Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - Fiskerleie ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186 Fiskerleie — Fjase.
n. Tid til ÜbrOtttttfl el. F., ror-tid;
kLke-mund, n., o: b. Stund, da Fisken
pleier at bide paa".
gfifferlete, se Fisteplads.
Fifkerufe (Kube el. Kurv til at fange
Fisk i), ruse, f., tejne, f. (»åle-t.«); mær’,
m. (mar, mør, mæl). Gl. n. mer6, sy.
mjarde, mjåle. Mk. *mær-støde, n., 2:
Fistegjoerde, Sted, hvor der sistes med
mær’ (i elvene). (Dannet som en Pose,
af Garn), håv, m. Sy. håf.
Fiskeske ( Ske til at oplcegge Fifl med"),
såd(o)-spon(oo), f.
Fiskestikkelse, fiskeskap, n., f.-ham, m.,
-skapnad), ni.
Fiskestind (glatHud), fiske-ham, m., mots.
fuFie-li., o: knortet Hud.
Fistefkjoel, rejst, n. (rest, rist, vrejst, risp,
riksl) ; ras, n. (rås, o, ro’s, u, røs). F
.
affkrabe, *la3e, re^Bte(ar).
Fisteskrcemme (en hvid Fjal, som man
stFder i Våndet for at drive Fisten i en
vis Retning), skimle, f.
Fiskesnyre, snøre, n.; (kort), dårg(o), f.
Dv. dårge, ar. F
. med to Angler,
klufte-vad, n., krøkje, n. (krøjkje, f.,
krøjk, n.). Jfr. Rulle. F
. med kunstige
Agn (Xinfiffe), gjædde-drag, n. Sy.
gadd-drag. Lod et. Somkesteu paa F.,
vad-stejn, m.
Fiskestabel (af T^rfist), fiske-la(d), n.
Fiskestang, Lpaud, m. (zv. 8po). Snor til
F., kræe-taum, m.
Fiskestillads (at tørre Fifl paa), fiske
hjæl, m.
Fiskestim, sti’m, m., færd, f.; (stor), berg,
n., iiske-d., f.-vinde, f., f.-stål, n. Sy.
stim. F., lidet, kavle, in. F., udgaaet
af en stMre, strå’l, n. vv. stråle, ar,
c: sprede sig i strål; stråle-sild, f. F.,
som holder sig oppe i Vandfladen,
va’k, n., fla’k, n., våde(o), f. Hertil
"°va<le og *vake, som bl. a. tyder:
«svømme i Vandfl., om Fifi". F., som
tommer op fra Dybet, opBeF(i).sBk. Jfr.
Opfiydning. Mcerker af F
. (Opsthd-
NMger), av-gjær(d), f., rævje(e), f., yr,
n., opfar, n. Om de opstigende bobler
siges: *rævje(e), *yre.
Fisketid, fiskje, f., ti3l:e-lnun6, n., 101-ti(<l),
f. Jfr. Fiskeri. L?n for leiet Mand i
Fisteri, rors-løn.
Fistetour, F.-fcerd til Sos, sjo-ve’r, n.,
o : -vær, n. (»sjoveder«). I)ei gjorde tvau
sjøve’r (-vejr, vær), o : de gjorde to Ud
reiser, Turer".
Fiskeunge, fisk-unge, IN., fiskling, IN., stik
ling, m., kot, m. (kod); isoer af Sei,
dil’, m., mort(u), m., sej-m., kri’l, m.,
dun-k.; isoer Lærred, pær’(e), m., pi’r,
m.; af Makrel, pi’r, m., spir, m., gjejr,
m. Jfr. Fisieyngel; Sild. Mk. *auke,
m., nia(<l), n., musse, f.
Fiflevand (som Fifl er kogt i), fiske
såd(o), n.
Fiskeyngel (el. meget smaa gifte), gåt’, m.,
ma(d), n., mort(u’), m., kot, m.; auke,
m. (o: øQt). jfr. Fifleunge.
Fisle (sladre), dese(i), tese(i), ar, bese (i, -te),
pese(ar), hosle(u). Jfr. sy. tissla.
Fisler, Fisletud, desel(i)-tu t, tesel-tu’t, m.
Fissil, kloveli^.
Fissnr, revne(i), f., BplNiilce, spræk’, m.;
reve(i), f., revje(i), f.
Fistel (r^rformig Byld), jfr. Byld.
Fisteltoner, spræng-toner? (t. over den
naturlige højde).
Fix, fast. Om Bexler, fast, uten løpe
dager. F
. Gut, *hag, *frak’, *hæv,
*kræv gut. Jfr. Flink, Ferm, Hurtig.
F. Ide, delvis galskap, en skrue løs,
*griiior, skml’, m. Mest i Fl., Skruller".
Se Grille. F
. Luft, innestængt luft.
Fixere, fN3te, halde fast; sætte fast; (se
stivt paa), *stire på; *ni(d)stire, ejn-st.,
nau(d)-st. på, glose (-te), glyme (-de);
(drille), ægge, ærte(ar), ha’ for nar, *nar
rastmed, *apast med, gjække. Tysk ut
tale for vexere: lat. vexare, t. veziren.
Jfr. Drille.
Fizstzerne, stand-stjærne (mots. gang-s.,
hale- el. flytte-s.); sol-stjærne (H. L.,
H. P. S.). Jfr. *stand-finger, *stand-fot,
o : stiv f., f. Faststjærne er et tungt ord
(st. -f- st.) og desuten er den ikke fast,
men noget rørlig.
Fjante, tomsing(u), m., to’k(oo), m., dot,
m., tal’, ni., tulling, in., halv-t., jå
ling, m., stusse, m., bytting, m. Jfr.
Idiot, Tosse.
Fjantet, *stussen, *tuslen, halv-tulla(d),
*h.-galen, *fåvi’s, fåvetog(i). F
. Perfon,
dåre, m.
Fjas (Gjcekkeri, Narrestreger), fja’s, n. (fjas),
nyere Ord"; lørg(y), n., hørg(y), n.,
o: unødige Paafund; pri’m(ii), n., vasl,
n., mæte-gildring, f., gjøne, f. (oftere
Fl. g^nor); gjøning, o: Drilleri, Sppg
el. Spot; lentor, f. pl., bræ’l, n., fjål’(o),
n., fjålling(o), f., jugl, n., galningskap,
ni., galningar, m. fl. (*fare med g.,
gjære g., o: gjj^re ißatreftreger) ; ør
gjønor, f. fl., 2: taafeelige Indfald. Jfr-
SvFg, Drilleri, Tosseri, Indfald, Nykker.
Fare med F., flejpe(ar). Dy. flejp, m.,
2 : Fjaser, en mundtaad Pers. Fuld af
F., *flejpsam, *vaslen (jfr. Flygtig), av
vasle, ar, omtrent d. s. som *tøve, *ina3e,
*prime.
f^jafc (vave), fjase, ar ( nyere Ord el. For
mer"), *vase, *mase, *tøve, *vasle, bræle
(ar), piime(al),nosie(u’), ar, fjålle(ar), jfr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
