Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - Festlig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180 Festlig — Figur.
Festlig, høgtideleg, *hejrs-; (meget f.)/ *ov
hej(de)rleg.
Festlighed, væl-sæmd, f. (gl. n. velsemd,
o: ære): «det skal være til væl-sæmd
o: til HMdsbrug, f. E. Klceder.
Feston, blomster-kæde, -kranser, -bånd;
hænge-kranser (Fædrel., d.), blomster-,
lev-kranse(r) el. -kæder. H. P. S. Jfr.
(Suirlanber.
Festonnere, kranse ; også: utskære, kråte(o),
ar, krine, ar; pryde med bånd, kranse.
Festsal, høgtids-sal. Lm.
3«Biue2 OVina, sau-gras, svingle; svingel.
Sørens.
Festum: post festum, bakefter, forsent.
Komme p. f., jfr. *kome i bak-messa ;
jfr. *kome i ørkjøna, *gange i buslodi,
o: komme bagefter, k. senere, saaat man
kun faar, hvad andre har levnet". Bu
slo(d), f. o: Spor efter KjM
$etalie (fr. victuailles), levnets-midler (efter
t. Lebensmittel?), mat-varer; niste, f.,
levemåte (også i sv. og d. *), næring, f.
Jfr. Proviant.
Fete, høgtid, f., *fæst(e).
Fetere, høgtidelig-hålde, fagne. Lm. Jfr.
Feire (t. feiern). F
. En, motta(ge) vel,
gøre stas av, g. krus for, *gjære ære av,
vise stor ære, *g. høgtid føre(y), høg
tide føre (ejn), gøre meget av ; kæle for,
*gjø-le føre. Mk. *halde seg til hej(de)rs
f»re(y) ejn, o: vcere tilbageholden af
Agtelse for en tilstedeværende Person".
Se og Vcesen (i slutn.) og Smigre.
Fetisch, avgud (levende el. livløs naturting,
tågen for Gud).
Feu (for Skuespiller), spille-»præmie«, flits
løn; flits-penge (Meyer, Aftenposten),
2. (Vinens), ild (Meyer).
Feudal, lens-: 1.-ret (F.-ret), 1.-ordning,
-•forfatning» (d : F.-System). Feudale
(lat. feudum), len, lensgods.
Feudlllisme, lens»væsen« (væsen er tysk),
lens-stel? Jfr. SSæfen.
Feuilleton, moro-blad, morskaps-b., tillægs
b., følge-b., flyge-b. (Meyer); blad-avde
ling; dit og dat (E. B.); kæller-blad
(bladets Kjcelderetage). H. P. S.
Seutttetonift, flygeblads-skriver, følgeblads
s., moroblad-s. ? Kæller-sven? Jfr.
Feuilleton.
Fiacre, hyre-vågn (-slæde).
Fiasco (eg. Flåste). ©jøre F., vække
mis-hag, mislykkes, gøre mis- el. van
lykke ? (i motsætn. til : gøre lykke ; efter
H. P
. S.); falle i våndet (d. Fædrel.),
falle igennem, bli pepen ut; rjuke av
stolen, o : dumpe, lide et Nederlag. Mk.
lide skipbrud, gå til buns? Jfr. GjFre
Furore, o: g. stormende lykke.
Stiel, abc-bok.
Fibre, trævl; tråd; muskel-tråd. Meyer.
Sj&føå (=6reit£), trævlet; trå(d)et.
Fibula, spænne, klæmme (bl. a. til at
hålde gapende sår sammen) ; sølje. Også
d. s. som lægge-benet.
jfttdjc (eng. fisk), regne-penge.
Fiction, se giftion.
Fid, se Fed (Dukke Traad ; t. 3%, gifje),
fæte(e), m., fe’t(i), m., fitje (fikje), f.,
vek(i), f. Maafle for vikas o: Af:
deling. (Lok af Traade el. Traadbundt
i Kanten af en Vcev el. paa et tzcrspe
trce, omvunden med Baand).
Fideikommis, ætte-gods ; »stam*-g., »stam«
hus. Meyer.
oftbeiføtmnt3farilt§, bruker av ætte-gods,
ættegods-ejer, -bruker, -innehaver.
Fidel, trofast, trohjærtfg; vennesæl (»kam
meratsligO, inderlig (o: «gemfctlig"),
li^lteli^, hyggjeleg. Jfr. Gemytlig,
Fortrolig.
Fidemere (Fidi-), stad-fæste; god-kænne,
jævn-føre, o: innestå for rigtigheten av
en avskrift ved uttrykket: nin fidem
copiæ" (d: til Stadfestelse af Gjen
tagelsen, Affiriften) og navns underskrift.
Jfr. Vidimere.
Fidere paa, *lite på, sætte lit til, stole
på, tro på; give forskud. Meyer. Se
Kredit.
Støeå, tro. Mala f,, uærlighet, svik, rets
stridig vilje; mala fide, i ond mening;
uærlig. Mots. bona Jides og bona fide
(i god tro, troskyldig mening; ærlig,
uten svik, *i tru-måte, *i tru-mål). In
fidem, for troværdighets skyld. Ultber=
skrive in f., underskrive som vitne. Se
Fidemere.
Fidibus, en, pipe-tænder, tæn(d)-papir.
Fiende, fiende, IN. (gl. n. fjandi), avinds
man, forfølger ; uven. Jfr. Uven. Fien
den, o: den fiendtlige Hoer, fienda, f.
Jytenbffaß, fiendskap, m., vonde, n. F
. i
Familien el. ©etffafiei, synd-auke, m.
Fiendtlig, *fiendsleg, *vond: »eg højrde
inkje ejt vondt ord». vv. * tZel^je til
vond(e)s, o: >t)cef?e Fiendstab el. Ittnffie;
*bjo(d)e vondt, o : true med F. F. Befeg.
nejin-re)’, f., eg. Hjemridning.
Sjf, jfr. Pynt, Stas.
Fiffe, *five, ar: katten fivar seg. Også
(i fremmed Form), fiffe. Jfr. Pudse,
Pynte.
Sifftng (ØJ>f.=), fiving, f., fiffing, f., fif,
m., o: Pudsning, Opstrygning".
Figur, skikkelse ; skapning ; billed ; teg
ning; mønster; skap, n., skapna(d), m.,
skaplun(d), f. (skaplone, f.,), skapelon
(m. og n.); uegentligt, kunstigt uttryk
(tale»figur«). F., lang og flnnken,
ulænke, f. ( vel egentl. ulellkje»). F.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
