Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - Feilfri ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Feilfri — Festivitet. 179
bila, o : fbigte, gaa fanber, jfr. Mangle),
*fare vilt; (mangle), vante(ar), fattast,
skorte(ar), bræste (brast). Jfr. Fattes.
«Fare vilt er folkeligt, vende om er
gudeligt, halde fram er djævelslegt».
Feilfri (uden Meen), vejle-laus, -fri, mejn
laus, -fri, ækkje-laus, -fri, lyte-laus, -fri.
Setlfltlb, *lyte-ful\
§Ctlgrc6, misgrep, n., -tak, n., tvi-tak, n.
< Forvexling"). Jfr. Famle. «Mistak er
kvar mans sak».
$eHffrtbt, snåving. Jfr. ©nubling.
Feilfkud, glippe-skud. H. D. Mis-? Jfr.
Feil, Feilagtig.
Feilstag, 3iNp’(e), m. «Gange til glæps»,
gaa forgjcetoeg.
ijeiltogclfc, mistak, n., -grep(i), n., -gang,
f., mis, m. (kun i Forbindelse meb »i»
(i mis).
Feiltrin, mis-steg(i’), n.
Retning, soping, f., skjering, f.
Feir, Super!.: feireft (a. f. feger), fager,
blomstrende (f. e. ungdom).
Feire (i. feiern), hålde (helg, jul, bryllup
osv.), hellig-hålde, h»g-ti(d)e(ar) ; *ture
(bryllup). F
. (@tt), fagne. Lm. Jfr.
Vcesen (gj^re V. af).
gelb, fdd, ni., skin-f.; -fille, f.
Feldbereder, feld-makar, kvitgarvar (?)
( Hvidgarver". Molb.).
f^eileifett, læder-vadsæk, skræppe, f. Jfr.
Randsel.
Felt (t. Feld), grun’; botn : rum (t. e. i et
skjold); (Gebet), vald(o), n., omkværv,
m., område; lænde, n. (Landstad). På
vår grun, på annen mans g.; på vårt
vald, i vår arakvZerv, o : på vårt om
råde = inden vore Groendser; i vor
Kreds. F
. er også = ute, i motsætn.
til i fæstning el. by; da ofte — mark:
«drage, ligge, rykke i inarken», »slå av
in.«, romme in., «beholde marken»,
«stille i ni.«, »gere marktjeneste el. tj.
i marken»? I Felten, i marken, i fri
m. F
. undertiden — leir-? Felt-
Barakke, lejr-hytte? g.-Sasorct, lejr
3vkeliu3 (med lejr-læke?), mark-sykehus.
Sammenhænget måtte her som ellers vise,
hvorledes *mark« var at forstå.
Feltherre, hær-fører; høvding, over-h. (H.
D.), *hær-ferar. Jfr. General.
ijftltvaaft, hær-rop (Molb.: £ærraab), ord
tag (H. D.), hær-skrik (E. Bøgh); løsen
( forceldet"). Jfr. Parole.
Feltseng, hær-sæng, bun’-løs (botnløs) s.
Feltfljcrr, sår-læke. Jfr. Kirurg.
Feltstag, slag, hær-slag?
Feltstol, hær-stol.
Feltstykke, mark-skyt(s) (2: kanon, lettere,
til bruk i marken ?). Jfr. Artilleri, Kanon,
Skyts.
Feltvogn, hær-vogn?
Fem, *fem. BedfuldeF., ful’-vetog (i-u).
Mk. *fem-alning, o : 5 Alen lang ©tof ;
*fem-åring, o : femaarsgammelt Dyr;
*fem-bænd, 2 : fembaandet (Hcrsje) ; *fem
bør(d)ing(y), m., o: Baad med 5 el. 6
Rum; *fem-fæld, o: femdobbelt; *fem
kjejping, m. (el. f.-røding), 2: 33aab
med 5 Aarepar; femkort, 2: et Slags
Kortspil"; *fem-røming, m., 2: Saab
med 5 Rum; *fem-roma(d), o: femrutm
met; femtan, 2: 15.
Feminin(UM), kvinneleg, av hun-køn.
Femkant, fem-hørning(y), m.
Ferie(r), fridag(er), fri -manet (Skole-,
Sommerf.); skole-frist (frist også d. s.
som ro, hvile ; ellers : utsættelse ; begge
deler kan ferier siges at være); fritid
(-stund, time), hvil? (som under våpen
øvelser), hviletid (jule-, påske-), kvile, f.,
kvil(d), f., kvile-mund, n., lov (et; sv.
lof : påskelof osv.); helg, f. e. marknad
helg, o: Markedsferier, skole-h. (?); fri
bålk(o), jfr. *snø-, uve’rs-b. Jfr. ting-helg,
f., o: Hviletid, medens et Thmg varer.
Mk. fristunds-arbejde, 2: Ferie-Arb.
Feriere, kvile, hålde fridag, ha fri: »vi
har fri idag«, lia’ hvil; ta’ hvil (kvil).
Ferm leg. fast), dygtig (t. tuchtig), dugande,
dugeleg, *færm, *hæv, *frak, *fim ;
*hag, *hændig. Også mandig, djærv.
Jfr. Flink.
Ferment, gærings-æmne, surdejg (H. D.),
g(j)ær, f., gjæster,m., gang, m., bærm, 1.,
kvejk, f.
Fermentere, gære, *gærast; *gore seg.
«Osten gj-ør seg*.
Fernis (fr. vernis, t. Firnih), lakering (over
drag av lak m. m.), fornissing, f., glas
s»er«ing (2: glassing, overgi.).
Fersk, *fæ(r)sk ; (umoden, noget f.), *færsken
(fæskjen), *fæsk. Jfr. Umoden.
gfcrff&anS), vatn, n., mots.-. sj«, m. Her
til: va(t)s-fisk, d: F.s-Fist; v.-fiske, o:
F.s-Fisteri; v.-is, o: Fsls, mots- S3O"
is. Mk. færsk-mat, -mjolk, nylig melket.
Fertilitet, frukt»dar«l!et, fruktsZemd, f.?
(elter *lrukt3ara, 2: frugtbar),
(efter 2: frugtbar).
Fest, f^3t. m.. nsF-ti(d), f., nel3, f. (11. v.).
star-li. HMid. F., natlig, i Kirken,
vake(o), f. Vigilie.
3feftbesmtatiott, 4ornmitté, fæst-nævn (H.
I).), -næmning. Lm.
Festdraperi, fæstklæde (H. D.), højtids
skrud. H. D.
Festina lente, far i mag (H. D.); jfr. giv
stunder, giv tid, forhast dig ikke.
Feftiv, fæstlig, højtidelig.
Festivitet, liOZti(d), f., li^tidelissliet, fæst, m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
