Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E - Ert ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ert — Esquire. 161
fyllest, f.-gørelse, skadesløs-håldelse, gen
gæld, skade-bot, -løn (Molb.), skade-
LZel6 (G. A. K., H. D.); dertil skade
gælds-krav; vederlag (gl . n. vi<sr, o :
ved, imod), vederlæggelse Mold.); mon
(»tage sin mon igjen«, L. Er.), ret. «Jeg
vil have Ret for Melet». *Jeg skal gjøre
dig Ret for Grytenog Koppen». Asbj. Ogs.:
ombot, 1. (gl. n. umbét), ig(j)æld (Molb.,
H. D., Fr. H. og Kr. V.s lov), o: en
kelt Erst. (efter Molb. = vederlag, gen
gæld; jfr. tvigæld = dobbelt ©rft.,
Mold.); like, f. (»du skal nok få like
[a : ret] for det*), skil, f. ©. give,
veder-lægge, opveje, gøre gengæld, gen
gælde; avløse. Jfr. Erstatte.
Ert, se Mrt.
Erte, ærte (-te), rejte(ar), tærre(ar), *øve,
*ærge. sfr. Drille.
Erts (Sten, som indeholder Metal, t.
Erz), metal - blanding , malm (jern">
kopar-m.). Også H. D. og Molb. Se
Metal.
Ertsbjerg, malm-berg, m. H. D.
Ertsgang i et Bjerg, malm-å(de)r, f., m.
gang. Molb.
Erudit, lærd, bok-lærd; spræng-lærd.
Erudition, lærdom, dyp 1., omfattende 1.
EruktlltivN, opstøtelse, «ræben», *raping,
*gurping.
Erysimum cheirantoides, karel (Gunneras),
utspærret hjørneklap. Sørens.
Es (Kort, Tcerning med et fZHe), æs, m.
(eg. lat. a3, enheten, det hele, mots. brøk
delene). Boere i sit Gs, være i beste
velgående (fr. itre å son aise), *ha sit
vilje-ve1r (-ve^r).
Esel, se Asen el. Msel.
Eskadre, -drille (lat. quadra, firkant),
flåte (mindre), f.-avdeling, (iblant bare)
avdeling. Jfr. Detachement, fra-skil el.
hær-f. (H. P. S., d: fraskilt og bort
sendt n°eravd.). Jfr. og *undan-tak, o:
en Del, som er udstilt fra det øvrige",
undan-skåt(o).
Eskadron (lat. quadrans, fjerde del), hest
kar-flok, flok hestfolk? »rytter«flok, r.
avdel.
Eskaler (gjMe E.), wpe in i en navn uten
fur »iuten» (farleden?): A«re av3tikkere,
F. Nfstikker, Devill^
tion.
Gskamotere, syn-kværve?, *kværve sville,
*vende) syna, k. bort, la bort uformærkt,
ved »gøgle«spil el. blændværk ; smætte
bort, trolle bort? (ikke: trylle) (jfr.
trolman for Tastenspiller) ; bort-blande.
Lat. committare, 3: ombytte, Dv. (£§=
kamotage, syn-kværving, f. (gl. n. sjon
hverfing), »gøgle«-spil, g.-værk, »blænd«
værk.
GskamotM (-eur), synkværver?, «Filere,
trolman? trol’-kunstner(trolmannen Olivo),
sortekunstner (o: svarte-kunstman); også
veg.: lomme-tyv, falsk spiller.
Giåtatpt, *skråning*, hælding (nederste
brystværn på fæstningsværker), hal’, n.?
Eskatologi {;&} ), læren om de siste ting
(dommen og verdens ende), *endedags
lære? (endedag, o: ftbfte Dag").
Eskisse, se ©lijge.
Eskorte, feige? vakt, sikkerhets-vakt, trygde
vakt? ledsagelse. Jfr. Salvegarde. Lejde
er vel tysk?
Eskortere, følge for at værje- trygge,
dække (t. betfen), ledsage, følge med,
værje, værne (på rejse). E— tlf, under
vakt av.
Esoteriker (en med det indre KZent), en in
viet. li. ?. 8.
Esoterist (f. E. Kundstab), indre, invortes,
lønlig? De inviedes? frimurer-.
(S-gøtiff, innenlandsk.
©gp, asp, f.
Espalier, Spalier (eg. Rcrkvcerk), *række,
tral-værk, n., tvi-rad? -række? (dobbelt
r. av soldater, jfr. en kaie). En espalier,
som rZelcvZerli, i tvi-rad, -række? tvisæt’
(o:. sllt i to Rader"); i vilte-form; på
solvæg (Erslew, H. D.). Dertil solvægs
træer, rNkvlerli-trZeer (IVlold.). H. P
. S.
kaller træer, som står en espal., for bin
dings-t. el. murbindinger, idet de bindes
op til et slags grind el. ramme, ved en
trævæg el. mur. Hin grind-træer? En
esp. siges og — se ovenfor — om man
skap, som står opstillet med vej imellem.
Kan vel hete mangar(d). Jfr. tangar’,
o: Tandrcekke.
Espelyv: fijcelve som et E., *skjælve som
ejn skaketejn? (d : som «ryste«stokken på
en kvæm).
Espingole, ku^le-r^r (H. P
. S.), kugle-
sprøjte.
(Såptøtt (av espiér, epiér, lat. adspicere),
se Spion.
Esplanade (Plads foran stor SB^gn. el.
$æftn.), plas? åpen plas"; for-plas. H.
P. S.
Esprit, ånd (hoved, skarpsin, vittighet,
inbildningskraft), også: den sanne me
ning, d. vigtigste inhåld. Bel-esprit,
»3k«n«-and, vitti^t hoved, åndrik man
el. kvinne. Les beaux espr. se /’encon
trent, de gode hoder møtes, har samme
infal. E. fort, »stærk-ånd«, fritænker.
E. public, almen-ånd. E. de corps, sam
lags-, samfunds-ånd, kaste-å., lags- (før
laugs-), stands-å. E. des his, lovenes ånd.
Esquire (fr. ecuyer, forcrldet: escuyer,
lat. scutarius, 3: Skjoldbcerer), vel
bårenhet (ærestitel i England for lægre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
