryge), ølje(y), *ime(ar),
*gjøjve (-de). D. bort (om Rus, Op
brusning), sigre (av sige-sejg-^ege’, i, f.
e. ruse’ sigra’), *sige av, gå av (en),
lægge sig, gi(ve) sig, *ime, *ejme, *gåve
(o), *rene (gl. n. rena, aftage), *ølje,
*i7"3ie (-de). D. synlig (som RM,
gåve(o), rjuke (-rauk) : «det rauk av
drykken», Lade d., søjde (-de). Jfr.
Dampe; Fugtig.
Dunstfuld (om Luften), "moen.
2>ttnftlrcbg, se Atmosfcere.
DuodeciMlllmaal, tolvtals-mål (tolvdelmgs-
m.? målestokken delt i tolv). D.-Reg
ning, tolvtals-r.? Mots. titals-mål, -regn.,
o : efter titals-»systemet«, o : t.-måten.
Duodez, tolvtedel» (der bladet er -fa av
arket), tolv-blad? (jfr. Folio). En D.,
(en) tolv-bok el. tolvblads-b. ? Kvart,
Oktav, Sedez kunde da hete fjærdedels,
ottendels, sekstendels, alle brukt som
navneord (I). Eller firblad, 8-blad osv.?
I KV., i firblad? D.-KvNge, tolvtedel
k. (H. P
. S.), skillings- el. «dusin«
-stylte-) k.?
Dupe, nar, toke, f., tuT, m., gap, m.;
nar (for en annen), den narrete, over-
listede.
Dupere, *narre, ,;*dåre, overliste, *snyte,
*gjække (gikkej, ta ved næsen, vil’-lede,
viilftre. H. D., H. P
. S.
Duplere, tvi-fålle, «fordoble». Jfr. 2>oU=
blere og Dobbelt.
Duplex, tvi-fåldig? *tvi-fælt, tvi-fald.
2)ttpltcere, tvifalde; «foredrage» (halde?
l»re?) sit tvimæle (sin Duplik, se d. o.),
o : sit andre el. siste inlseg.
Duplicitet, tvi-fåld, -fåldighet? (jfr. Tre
foldighed); *tvitanke? (o : at være tvi
tænkt, o: «vaklende» i sin vilje), tvi
tydighet, tvitungethet.
Duplik, tvi-mæle, den saksøktes tilsvar, o :
forsvars-tale el. -inlæg no. 2. Hans no.
1 heter «exception», genmæle (insigelse)
mot «aktionen*, er altså eg. svar, tilsvar,
til klagen næmlig. (Klagerens tale el.
«foredrag» no. 1 kalles «aktion», klage
mål, hans no. 2 Replik, tvi-klage?) Tvi
mæle kunde da minne om «tvivende»,
3: gøre to vendinger, gå to ganger, og
om «tvikøre», dele lasset og køre to
ganger. At kalle klagerens andre tale,
«replikken», genmæle, vil-leder, da vi
ved genmæle altid tænker på forsvar,
ikke på klage el. å-gang; men «replik-
Ken3« stilling til «aktionen», til klagen,
gengives godt med tvi-klage, 0 : klage
no. 2, gentagelse el. fræmhåld av klagen
no. 1. Altså klageren : aktion — replik
— triplik, på norsk: klage — tve- (*tvi-)
klage — tre (*tri-) klage? InLtZevnte:
exception — duplik — kvadruplik ; norsk :
genmæle — tve (tvi-) mæle — tre (tri-)
mæle? Tvi-mæle for tvi-genmæle vilde
ha sidestykker i uvirkende for uindvirk.,
i tillse^torin for tiliX^3ordlolin og i gen
virkende for gensidig-virk. H. P
. S.
foreslår følgende ord for klagerens og
forsvarerens skiftevise taler i en retter
gang : hoved-inlæg (av klageren) — hoved
(^en)svar (av instævnte), o: motlæg, o:
insigelse ; (det) andre inlæg — andre (gen)
svar el. tilsvar. For Triplik fik vi da
tredje inlæg — tredje tilsvar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
