Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D - Duplikat ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140 Duplikat — Dybne.
Duplikat (eg. Dobbeltexemplar, naav nem
lig et Dokument udstedes i 2 ©semplarer)
tvi-brev el. -brevskap tvi-utgaven ? el
gentagelsen (jfr. Kofti), andre utgave, nv
utg., avtryk, avskrift av den (det) samme
Jfr. Triplikat, o: 3dje utgave av et og
samme brev el. Dokument".
SurjUfatiøtt, tvi-fålding.
2>«ptuttt, tvefåldigt; avtryk, avskrift. In
duplo, i to utgaver, i tvi-utgave, i skrift
og avskrift ; i gentagelse, *kopi«.
Dur, det hårde toneslag(s). Modsat mol.
Hård — bløt. H. P. S. »E- hård, F
hård, G- hløt*.
Durabel, varig, stærk; (meget), usliteleg.
Durkdreven, *ram; dreven (Allen, H. D.).
Jfr. * dreven (i), erfaren i en Kunst".
D. Svidsbub, Skjoelm, <BIøUV, *ram
tjuv (også i sv. *), *skinande fant, skarv,
utlært skøjer. Jfr. Crke-, Lutter.
2m?flaufttgijeb (Sur^l.;), (Deres) høje
nåde el. hoj-nåde el. højnådighet. Jfr,
Your grace, d. e. Deres nåde, i tiltale til
engelsk hertug. H. P. S.
Durra, hirse (et kornslag).
Dus, 1. (se u. Dutte), vanter i *, fordi
alle der er »dus«. , I * er dus, m. =
Bt«t, slag; dus, n. — ophåld, stille.
2. leve i Sus og D., duse(ar), duske(ar),
dyse (-te). Jfr. Kommerce.
2)Jtfdj, sprøjte-bad.
Dusin, tylt, f., tolv, *de(s)sing, y. H. D.
foreslår tylt brukt «om alt hvad der reg
nes tolv ad gangen», såsom knapper,
stålpenner, m.sker. Om m.sker således
alt i gl. d.
2>ttftltfram, køpe-go(d)s, markeds-g., -vare,
-arbejd.
2>ttfl (Top), busk, in., dup’, m., dufs, m.,
skuv, m. (gl. n. 3lcufr): (som Fjcerbufk
paa Fugl, Pandehaar paa Hest), top’,
m. (jfr. hær(d)e-top’, på hest; top-leje,
o: lede ved Toppen en Hest); vise, m.
(= Spids, Top, det paa Rodfrugt, som
er over Jorden). D. af Bcer el. L?v,
kol’, m.: ejne-k., fure-k. Liden D. el.
Kvast, visp, IN., vise, IN., tust, m. D.
i Enden (faafom paa @rce§ og Korn),
vise, m.
Dustet (luaftformet), *dufsot’.
2)uf?r se Douceur.
Dutte (fige Du" til), *due. Jfr. *dee
(*die), o: fige De for Du, og *ie, 3:
fige I til @n.
Duumvir, tvi-mænning ? tomans-herre. Jfr.
trimænning, o: Triumvir?
Dnumvirat, tvi-manskap, tomans-råd el.
-magt. H. P
. S. Jfr. trimanskap, o:
Triumvirat?
Duve op og ned, *nuske. D. op ned i
Vandfladen, I)v. "°6uvin^
(Overhaling) og *dovl, u (Søte), n. D.
(Om ©fib), duve, dubbe (duppe), vagge
(o), *rugge.
2>UJ, hær-fø-rer, hær-drot (Molb.), hær-tug.
D. i Klassen, no. 1, «versten? førsteren?
H. P. S. : forsitter, mots. baksitter (Fux).
Dvale, *dvale (vale, 3V. svala, f.), dåe, m.
(gl. n. da, n.), kvale, m.; (Bedøvelse af
SFVn), 3omnorar (i3.-orum). Jfr. helorar,
dau’orar. Gl. n. 6rar, f. pl., Galskab.
Falde hen i D., *mokne, *moknast (av).
Dvaledrik, kvale-dryk’, m. Gl. d. kval
dryk’, o: giftig 3)rif.
Dvcrle paa et Sted, sitje (hejme, inne,
oppe), *dvælje, trejte, drygje. Tanten
dvcrler ved det, hugen lejkar P2 det;
jfr. det lejkar i hugen, o : fætter ©tnbet
i Bevceg.
Dvcerg, 1. tasse (tas’), m., *bytting,
*dværg(e) (tværg, værg); *væsling, e,
*tarv(e) ; 2. (Vjergaand), dværg, IN.
SBcetgnntig, *tassen; litenvoren. Asbj.
Dvcergbirk (Betula nana), *fjæl’-rape, m.,
-ris, n., -kj»r, f.; -snære, n., *kjærring
rab’, -ris, rape, m., bjørke-pors, m., -kjør,
f., *kjese (kise), m., *mingle-ris, flø
bjørk, f. (Ili-ape-, m., krampe-, m.). Krat
af D., rape-kjer, f.
Dvcerghat (som gjør usynlig), hulder-hat,
m., dværg-hat, m.
Dvcergvll (Salix herbacea), sælje-kjør’, vier
k., fjær-moe, in.
2)t) sig, hålde sig, styre seg (-de), berge
seg; blætte(ar), b. seg (blotte, plitte,
platte seg), blættast. Dy" hos H. D.,
men ikke hos Molb.
2>1)6 (a.), *djup. Djup brukes i * neppe
om det va(t)nrette, som: dybt ind
i Skoven", et b. Vcerelse". Tvivlsomme
er og d. Buk", b. Hilsen", d. Sorg",
d. Spvn", b. ©merte". D. (©temme),
*grov (mal). Et d. Suk, *tung suk.
2>i)&efte Rende (i Elv, Sund), djup-ål,
m. D. (om Spstrcekning), *djup-sjøa’.
Med dyb Jord (Ager, Mark), *djuP
lænd(e) (mots. *grun-lænd). Noget d.,
djupleg. Dyb(sindig i Tanke, 2)tring),
*djup.
Dyb, (s., et br;&t Vand), djup, n., djupe,
m., *kav, n., *vas-kav. Gl. n. kaf,
sv. kvaf. Ned i 2)^6et, *til djups, ned
i kavet. Bakke (Banke) ved Siden af
Ct D., djup-rejne, f. (Dybt Sted i
Våndet), djuping, m., dyping, m., djupe,
m. , djup, n. 2). hvor der ikke er Vund,
blå-djup, n., kål-djup(o); (dyb Ting,
noget dybt), djup, n.
Dybde, dypt, f., djuplejk, in. Gl. n. dypt.
dybdemaal, djup-længd, f.
2)i)bl)eb, se Dybde.
2)^6ne, se *djupne, dypast.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
