Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E - Envoyé ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158 Envoyé — Epope.
(SttOOtjé, avsending, sendeman, -bud (av
andre rang).
En?iet, ejn-^gd, -auga’, ejnsynt. »Den
ejnøjgde kallen er konge blant dej
blinde*.
Eocoen (-cen) (i den terticere Tid), NY’
dagningen3 tid. I^k. X^j.
iZ>BO, nied det 52lnrne.
Epakter, lnanears-^33vning, n^. -mon; inel
leindager, inelleindagB-tal. H. I^. 3.
Epark, land3n»vding, »3tatnalder«; di3p,
over-d., erke-d.
Eparki, landsn»vdingdHinine ; dispedsinine.
Epanlement, »skulder«- (el. dedre) aksel-
Vlern. n. r. 8.
Gtøaitletter, aksel-dusk, -krans?
(Spee (Port (Tepée), kårde-dusk.
Spegegefe, forklarende tillæg.
(Spibettti, omgangs-syke, farsot, land-f.;
sveM, m., farang, m., overførd, f. Mere
ødelæggende syker som kolera, pest og
gul feber kan vel og kalles farsot, land
farsot.
Epidemisk, omgående, omgangs-, landfar-;
farsotlig (H. P. S., i likhet med under
-Batli^, fol3Zetl’i^, av underzat, forsæt, med
tilsat -lig).
Qiptbtxmif, overhuden.
Epigon, jfr. sildefødning, o: sillefeding
(3idle-), efter-f. ? efter-kul’ , ætlinger ;
barn av det andre giftermålet (»kuld«),
andre lag (yngre laget), efterskud ; efter
grede; jfr. sirone(u), m. (h&stspirer), si
gro, f.? *Bale, *lægde, *føde, *kold, f.
brukes eg. ikke om m.sker.
Gptgraf, på-, in- el. over-skrift.
Epigram, fynd- vise, fynd-vers (Lm.),
kæme-stæv? (o -. fyndigtTankedigt); snej
vise, f., -værs, n., -stæv(e), n. (o: stikl
ende, spottende V." osv.), spotte-rim
(Lm.), snærte-vers (L. Kof.), spe-stæv el.
spe-kvæde? *klængjestæv, -vers, -vise.
Til klængje- mk. kl.-namn, -ord. @. ær
egentl. inskrift, innehållende en sanhet,
som er fæstet som inskrift t. d. på et
minnesmærke (efter M. Monrad). H. P. S.
har bråd-dikt el. -værs.
Epigrammatiker, -tist, 3NNlte-kvNder, 3pe-k.
(i liknet med drad’
dikter. H. ?. 3.
@ptgramittOttff, snærtende, bitende, stæv
jende.
Epiker, lortZeilende skald, kæmpe-sanger,
-skald (jfr. kæmpevise), saga-kvæder,
-sanger.
(Jptittrætff, vellystig, »fråssende«, «yppig».
Epikurceisme, Epikurs lære, lyst-lære; vel
lyst. Jfr. Ipftighed, graabfm.
Epilepsi, fang, n., (ned)falsot’ (også hos
Molb.) ; fallende syke, fal1-sot’, f. lik
fal, slag. H. D. Gl. n. niårfallss6tt.
*Fang og *nedfalsot ær best i Norge,
da de forstås av alle hær.
Epileptisk, (ned-)falsottig (Meyer), falle
syk?, fang-, av fang (t. d. tilfelle av
fang).
(J-pilofititm, se 2)ueurt
Epilog, eg. efter-ord (jfr. efter-skrift), efter
spil, eftertale el. -skrift (på vers), efter
sang, -kvæde, slutnings-tale (-kvæde), ut
gangs-tale, mots. ingangs-t. (Prolog).
Epipaktis latifolia, flangre. Gunnerus.
Episk, fortellende, kæmpe-, saga- (t. d.
kvæde).
Episkopal, biskoppelig. (SjptffOpat,biskops-,
bispedømme.
Episode, vid-ræsing, f. (Lm.), avdrift?
unda’skot?, o: «graflfybmng ; en liden
Fiskestim, som har abftilt sig fra en
stFrre") ; mellem-ahandling» (Sneed.),
m.-sang, -stykke, kile? inskud (f. e. i et
dikt), «avstikkere (gøre en a. av sig,
Molb.) ; utskejelse, utvikelse (N. M. Pet.),
skejving, f.? Jfr. Exkurs.
Episodisk, inskut, inflettet, mellem-.
Epistel, brev, skrivelse (efter t. SchreibkN ?).
©ptftolartff, som brev, i brevform, brev-.
@juftt)(, »sejle«-krans.
(Sjpitaftttttt, grav-skrift (Molb.), g.-minne,
-mæle (Molb.), g.-stejn, m,, g.-tre, n.;
minneskrift.
Epitlllamium, drvllups’san^, -kvZede!
orudevers.
(Spttttfiå, knute-knytting (i skuespil), »for
viklingen« (t. Verwickelung).
Epiteton (Adjektiv), tillægsord, -navn.
E. ornans, prydeligt tillægs-ord, pryd
ord? pynte-ord?
(Sfpitome, utdrag, ut»tog« (t. 2lu§jug).
Epitomere, dra(ge) ut, korte (kortfatte ?).
(Ipijoer, »snyltedyr«, snike-d., åt, n. Jfr.
Snylte-.
Epizooti, dyr-farsot el. dyr-sot (H. P. S.);
jfr. Epidemi, om m.ske-farsot.
Epode, eftersang (efter strofen og anti
strofen). Meyer.
Epoke (epoque), tide-hverv (Molb.), jfr. sy.
tidehvarf, o : tidsalder; tids-skifte (om tids
punkt og om tiden mell. to tids- el.
vendepunkter)?, tids-skjel (Meyer); nvile»
sted, -punkt (i historien), grænse-punkt,
vending, vendepunkt (i tingenes gang),
som begynner en nv tidsalder og nv ar
række. E. Qjøre, gdre vending ? begynne
(hæve op? jfr. *opnav = Begyndelse)
nv tidsalder, årrække ; blive et vende
punkt el. mile-pæl; gøre opsigt. Jfr.
Oftsigt.
EpVNYM, med tilnavn. Meyer.
Eponymi, tilnavn, opnavn, opnæmne, n.,
*kænnings-namn, *utnæmne.
©pope, se Epos.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
