Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D - Døse ... - E
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Døse — Edderfugl 145
Jfr. heljorar, sømnorar, ørske. Se og
©øftgtyeb.
2>øje, *rjone, ar ; (sidde stille el. i Tanker),
*lNO5e; (gaa som i Spvne, vcrre for
tumlet, stFv), ©re (-de), øvje(y), ar (dert.
evjar, in., el. evje, f., Person, som let
bliver fortumlet el. forvirret"); *hire.
Mk. *6ornie, Ic>ine(u), staa og gllbe.
Jfr. Maabe.
DMg (n. t. dusig, dMg, o: svimmel),
*dusen, *sig’, *sigen, utidig, lomen(u’),
*hiren, *tung (t. i kroppen), homen,
*moken ; (mat), uhyra(d), u-kvien (-au,
-og, av *kviaF, frist), utidig; (doven af
Udmattelse), *w (*wr, gl. n. *I^inn, til
lyja, lyr, luda, svcrkke, egentl. banke);
(sl>v, tankefuld el. fortumlet), *«vjar
sam(y). D. af stcerk Banne, "mosen.
D. 0M Morgenen, morgon-tung. Jfr.
*morgon-svævd, o- som gjerne vil sove
om Morgenen. D. el. flpv Tilft., *&v
-jing(y). Gall d. el. stoebende, sigge
(jfr. *sagge, *sugge), *slome, *sloke,
*«vje(y), stinte(ar). Vcere d., *sture,
*såme(ar), *hælore, e (hilore), duse (-te),
tule, ar. Jfr. Surmule; Dorsk.
Dpsighed, tunsse, IN., Icve^s, 1., tvnssBle, f.,
tvnss3el, ni., uti6issliet (elter uti6iss, ?:
dMg); (sygelig i Anfald af Mathed og
Svimmel), Kil-, IN., 6avr, n. (?). 63e,
ni., 3: livale, ssl. n. 6a, n., oss
(tilfcrldig Sl^vhed), in. D.
(el. Dovenfiab) af Solvarme, 801-rZev(e),
in. M. S^vnighed, Tunghed, Ilde
befindende.
D?sliV, nirinss, l.
£øO, *dauv, tunghert ; *dauv-højrd, *dauv
øjrd; (nvget b.), *dum-højrd; (bedMet af
Stpi), øjre-laus. D?vt L!re, uljods-øjre,
n. (f.). Gl. n. uhljodanseyra. Siges
om en ligegyldig Pers., en, som ikke vil
føre el. agte, hvad man siger til ham".
Dove, *d#jve, svække, stille, lindre. Jfr.
Dcrmpe.
Dflvedrit, *dø]ve-dryk’, m., o: smertestil
lende Middel.
e Dyvelse, *døjving, lindring, f.
, Dglvfpdt, *dauv-fød’.
, DglvHed, dauvskap, m.
, Døvstum, *dauv-dum ? (*dauv — d)l<V ; *dum
— stUM).
E
Ean de Cologne, hoved-van(d) (Molb., H.
D.), lugtende v. Mold.), Kølner-, låven
-6el-v. H. P
. S.
Echappere (smutte bort), røme (ryme, -de),
smætte (-smat) ut, ut-or, bort, frå (dejm).
Gttyavpt (t. ©cprpe), »skærf« (aksel-s.), 0:
liv-band, -bælte, -gjord; sværd-gjord.
Echarpere, skyte el. hugge på; gøre et
tværhug. Meyer.
(Sdjauffere (calefacere), hete, op-hete, gøre
varm el. ne’t; ægge. Jfr. Hidfe,. Opirre,
Tirre. Gc^aufferet, het, kok-het? ko
kende; ægget, ærtet.
Echo, se Ekko.
Ed, eM), m. Grov Ed, "°llNBlc.e^6, *k>t
e., "°laulc-e. Noegte med Ed, BVNiie
føre(y Tåge i Ed, o : edfcefte, ejd
l2este(e). Gammel el. ndviklet nok til
at tages i Ed, ed-før (H. D.). Gl. n.
ejåfærr. Jfr. vidne-før, *vitne-f., dom
før (H. D. in. fl.), v3pen-5»l. Molb.,
H. D. Mk. H6-Bvoren, d: edsvoren.
Edder, efter, n., forgift, f., våg, m. (W.).
E. sprude, *sputre ejter, *ejtre.
Edderagtig, ejtrende. Mk. *ejter-kvejse,
>Il2un, >i)3l<le, o; ejtertag’; *ejter-ful’, ej
tross, d: forgiftig".
Edderfngl (Fuligula mollissima), æd(æ, e),
ær, ær-fugl (J. Lic), æda(r)-fugl. Gl. n.
ædr. Sy. ejder. Mk. æda(r)-dun, n.,
Ebbe, fjøre, f. (fjære, fjuru; gl. n. fjara, akk.
i^oru). Også utfallen, utkjVi-Z,’ sjø. Mk.
*marbakke-fjøre, o: uscedvanl. stor E. ;
gjø-fjøre, den laveste (store) E. (i mars
måned). Laveste E., fjøre-mål, n., o:
Ebbemaal, laveste Punkt, som S^en
synker til. E. og Flod, ti6-van(6), -va(t)n
(L. K. D., H. D.J; ellers tidvanne (tide
venne). Molb. 3v.: ti6vatten. Tiden
fra E. til Flod el. fra F
. til G., sjø
an’, n.; (fra Flod til Ebbe), sjø-fal’, n.
Mk. og fjVie-kar, o: stor Fisterbaad for
6 Mand; f.-gubbe, o: Strandvcrtte ;
-kung (-kuvung), o : Spsnegl; Snekkestal;
-mak (I^uindl-icu3 inarit.), o: Sandmaddik;
-pist, m. (Tringa marit.), en ©tranbfugl ;
’3te^n, o: Strandsten. Jfr. mål, o, f.,
o: Grund el. Banke med smaa ©tene
langs Stranden.
Ebbe, at, *falle (sjøen fæl’); sjældnere*fjøre
(fjære), ar. Mots. (at) flø(d)e.
Ebbefald (Afstanden mell. Flodmaalet og
Ebbemaalet), sjø-fal, n.
Gbbetid, fjøre-mund, n.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
