Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - Fedtflæk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178 —
Våndet), fejt-flågge(o), f. (o : Hinde),
fejte-Iagn(o), f. F., smeltet, smolt, n.
Draabe el. Perle af smeltet g., lch
auge, n. Fedt-cedende, lejt-eten.
Fedtfioek, lejt-rlsek’, IN.
Fedved (fedt Troe, Fyrreved med meget
Tjcrrestof i), fejt-ved(i’), m., f»re(v), n.
(fyra, f.; sv. * fyre), tere(y), n. (sv. *
tyre), t^rve(v), n. (gl. n. tyrvi), spike
tre, n., tøre-ved, in. (tør-ve’[d], tjer-ve’.
Nedenæs). Mk. t«re-tliB, f., -spån(o),
-spik, -snærte, -stikke. Jfr. og Tjcereved,
Lysestikke, Fakkel; Splint.
Fee (ital. fata, af Midalderens Lat. fata,
0: ©anbfigerinbe), væt’(e). f. (vætter);
vætte, n. Mk. *god-vætte, n., d: gob
Genius". Men det gives og *vonde
vætte. (^odvsette, f. el. godvætra, f., er
i Nordland omtrent d. f. som Hulder",
jfr. Dcrmon.
Fegte, fikte, ar.
Fehm (Vehm), blod-ret, dalz-ret.
Feide (n. s. Veide, t. Fehde), ufred, uven
skap, strid (nu mest meli. private, som i
penne-f., o: p.-strid). geibeferetl, ufreds
brev? (-bud, -færd, -stand, -tid? osv.).
Hos Molb. Feidebud, -fcrrd osv.
teibc, at, ligge i ufred; stride, slås.
eie (viste af, rense for StM og Nffald,
t. fegen), *fei’e (fZe^e, ar), sope, ar
(B. B.; gl. n. s6pa, sy. sopa): s. ihop,
s. utsorpet, 8. golvet, tunet; skjøre (-te),
fjælge, ar; (jiøbe), viske, ar; rødje (y, -
rudde). F
. for Sod, sote, ar. Mk.
sope i vægen, 8. av, fare afsted i stry:
gende Fart; sopande, o: farende osv.;
sote, 2 : Kvast at feie Done med ; soting,
f., Feining (for Sod).
Feiekost, sope, f., sope-lime, m., *lime,
30plin3(oo), m. (30pel, sopi, sovi, 80lv,
Boey. Mk. 80’p, m. (bred Toft), eg.
geiefoft; sope, f., 1. Kvast, Vist til at
feie med, 2. fammenfeiet Affald.
Feier, Skorstensf., sotar, in.
Feier-Inspettsr, sotar, 3ote-me^tar. I.IN.
Feieskarn (sammenfeiet), BVp(eU, f., golv
saur, m., flas-sø-’p, n., sope(oo), f., sårp(o),
n. (gl. n. sorp). Mk. sepl-haug, m. =
sårp-dunge, in., -haug; søpl-ro, f., -krå, f.
(mell. D^ren og Ovnen), sårp-krå, Vraa
for F. Mk. og bås’(o), n., måd(o), n.
(mo, in», mod), mask, n., 2: smaat
Affald af !qø og Halm" m. m.
Feig (t. feig), ræd’, umansleg. Jfr. Kujon,
Kryster; Frygtsom. Den Feige er rced,
hvor han stulde vise Mod". Feighed
er altib vancrrende". Feig i * og Zel6re
d. (n. t. fege) = døden nær, dødsens.
Feighed, rZeH-nu^, m.
Feil (n. s. Feil, t. Fehler), ulag, n. (jfr.
Mislighet», Uorden, Vane), uråd, f.,
sekHe, n. (gl. n. elilci, o: Smerte),
ve^le, f., inejn, n>, låt, n. (klokka lek
ejt låt, komiUlaVe), drXBt(e), m., drX3t
lZelle, f., vantin^, f., vanske, m. (også
H. D.), tyne, n. (Lyde), lyte, n. (»eg
såg, kor lytet låg«), vank, n., ska-vank,
m.; *å-fåt (adj.) -. »d’er nåkot åfåt, noget,
som mangler; jfr. »d’er alle Adamsbarn».
Slem F., u-gjen (-in), f. F. ved et
Arbeide, van-gjær(d), f. En F., som
kan fordcerve det Hele, jfr. »er 6et iial(o)
i ejn stav, så er det hål i hejle tunna».
Jfr. mis-, som i mistak, n., Feilgreb. Jfr.
Me’n, Mangel.
Feil (Adv.), *rangt; *imist; (i Sammen
scrtning), *mis-. Også *for-. Take,
kjænne, svælje rangt; kaste, slå, stige,
take imist (miste) el. i mis, mes(y), i
messen. Sv. miste, gl. n. mis, å mis.
Jfr. gripe, skjote iini3t. For-gjøjme,
-læggje (noko’), for-snakke, -spele, -sætje
seg. Mis-sægjal(e), som tidt snakker feil,
forsnakker sig, mis-vise, vise feil osv. Jfr.
Gal, Urigtig. F. give, forøve (-gav),
f. e. kort. F
. hflre, inizQVjre (-de), ini3-
Iy(6)a3t (-66e5t). F. hflrt; som let hMer
f. (tuNglM), ini3N^l6. Mk. °>°ini3NVjr3le,
o:- at lMe, oftfatte f. F
. huske, ini3
hugse, ar, in. seg, lui3ininn23t (-test).
F
. kjende, forvexle, miskænne (-te), F.
se, Uii3BvnaBt (-test), Som let ser f.,
ran^vnt. F
. regne, *mis-rekne. Dv.
mis-rekning(ee). F
. staa (gaa galt),
gange til LlNp3, 2: til Feilslag; (for
feile sit 3Jtaal, gaa forgjcrves), iniBlaiie,
glæppe (-glap’) (e), svike (-3vejk), *Iju3ast,
*ljuge: »ejtmærke, som inkje lyg«. »Det
laugst, du—«. Som iffefloorf., *vis’.
F
. tåge, opfatte, mistake seg (-tok),
misgå seg (-dde), ta mis (J. Lic): »I
mista’r jer, mor« (H. Ibs.). F
. toge Of
Veien, *gange vilt, *fare vilt, misfare.
F
. tåge af de forskjelligste Ting, take
BkK66a(o) fsre(v) invredZer (molter), Som
ikle ofte tåger f., *grej-tek(o: behcendig),
*vis’. F. trlede, snåve, ar. Mk. Niis
-hug’ (^loid.), el. *!n.-naT’(o), 2: Feil
hug; *miskast, 2: Feittast. Feil (ad
å-fåt’ : nåkot(o) a., 2 : noget, som mangler;
*vejl, *vejlot.
Feilagtig.^alen, *(v)ranF, rangle^. (Adv.),
van-: v2Nskjepa<i (ski-), f. inbrettet =
*vanstelt. F. behandlet, *vanstelt, *ille
medfaren, F. bøtnme, misdeme. F
.
gjort. *mis-gjord. F
. opftillet, rang
3Xt(e). F
. toemmet el. opstvet, *ran^.
tamd. F
. FremgangsMllllde, ini3lXrd
(også H. D.), mistak, ini3grep(i’),
n. Gl. n. inislers. Mk. rni3ven6in3, f.,
f. Vending; misvægjes, paa f. Vei.
Feile (n. s. og holl. feilen), bele(i), ar (gl. n.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
