Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - Fløde ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fløde Fod 195
(-de), flætte (-te el. ar), *skråme, iiBpe(i’),
*skambite, flunse(ar), flinse, ar.
møte, fløjte, m., rjome, in. (rjame, rjume,
r^nie, rome, lKnune; sv. * r»inine, råm,
isl. rj6mi), file, m., asal’, n., trygel, m.,
dv. av-trygle(ar) = avrime. Fedeste
Melk under g., yoine-zHsr (sky-), n.
Melkeringe med g. paa, Hoine-Kolle, f.,
file-bunke, f. (-bunk, in.) (sy. filbunka,
filbytta), mjelke-b., åfalls-ringje, f. ®or
at samle g. t, rjome-but\ m., -stråkke(o),
f. g. afscette, filast (også fei.). g. af
tage, av-ryme (-de).
gløbe, glø, fl«(d)e, o: stige, som havet i
flodtiden.
Flpde (Rømmer m. m.), ftøjte (-te), flåte(o)
ar, drive (drejv); *fylgje. Sy. flotta.
gtøbegrøb, rjome-graut, m.
gtøber, flejtar, m., bråtnings - man(o),
å-drivar, m., fylgjes-man, flåtar(o), m.,
flå’t-man.
gløbejf en, *j«pling (gypl).
gtøbejljægget, dunhaket.
gløbntng (Flaadning), di2’tnin3(o), f.,
å-drift, f., flejting, f., flåting, f., driving,
1., drivsle, f., fylgjing, f.
Flsi (Vimpel), vind-hane, m., fl«j, f. ( nhere
Ord"), sv. floj; fldjel. Sv. * flog. Se
VindM, Vimpel.
gljni (t. Fliigel), fløj, f.; (Flanke, Side),
flaj, f. Mk. flej-man. F. af Dyr,
SH<rrmbrcet,Madbod,vZenT, m., vængje,
f. (ving). Mk. og vænge-bord, n. Gl.
n. vængi, vængr, o : UdbYgMNg, Sidedel
af en S^gn. F., længde? vest-, øst-1.
D. længe.
N«!iel, fldjel, n. Holl. fliiweel.
FlD>ien, om Fugl, flågen(o).
gløtte (n. s. Fleute, t. Flote), flejte, f.
( nyere Ord"); (kort Pibe), tvit’, m.
gløtte, at (f. E. en Melodi med Munden),
blistre, ar (B. B.), *blystre, plystre, ar,
plustre(ar), plistre ; pipe. Gl. n. blistra.
F
. med enkelte afbrudte Toner, *tvitte.
Floiten: gaa f. (platt.: fieuten gahn), gå
tapt, tilspille, gå væk’.
FleitespiUer, *pipar.
10 (dum Laps), eg. nok *tru’t, m. (sv.
tru’t, 2 : Flab’), tryne, d. e. fremstående
el. kanske bare gapende mun’. Derefter
«vunilleli og ’laadeli^lieH, som saadan
Mund u6trvkkei«. P
. E. Miiller.
Flflts (t. FlStz), gang (i berg), lag, n..
flo, f. Gl. n. flo, 2: tyndere, nersten
vandrette Bjerglag mell. tykkere el. Hoved
lag. Flage (H. D.). Således flåge
b(j)ærg, -dannelse, -kalk, -sandsten. Dette
flage skulde da være det gl. n. flaki,
i * flake, m. Han jfr. også is-flage (i *
isflak, n.) og lag. Hos norske er *flo, f.
(fl. flor) og lag kommen i bruk. Flo, f. ,
et Lag, en Masse, som ligger kant
übbrebt i en enkelt Stæffe el. Flade,
ifær hvor der er fiere 2ag, det ene oven
paa det andet" (t. Schicht). Dy. *fl>e
og *flo-læggje.
Flfltsbjerg, tia-b(i)el3 (Olu^en), o: tyndt
berg-flo mell. tykkere Hovedlag.
Fnas (Skav, Uldflokter, som falde af ved
Boevning og Valkning), fjom(oo), n.,
få’n, f., 10, f., toft(ao), n., nup’, n.
Jfr. *nuppe, 2: plukke. Jfr. Fnug.
Fnat’, skab’, n. (lat. scabies), klå(d)e, ut
slæt. Sy. klåda. Gl. n. klådi.
Fnatmide, *klå’-mak’.
Fnis, smål’(o), m., flir, m., glis, IN., gis,
m., knesing(i), f., glising, f., fli’n, m.,
fliring, f. Jfr. d. Fli’n, o : Utidig, usM
melig Latter".
Fnise, sin2lle(o), ar (Bin3,llieso^, ar *smugle);
Kue (-te) (H. Ibsen), Kuese(i), ar (gneste, i,
kniste), kvese(i), ar, fline (-flejn), flise
(sy. flissa), glise (-te), gise (-te), glumse
(ar), tesse(i).
Fnug (Flokker, fagenbe ©tøt»), fjom(oo), n.,
stev-gran, mjøl’ (mjæl’), f., fjukr, n.,
toft(oo), n. F
. paa Gl?der, fa’l, n.,
falske, m. (kalke, fiskje, jfr. Falaste),
10, f., nup’, n., flygse, f., fausk, m.,
få’n, f. (fa’n, fen), fålge(o), ni. F. paa
Orelov, ore-hy, n. gtjgeube 3^f««Bf
*eld-fjom, n. Blive til g., *t2N2Bt.
«Det f. bort«. Jfr. føn.
Fnyse (eg. wubftøbe Aanden haardt og
tydel. gjennem Ncrsebor, som Dyr, af
SSreoe el. Utaalmobig^eb"), fnøse (fnaus,
fn«si), sy. fnysa; frese (-te), gl. n.
frysa; fræse (-te), frejne (-te)? snyde
(-de), *blåse. Jfr. Snpfte, Pruste, Mk.
spikande sint, o : fnysende vreo, av spike,
1. splintre, tlpve, ftnderstaa, 2. vcere
haard, ftribig.
gob, fot (pl. føter); (paa Dyr), loke, f.
(jfr. Lab); (Lab), fe^i), m. (fjore-f., o :
Firben), gåse-f. (Lycopodium annotinum),
kråke-f. (Lycop. clavat.), Fod under
et Kar, f. E. paa en Gryde, stæt’, n.
Kar med Fpdder, «tNtte, f., 2: Balje
med tre lange Staver, som tjener til
Fodstykker. Gl. n. stettarker. Fod, ved
fltybenbe Varer, ifcer Tran, se Bundfald.
J. L. En Fllds Bredde. f2e’t-orej6(e). f.
For Fode, op- og ned-føre(y). Jfr. Und
tagelse. For Fode rydde, stuv-r<*dje, v
(-rudde, u). Slåa ned for Fode, slå
ned føre fot. Paa falbenbe gob, se
Nedkomst. Paa fri F., *pk laus fot.
Komme paa fri F., *Kaine på r«n6i.
Leve paa fri F., fare li^t? Leve paa
stor g., *være op i h»gdi, *vilje være
op i hegdi, jfr. op i røjken. Med
gøbber forsyne, «lote. Dy. fota(d).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
