Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E - Endossering ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Endossering — Eng. 155
skxl«lt«Bne? ryss-tessne (H. P. S.), late,
1. ff& seg? overlate (o: overdrage; t.
übertragett), overssive, -føre til, på.
tøtbOgfeviUg (Ind.), -sement, påtegning?
påskrift? -skrivning? overlatelse? lating,
l. (?), borgen. Jfr. Kaution; Endossere.
E. in blanko, åpen (ikke utfylt) påskrift
el. overlatelse (med åpent rum for mot
tagerens navn).
©ttbrcegttg , *samsteltr samhældig. Se
Enig.
EndsljMt, *ændå, *omæ., *føre(y) alt det,
*føre det.
Ene (om et Arbeide), *e)nlsr, eM-»r^en(7).
Gl. n. einvirki, o : Person, som ikke har
nogen til Hjcrlft ved Driften as sin
Næringsvei". E. og alene, *ejnkom (3v.
enkom); *ejnlest (ejnslejdes), *ejns ærend,
*ejnsvor(d)om. Gl. n. einvordum, o -.
specielt".
Eneboer, *ejnbue (-buar), m., e^nd^linss, m.
Enebcertrce c^unl/^us), e^ne, m., e^ner
(gl. n. einil), *dri3li (H. ’Win3n.)> sprake,
m>, brake, m., bruse, m., raud-ejne (han
braser op som r., o: flammer op som
Ener). Mk. eMe-dH’li, n., -rs6e(v), n.,
o: Krat, -smak, -tjære.
Eneeier, eM.e^ssar.
Gneeie, ejn-ejge, f.; jfr. same]ge.
(Snemærle, se Endemcerke.
Eneraadig, *ejn-rådog. Boere e., rå’ og
rikje.
Eneraadighed, *ejn-ejge, 1., ejn-rikje (1.M.).
*Rikje, o: 1. HerredMme, 2. Eiendom,
3. Rige.
Eneret, ejn-ret, m.
Energi, kraft, vilje-k., fasthet, vilje-f.,
hug-styrke (1.M.), styrke, fynd, kraft
fylle, eftertryk, dygtighet, itak, n., fram
lZerd, 1., ramles, m. (1.M.), drægt, f.,
stortak, n.
Energist, kraftig, 6ysstiss, fyndig, ekter
trykkelig, dadoss ( dygtig, Virksom"),
dådfør (H. D.), dådkraftig Mold.),
iliNldiss, *QZer6iss, 2: vedholdende (sy.
ihardig).
Enervere, avkræfte, utmarge, *mærgstæle,
svække. Enerveret, mærgstålen(o), ut
marget, margles, avkræftet, svækket,
nærve-s.? utslit (-sleten)? *mærg-sloppen,
vejkna’, utlevd (-levet).
Enervering, avkræftelse, svækkelse, vejk
ninss, l.
Eneftaaende (i sit Slags), ejnste(d)ing, m.,
ejnstaka.
Eneste Arving, ejn-Nrvinss, m. E. Ting
(at bruge el. tåge til), ejn-t»kje, n.
Enetllges, ejnhøg (mots. tvihøg osv.), *ejn
botnes.
Enevcelde, ejnvælde, n., ejnvald, n. (gl. n.
einvald), ejnrike (Lm.), ene-styre (?).
Enfant perdn, eg. fortapt barn, d. e. (den
el. de) forreste i slaget, våge-halser,
kanon-føde, d. e. forposter og forreste
rækker i stormløp ; livløse (brukt om
person som andre ord på -løjse); dråp
vigd (Lm.), daud-vigsla’ barn (Lm.);
føregangs-fejg? (W.), våe, m., livleg l.
Enfant terrible (»terr.« for fin Familie
eller for sit Parti), essentl. fæl unge
(som nemlig ved at være for åpen-munnet
blir brysom eller farlig for de andre) :
*åpen-kjæft, m., flå-kjæft, m., *vase-kop’.
Mk. og vetløjse, 1., o: en meget ufor
nuftig el. übesindig Person".
Ensin, ja-ja, la gå.
obet, LMf»t (f. e. bord).
Enfoldig (indflrcenket), einfald (gl. n. ein
faldr), ejn-foldig ( efter den danste
Form"), ejn-faren, ejn-rjoden ( svM for
staar libet"), *få-tænkt, *ejn-t., kortsynt ;
*stut’-vi’s, styven, *styveleg («han lyt
være BtNllc, som s. er«), *galen (jfr. «han
er inkje så galen, som han er hejmalene,
o: ukyndig Dolkestikken), eM-vsioss (o’-u’),
ejn-vetog(i), o: eg. ensidig, indstrcenket ;
(simpel), Ankaren, *ejnfald. E., ttOget,
små-votog. Jfr. Dum, Taabelig. G.,
Pers., ejn-veting(i’), m., styving, m. Jfr.
Tosse, fjante, Taabe. I ældre dansk
som i sv. bruktes enfoldig for «simpel»,
f. e. enf. mad, enf. spænner. Enfoldig
for troskyldig, ærlig, lilcelrNM, ulcun3tlet,
er også ute av bruk i nnti^Z-norzlc og
-dansk. Denne tydning er imidlertid op
frisket igen noget nu i dansk. Derav
Enfold (eiter t. Einflllt) og Enfoldighet»
for «simpelhed», o : troskyldighet, kunst
løshet, likefræmhet, naturlighet. Enfoldig
er da mest en lyte; i denne nyere, men
sjældnere mening: troskyldig, naturlig,
ren, en ros.
Enfoldighed, 3aue-lass, n.
Eng, -mark, -stette, eng, f., vold (2: vår,
H. Sch.), enge, n., vang, m.; (lavtlig
gende), 10, f., ste, l. Engmark omkring
ett ©aatb, bø, m. Mk. bøbejte, bøgar(d),
o: Gjoerde mell. Eng- og Udmark. Paa
Engmarken, på d^nom. Slippe Kreat.
paa E., 3lceppe på bø. Engmark, af
sides, ut-eng, -slætte, n. (-slåtte), skagge,
m. Gammel, uploiet E., vål’(o), in.
Mager, tynd G., tunke, f., tunke-bø, m.
= *skrinne, *s.-mark. Frodig E» Nlrr
Huset, 3eli(il), f., tiuli-enss. Engstette
ved Bandet, le’t. f. (gl. n. nt). E.,
gjstdstet, møkje-lænde (y-e). E., som
har voeret Ager, ækre, f., atter-læge(e),
f., kjælve, e (kjølve), l. Hertil: ækre
hø], -mark; kjælve-hej, -fo(de)r, -korn.
Jfr. Hvileland. Engstykke, afgrcendset,
toet ved Husene, tun-tejg, m. E., om-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
