Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - Fluidum ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fluidum — Flygtig. 193
til kuts, ta’ til kuts. Af F
. «bmattet,
*for-ælt.
3flttibttltt, *rennande (?), *brå’en el. *ti’en,
d: smeltet (æmne), væte, f.? (væte siges
i* om baabe Varer"). Jfr. Vcrdske.
Flytende (et) el. flytenhet vilde være
mindre nordisk æn tvBk. Flyte er i *
bare mots. synke. Vatuet flyter ikke,
men renner. Flytende er i dette sam
menhæng mots. t»r el. fast, og fluidum
skulde derfor hete væske, f. (forvætske).
Fluktuation, rugging, f., husking op og
ned (til *huske), skjangling (efter*skjangle);
bølgegang; stig(n)ing og fal’ ; rigling, f.,
ustøhct, ustadighet. Se Vallen.
Fluktuere, huske (op og ned), rugge;
bølge ; være ustadig, gå op og ned, ride
(»rej6), reFe(i), ar, *rigle. Fluktuerende,
op og ne6^3en6e; bølgende. Se For
anberlig, Vaklende.
Flunkende (af holl. og n. f. flon!ern, o:
glimre, gnistre), glinsende (i Talemaader
t. @. „$. ny."), *spildrende. Sv. spiller,
jfr. spillern.aken.
Fly, jfr. l. Forbedre, Reparere, 2. Skaffe,
3. Berede (tilb.), forberede. 4. Levere,
Sange. I disse fire mærkelser er Fly
nu mest trængt ud av vårt bokmål og
navnlig ved de nævnte fire tyske ord:
verbessern, jchaffen, bereiten (zu-, vorber.,
-behandeln) og liefern. I brukes fli
(-dde) ænnu i mærkelserne 1, 3 og 4.
(Fly sine Klcrder): *gi . . . klæde, jfr.
Istandscrtte. Jfr. *fli mat, *f. huset, fli
meg staven. F
. Made», *lage, *stelle
til maten. Mk. *vel flid’, bel tillavet,
mots. *ille flid’, F
. sig til «e> Sne,
*snae seg ut (snjøve). Fli mig Stave»,
*fli meg staven, jfr. lange, ar (flb i føcens
derne; fe Rcekke, Levere). Fly t 2Jlcer«
kelsen 2, se Skaffe. Sv. og d. * fli,
y. flye- Eg. fremmed Drb", n. t. fligen,
holl. viljen, d: pynte.
Fly (t. fiiehen), fly (-dde), røme, -de (ryme),
ta’ flugta, pakke seg, *strjuke av, *for(d)e
seg, *få bør(y). Gl. n. flyja, flya. F
.
hen til (tåge fin Tilfl. til), *fly til. F
.
(med Obj., forlade, sty), *tly, styggjast
(-dest), sky (-dde). Nyere Ord" (t.
fdjeuen). »Den vonde flyer, der ingen
ælter han«.
FlyVe, fljote (-flaut), d: 1. at ftybe, mots.
fynke, *s«ekke; 2. fiyde frem (ikle stpde
paa Grund: *f. igjenom sundet); 3. at
ftrømme over: *det flaut al’ mark*. For
flyde i annen mening siges i * rZenne
(-ran’). Blod, vatn l-Nn(ner). F
. op,
flåtne(o), ar. F. over, *rænne ut-ever(y),
fljote (-flaut): »det flaut med blo(d)c.
F
. sammen, *MNNW’a5t, mængje seg.
F
. tungt (med Vanfiel.), *mare. »D’er
så møkje, det mårar Gl. n. mara.
F
. over Srebbcrnc af et Kar, sladde(ar),
slagge, ar. F
.: faa til atf., fiot gjyre,
flejte (-te), flåte(o), ar. Mk. båten fløjter
seg godt, d : flyder let. F
. : Ijeraf fitfbtt
at, følger (de ikke norske mærkelser ar
fiyde kommer vel fra t. Messen?). Mærk
foruten fljote: *flaume, *flø(de), *vælle,
*sikle, *sige.
Flydebro, fløjte-bru, f.
Stybenbe, mots. fast, *rennande. F., o
af Voedste bestaaende, *våt. Mk. *våt
vare, f., våte varor. F
. omkring (paa
Våndet), rækande (e). F., om Ting,
som flyde paa Våndet, ræke(e n.,
ra’k, n. Se Srag; Drive. F
.: tneb f.
Tunge. let-mælt, radt. F. blive (fmelte),
rænne, *bråne, *tine, *smælte. F. Ma
terie, kvek(i)-, t. e. k.-lejr, -sand, -sølv.
Bv. * kvik. F
. Stilling. 0: Flyden,
flå’t(o), n.: *få ejn båt på f.. *båten lig
på f.. o: er klar af Land.
Sl^bcn^eb (flbbenbe Tilstand), renning, f.
Jfr. Fluidum.
Flydholt, kagge (eg. Dunk), m. (J. Lic).
fla, f. (fl. flær ; fløe, flø, flæe, gl. n. flå>
fljøt, fløjt, m., flå’t(o), n., kavl, IN. (næt
kavle). Se S3^ie. Med F
. forfine,
kavle(ar), flæ (-66e). I)v. flæing, f.
Flygel, vinge-redskap. H. P
. S. Norskere:
vinge- el. væng-gagn. Gagn (gagn) =
redskap. Så vævgagn, d. e. væverstol;
eldgagn, d. e. ildtang el. glorake.
$ih.gte (t. pdjten), stryke av (-strauk),
røme (-de); *fly, ta’ til tia^o): «un6
vige«, renne unda, ta til fotane ; spor(d)e
( vel eg. Vende Hcrlen til"), spræne (-te).
vv. spræn, m., spræne, f., o: En, som
fom let blir roed og flygter. Jfr. skvæt’,
m. F
. flnbfeUg (styve op, rende bort.
om Fugle, Dyr), skvette (-skvat’). s. op,
unda, støkke (-stok’), skyre (-te), iscrr
om Fist, Bafttg ned i S)bbet. Flygtet,
*undan-rømd, flyd’, stråkjen(o), avstrjuke
(-strauk).
Flygtig (vild, urolig), flågsam(o’), *vid
fårol(o)? (jfr. gl. n. vidforull), *vid-faren?
vidfarende, *vid-svivande, *vid-ræsen (gl.
n. vidræss), vid-fårog(o’) ? *vid-osen (sv.
*vidåsen), *omskifteleg ; (ufiabig), *u-stø,
laus-låten, 1.-lyndt (-lynd), kvemen(i),
upålitelig, *laus, *vinglot (vinglen), svev
sam(i), *varren; hug-stut’ (som let skifter
Sind), kvekål(i-o’), *skåtal, o, skåt(o)-vik ;
jfr. Voegelsindet. Se Omflakkende, Urolig,
Dmffiftelig. F
. fåulb af Fjas el. Ind«
fald), *vaslen, *vaslarsam, av *vasle,
omtr. = *tøve, *vase, *prime. F.,
jagen, på flugta, forfylgd. F
. Person,
flåg-ham(o), m. F
. Tanker (el. Foreftil.,
Indfald), hug-svev(i), n>, hug-skåt(o), n.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
