Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - Fattigdom ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fattigdom — Faa.
176
-man. F
. at se til, fattigslig (J. L.),
*fåtøksleg (fatigsleg, -le), stakarsleg,
armo63am, -zle^. Jfr. Knaft, Ussel.
Bidrag til Fattiges Underhold»., for
lag^), n., lægd, f. få.r som ittbfcette§
Ct©tcbtilMttb?r^.,inlæg’,n.,lægde(»ar«)
kal’, -kjæring osv., forlåg(o).
Fattigdom, fatigdom, m., armod, f., armods
dom, in. Mk. *armods-folk, -man, fatig
folk, -man, -skat’, m. Jfr. U§felb,eb.
FllttighjcrlP
, lægd(e), f. (lejgd, lejk). »Ha
lægd», «kome på I.*, «kome på bygda»,
»på kassa*. ttbHgtttttg af F., lægdar
byte, n.
Fattigkommission, fattig-nævn (H. D.),
omlæg’, n. (u - e).
3ftttttglem(ttter), forlåg(o), n., fatig-folk
(-man osv.), lægdar-folk (-stakar, -kal’
osv.).
Fattiglcrgd (Distrikt, som efter Übligmng
forsørger en hj«lftelps Pers.), lægd(e), f.
fsotttglcegber3 Regulering, lægdar
byte, n.
Fattigpleie, fattig-røkt?, f., fattigrøgt (Fr.
H.). Jfr. sv. fatigvård. Jfr. og Pleie.
Fattigvcesen, faui^-rslct? -stel? *omlæg
(o: Fordelino), utligning av fattigbyrder.
Jfr. SScefen.
Fatum (lat. fatum, Fl. fata), skæpnen
(©•det), lagnad, m., norner(ne). -<ytlto,
hændelser, tilskikkelser, oplevelser ; æven-
tyr; motganger.
FIIUN, skog- el. mark-gud (Meyer), s.-alv
(H. D.), s.-vætte, -ånd. Jfr. og SkoV
trold. Kvindelig F., *skog-fru. Jfr.
Skovnymfe.
Fauna (et Lands), dyr, dyreverden (Th. Kj.),
dyrerike (i * dyr-rike), dyrliv (neml. et
navngivet lands el. landskaps dyr osv.).
De» Norske F., det norske dyrerike,
også skildringen av samme. Jfr. vækster,
vsel<3t-ver6en, v.-rike. Se Flora.
Faunifk, sanselig, letfærdig; »utugtig«.
Jfr. Liderlig.
Faunift, dyr-kænner, d.-skildrer.
gautefragt (Erstatning for lovet gragt),
»fragt-ombot«? (skips) lejge-bot? *Um
bot, f., o: ..Erstatning, Opreisning for
et Tab", Jfr. Fragt (skips-lejge).
Faveur (-VM), yndest, velvilje. I F
. as,
til beste for, til fordel (el. bate) for.
F
. tåge (i KMmandssproget), stige, gå
i veiret. Jfr. Gunst.
Favn (tre Alen), famn, m.; ( udstrakte
Arme"), famn, fang, n. Med F
. maale,
fæmne, ar. Dv. fæmning, m., d : Stok,
som holder en F. i Omkreds. (Favn
fuld), fang, n. (B. B.), f. e. f. ve(d);
fangan, n., fængje, f. (Favntag, Om
favnelse), fang (B. B.), n. (»lcan3lce du
er ræd, jeg skal ta dig i fang*, H. Ibs.),
fang-tak, n., *fangling, 1., fang-lag, n.
Gl. n. fang, sv. * fang. Mk. fang-tak
(n.) er i • også Vryden. Jfr. Omfavnelse.
Fllvne, fainne(ar), fagne, ar (?), ta i fan
get, gi (en) fanget; fang-take (-tok),
fangle (fångle), ar (dv. fangling, f.),
*fange, *omfagne (for «omfange*), om
fæmne (-de).
fåatmtmaal, famne-mål, n.
Fllvneved, famne-ve(d) (i), m.; (fføbetSeb),
*la(d)ved, *]ag-ved. Nedenæs.
Favorabel, velvillig, god. Vinden er f.,
v. er god, er med. Jfr. Gunstig.
Favorisere, ville vel, vise velvilje, læmpe
sig efter, ta sig av, hjælpe. Ikke vel:
føie (t. fugen), el. bcere bevaagen" el. be
gunstige (t. begiinstigen). Jfr. Segmtfttge,
F^ie.
fåabOtit, yndling. Favoriter, også: hår
lokker; kin’-skæg.
Favoritregimente, yndlings-styre ; y.-vælds.
H. D.
TJfatytntt, se gajance.
Faa, at, *få (fek Faa Fat i, paa (til*
egne fig, av fat, o : grep, håndfang =
*fate, m., av fate, o : gribe), *få ti (uti\
*få fat på, *ta fat på. F
. som Gave.
*få til givendes, l. til giving. F
. fteßt
(fcette igiennemj, *ha(ve) fram. F. at
gjøre (komme til at, maatte, have Magt,
Lov til), ljote (laut). »D’er ejt, ejn vil
og annat ejn Ivt«. »Du lyt gjære, som
du synest*. Jfr. Maatte. Faa gjere
(kunne, komme til), (i enkelte Forbindelser),
*gjete (gi-) (git — ga’t — gjete’), *få.
»Boli lelc el. gat inkje skine», F
. tit
2@gte,*få. »Olav, som fek Ane*. Mk.
i * få: »få meg staven*. Jfr. Levere.
F
. istand, *la til. F
. til at lykkes,
«M (det) til. Som er Ot f., -*fængd.
Også -*fængjen, -fingjen : *sjæld-fængd,
let-f., Bejn-f. Faaet (bekommen), *fæn
gjen (fingen).
fåaa (faatallig, ikke mange), *få, *fåe (færre,
færst, fæst). Få brukes i * som oftest
i sammensætn. : !|cfå-bruka(d), o: lidet
brugt; *få-dugleg, *få-faren, o: übe
vandret, verfaren; fåfæng, in., o: Itbet
Gllvn, Unytte, få-fængd, f., Unytte; *få
fængd, tibet nyttig, unytt. ; "°fa-fZ3n^t,
forgjceves, *få-fæng(e)leg, o: unyttig;
*få-før, o: lidet duelig *få-gjeten, lidet
bekjendt; *få-hjælpa’, som har liden Ar
beidshjcelft; *få-hæv, o : uduelig (også i
sv. *) ; farlig ; *få-h»jrd, o : ncesten u^rt;
*få-kunnig (-nog), gl. n. fåkunnugr, sv.
fåkunnig, o: som ved Itbet; få-leda(i’),
2: fom har liden Familie el. faa Folk
hos sig; *få-målog, o: tau§, *få-mælt
= fa. o: tau§ (jfr. 3V. få-ordig), *få
mænt, libet bemandet (jfr. *van-mænt);
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
